Tre udenlandske personer blev mandag eftermiddag standset ved grænsen. Arkivfoto: Michael Patrick Larsen
Forsøgte at flygte ud af landet: Tre tyve snuppet i Rødbyhavn
To mænd og en kvinde fra udlandet forsøgte mandag eftermiddag at komme ombord på en færge. I stedet blev de anholdt og skal fremstilles i et grundlovsforhør.
Butikstyverierne er begået i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis kreds. Dog er ingen af dem begået på Lolland eller Falster, oplyser politikommissær Carsten Høj Hansen fra politiets udlændingekontrolafdeling.
Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad personerne har stjålet, hvor de stammer fra, eller om de havde tyvekoster med sig, da de blev standset i forsøget på at rejse ud af landet.
Annonce
- Vi har mange sager med berigelse. Der er rigtig mange udenlandske kriminelle, der turnerer rundt lige nu, siger politikommissæren.
Fremstilles i et grundlovsforhør
Han håber på, at de tre udenlandske tyve kan få en straksdom og blive sendt hurtigt ud af landet. Men det er ikke sikkert, at det går så nemt.
- Lige nu ligger den til, at de kan blive varetægtsfængslet, som vi vurderer det. Nogle gange kan sager mod udlændinge afgøres med en straksdom, men deres tilgang er ikke umiddelbart til det, siger han uden at komme nærmere ind på, hvad "deres tilgang" dækker over.
De to mænd og kvinden fremstilles tirsdag eftermiddag i et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing. Her vil anklagemyndigheden formentlig begære lukkede døre.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret