Højere renter lakker mod enden - men meget kan ske endnu

Der hersker ingen tvivl om, at Den Europæiske Centralbank med franske Christine Lagarde i spidsen torsdag hæver renterne endnu en gang. Hvad der sker derefter, er mere uvist. (Arkivfoto). Foto: Boris Roessler/Ritzau Scanpix

Sidste stød mod høj inflation kan blive sat ind torsdag. Tiden vil vise, om det kræver en ny omgang. Mange boligejere ser ifølge økonom frem mod lille rentehop.

Offentliggjort Sidst opdateret

Renterne er blevet hævet igen og igen i et forsøg på at få bugt med den tårnhøje inflation, hvor priserne på alt fra mælk til kød er steget.

Nu ser det ud til, at rentestigningerne lakker mod ende. I hvert fald for nu.

Torsdag er der møde i Den Europæiske Centralbank, ECB, og her er der ifølge iagttagere ikke noget at rafle om: Renterne bliver hævet igen.

Men herfra skal de have arbejdsro, så vi kan se konsekvenserne.

- Vores hovedforventning er, at det her bliver den sidste rentestigning fra ECB, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Men såfremt inflationen holder sig høj, og hvis der stadigvæk ses pæne nøgletal for økonomien, så er det bestemt ikke umuligt, at vi kan se yderligere en stigning i løbet af efteråret, lyder det.

Inflationen bankede sidste år op til det højeste siden 1980'erne, efter at Rusland begyndte sin invasion af Ukraine, og for at få prisstigningerne ned har verdens centralbanker hævet renterne.

Inflationen er siden faldet, men den er dog ikke helt, hvor den skal være, og rentestigningerne har samtidig sat sig i økonomien.

I mandags kom der så nye nøgletal for den europæiske økonomi, som ifølge Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank viste, at den fortsat taber fart.

Han vurderer også, at ECB affyrer "det sidste skud med rentebøssen". Blandt andet fordi det næste rentemøde først er til september.

- I den mellemliggende periode forventer vi, at inflationspresset er aftaget yderligere, og den økonomiske opbremsning er blevet endnu mere udtalt.

- Det vil give ECB gode argumenter for at indstille renteforhøjelserne, lød det her i en skriftlig kommentar fra økonomen.

ECB er centralbank for de lande, der har euro som valuta, men den spiller alligevel en stor rolle i Danmark, da vi fører fastkurspolitik over for euro.

Det betyder i praksis, at Nationalbanken stort set gør det samme som ECB, hvilket kan påvirke renten, som danskerne får i banken.

Boligejere med variabelt forrentede lån har måttet se renten stige gevaldigt i år. Det har ramt boligsalget. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det påvirker også danskernes boliglån, da ECB påvirker de internationale finansielle markeder, hvor pengene til dem hentes.

Ifølge Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank kan der vente endnu en lille rentestigning for de variable boliglån - men meget kan nå at ændre sig:

- Den største rentestigning har fundet sted, men der kan godt være en lille smule ekstra i sigte, når de her lån rentefastsættes næste gang.

I slutningen af juni slog ECB's chef, franske Christine Lagarde, fast, at det er svært at sige, hvornår rentestigningerne holder op.

Vurderingen fra flere sider er altså, at det er nu. Så må tiden vise, om det kræver en ny omgang.

/ritzau/

Renten i banken og på boliglån rammes

* Når ECB ændrer renten, smitter det af i Danmark, da vi har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen.

* Nationalbanken følger oftest efter, da forskellen mellem renterne kan få kronen ud af det spænd, den skal være i over for euroen.

* Renteændringen drypper videre til danskerne, da renten på bankkontoen er delvist styret af renten hos Nationalbanken.

* Det er dog i sidste ende den enkelte bank, som bestemmer kundens rente.

* Renteændringer har også betydning for boliglånene - særligt de variabelt forrentede realkreditlån.

* Det skyldes, at pengene til dem hentes på de internationale finansielle markeder, hvor investorer stiller dem til rådighed.

* De prøver at få det største afkast, og hvis renten bliver højere i eurozonen, bliver det mere attraktivt at flytte pengene derover.

* Renterne på de danske boliglån følger derfor med, så investorerne vil kaste penge i dem.

Kilder: ECB og Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu