Renten er allerede blevet sænket to gange i år, og torsdag kan den få endnu et nøk ned, når Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde.
Det er den generelle forventning i markedet og blandt økonomer, som følger udviklingen. En af dem er chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit.
Det skyldes, at stemningen er ændret siden det seneste møde i september.
- ECB er blevet mere bekymret for, at væksten er blevet for svag.
Og da lavere renter er en måde at få mere gang i økonomien, er det altså et håndtag, som centralbanken nu ventes at dreje på.
Økonomen forventer, at torsdagens møde bliver "starten på et temposkift":
- De har kvartalsvis sænket renten på hvert andet møde den seneste tid. Nu forventer jeg, at de vil sænke renten på alle de næste fire møder.
Selv hvis den ledende rente, som spreder sig på de finansielle markeder og påvirker mange boligejere, sænkes, er den langt højere end for få år siden.
De seneste to år er renten blevet hævet ikke mindre end ti gange for at få bugt med den tårnhøje inflation i kølvandet af corona og Ukrainekrigen.
Den ledende rente hos ECB gik fra det rekordlave niveau -0,5 procent i 2022 til rekordhøje 4 procent, som den var ved indgangen til 2024.
Siden er den blevet sænket to gange til 3,5 procent før torsdagens møde.
Hvor langt ned renten skal, tror Frederik Engholm fra Nykredit ikke, at der er enighed om i ECB's styringsråd af centralbankchefer fra eurolandene.
- Vores udgangspunkt er, at renten skal ned omkring to procent, men det kan være endnu lavere, hvis væksten bliver ved med at skuffe, siger han.
Også hos Arbejdernes Landsbank er forventningen, at renten sænkes torsdag, og at den ender i overkanten af to procent hen mod slutningen af 2025.
- Det er ikke sådan, at speederen trykkes i bund, men foden lettes torsdag lidt mere fra bremsen, siger privatøkonom Brian Friis Helmer.
Det skyldes, at inflationen er kommet mere under kontrol, forklarer han.
- Det meste er allerede indregnet i de renter, vi allerede har. Men dem, som det kommer allermest til gode, er dem med helt korte rentebindinger.
De får ny rente ved årsskiftet. Skete det i dag, ville den være 0,5 procentpoint lavere, end den de fik, da renten senest blev fastsat 1. juli.
Også Brian Friis Helmer venter flere rentesænkninger fremover.
- Vores forventning er, at renten sænkes igen i december ved næste møde, og så forventer vi nok en tre-fire rentesænkninger i løbet af 2025.
Sker det, kan det også få konsekvenser for de fastforrentede boliglån, som nye boligkøbere optager, eller som tages i brug af boligejere, der konverterer et eksisterende lån.
Der er dog allerede taget forskud på glæderne her, fortæller økonomen.
- For to år siden havde vi lån med en fast rente på 6 procent. Så kom vi ned i 5 procent sidste år, og nu har det ligget på 4 procent det meste af i år.
Nu er der også åbnet lån med en rente på 3,5 procent, og det kan overtage scenen ind i 2025, hvis rentesænkningerne fortsætter.
- Det er heller ikke utænkeligt, at der kan komme 3 procents-lån, men det er ikke, fordi vi forventer, at der kommer så meget mere, siger han.
ECB er centralbank for de lande, som bruger euro. Beslutningerne har dog også indflydelse i Danmark, da vi fører fastkurspolitik over for euro.
Det betyder, at Nationalbanken stort set altid følger i hælene på ECB med en tilsvarende ændring af renterne hos bankernes bank.
Dermed får det ikke kun konsekvenser for realkreditlånene, som finansieres på de finansielle markeder, men også renterne i de danske banker.
/ritzau/
Fakta om renteudviklingen
* Når Den Europæiske Centralbank ændrer renten, smitter det af i Danmark, da vi har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen.
* Nationalbanken følger oftest efter, da forskellen mellem renterne kan få kronen ud af det spænd, den skal være i over for euroen.
* Renteændringen drypper videre til danskerne, da renten på bankkontoen er delvist styret af renten hos Nationalbanken.
* Det er dog i sidste ende den enkelte bank, som bestemmer kundens rente.
* Renteændringer har også betydning for boliglånene - særligt de variabelt forrentede realkreditlån.
* Det skyldes, at pengene til dem hentes på de internationale finansielle markeder, hvor investorer stiller dem til rådighed.
* De prøver at få det største afkast, og hvis renten bliver højere i eurozonen, bliver det mere attraktivt at flytte pengene derover.
* Renterne på de danske boliglån følger derfor med, så investorerne vil kaste penge i dem.
Kilder: ECB og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Havde ikke styr på børnene: Måtte betale 3.000 kroner i bøde
Flugtforsøg mislykkede: Nu er tyvene sendt i fængsel
Sejlede fra Tårs, men vendte aldrig retur: Missing People oplever stor opbakning til eftersøgning
Se dig for, når du køber solcreme. Nogle beskytter slet ikke
De flyttede på landet for roen: Nu buldrer 55 ton lastbiler forbi dem flere gange om dagen
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Viktoria bliver student og skal overtage familiegården: - Vil bygge videre på det her fantastiske sted