Ankestyrelsen skærer det ud i pap: Kommunen tager fejl i Sofie Amalie-sagen
Sofie Amalie Øster Jensen mener, at Guldborgsund Kommune skulle have tegnet en ansvarsforsikring. Og Ankestyrelsen lægger nu afstand til kommunens opfattelse af, at den ikke må tegne en sådan forsikring. Foto: Maria Glasius Lange
Maria Glasius Lange
Guldborgsund Kommune uddrager noget af en udtalelse fra Ankestyrelsen, der ikke kan uddrages. Det slår Ankestyrelsen nu fast i sagen om Sofie Amalies milliongæld.
NYKØBING: Sofie Amalie Øster Jensen skylder knap fire millioner kroner til staten. Men hvis Guldborgsund Kommune havde tegnet en ansvarsforsikring, da hun som barn blev anbragt uden for hjemmet, havde hun aldrig stået i den situation.
Det mener hun og hendes bisidder, Gunnar Mikkelsen. De kritiserer Guldborgsund Kommune for ikke at have tegnet ansvarsforsikringen, selv om der stod i anbringelsesaftalen mellem kommunen og botilbuddet Husmandsstedet, at kommunen - med mindre andet var aftalt - skulle sørge for, at Sofie Amalie Øster Jensen var forsikret "i enhver henseende".
Men Guldborgsund Kommune mener ikke, at den har hjemmel til - altså lov til - at tegne en ansvarsforsikring for anbragte børn. Det vurderer kommunen, fordi Ankestyrelsen i april 2021 kom med en udtalelse, der fastslog, at kommuner ikke må tegne ulykkesforsikringer for anbragte børn. Og når det gælder ulykkesforsikringer, så må det også gælde for ansvarsforsikringer, mener kommunen.
Står med flammeskrift
Men det kan kommunen ikke konkludere, mener Gunnar Mikkelsen, og han blev derfor glad, da Ankestyrelsen 30. september i år skrev til ham, at den har sendt et brev til Guldborgsund Kommune.
"I brevet bemærker vi, at Ankestyrelsen i tilsynsudtalelsen af 14. april 2021 alene har udtalt, at det ikke er lovligt for en kommune at afholde udgifter til ulykkesforsikringer for anbragte børn", oplyste Ankestyrelsen.
Sagen kort
- Sofie Amalie Øster Jensen mistede sin mor som 13-årig, hvorefter hun blev anbragt hos flere forskellige plejefamilier. Hun udviklede spiseforstyrrelser, var indlagt på psykiatrisk afdeling, og som 15-årig blev hun af Guldborgsund Kommune anbragt i botilbuddet Husmandsstedet i Præstø.
- Som 16-årig sparkede hun 6. december 2011 en lærer på Abildhøjskolen i Præstø over skinnebenet og truede også læreren. En anden lærer fandt ud af, at Sofie Amalie Øster Jensen havde hentet en brødkniv i køkkenet.
- 20. august 2013 kom sagen for retten. Her blev hun dømt for vold mod en tjenestemand i funktion og forsøg på "legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter", som det hedder i straffelovens paragraf 245. Retten konkluderede dog, at hun havde været utilregnelig på gerningstidspunktet og dømte hende til at undergive sig psykiatrisk behandling.
- Ved en efterfølgende civil retssag krævede læreren 57.420 kroner i erstatning, og Sofie Amalie Øster Jensen blev dømt til at betale. Det gjorde hun med penge, hun havde arvet efter sin mor.
- Men et halvt års tid efter konflikten på skolen var læreren gået ned med stress i en sådan grad, at hun endte med at gå på førtidspension. Erstatningsnævnet tilkendte hende også en erstatning, som i første omgang blev betalt af politiet. Men efterfølgende krævede politiet, at Sofie Amalie Øster Jensen skulle betale.
- I første omgang drejede det sig omkring 800.000 kroner, men i takt med, at læreren blev tilkendt yderligere erstatning, voksede beløbet.
- 22. september 2022 mødte hun i retten, stævnet af Civilstyrelsen, der nu krævede 2,5 millioner kroner. Styrelsen argumenterede for, at Sofie Amalie Øster Jensen skulle betale, fordi det var hendes skyld, at læreren havde mistet sin arbejdsevne.
- Hun havde ikke råd til en advokat, og hendes anmodning om at få fri proces blev afvist af Civilstyrelsen, så hun måtte føre sagen selv. Og retten gav Civilstyrelsen medhold. Inklusive sagsomkostninger blev hun dømt til inden 14 dage at betale 2.657.864,79 kroner.
- Det har hun ikke gjort, og i dag er hendes gæld opgjort til knap fire millioner kroner. Hendes bisidder, Gunnar Mikkelsen, anslår, at gælden på grund af rentetilskrivninger vokser med 350.000-400.000 kroner om året, og så længe hun er studerende, kan hun ikke søge om gældseftergivelse.
Dermed gjorde Ankestyrelsen det altså klart, mente Gunnar Mikkelsen, at kommunens tolkning af Ankestyrelsens udtalelse fra april 2021 var forkert.
- Hvis ikke de har troet på det, står det med flammeskrift der, sagde Gunnar Mikkelsen i Folketidende 5. oktober.
Men Guldborgsund Kommune afviste "flammeskriftet".
- Vi læser ikke Ankestyrelsens udtalelse af 30. september 2024 som en afvisning af, at problemet med manglende hjemmel kun gælder ulykkesforsikringer, fastholdt Allan Ruders, der er Guldborgsund Kommunes direktør for trivsel & social indsats samt børn & læring.
Vi læser ikke Ankestyrelsens udtalelse af 30. september 2024 som en afvisning af, at problemet med manglende hjemmel kun gælder ulykkesforsikringer.
Allan Ruders, Guldborgsund Kommunes direktør for trivsel & social indsats samt børn & læring
Det kan ikke udledes
Gunnar Mikkelsen og Allan Ruders læser altså Ankestyrelsens melding vidt forskelligt. Men hvem af dem har ret?
For at afklare det har Folketidende spurgt Ankestyrelsen, hvorfor den skrev til kommunen, at Ankestyrelsen "alene har udtalt, at det ikke er lovligt for en kommune at afholde udgifter til ulykkesforsikringer for anbragte børn"?
Til det svarer Ankestyrelsen:
"Som tidligere oplyst har Ankestyrelsens tilsyn i tilsynsudtalelse alene forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt det er lovligt for en kommune at afholde udgifter til ulykkesforsikringer for anbragte børn. Vi har i korrespondancen med kommunen præciseret dette, og at det hermed ikke kan udledes af udtalelsen, at det ikke er lovligt for en kommune at afholde udgifter til en ansvarsforsikring for anbragte børn."
Ankestyrelsen lægger altså afstand til kommunens opfattelse af, at den ikke har hjemmel til at tegne ansvarsforsikringer. Dermed ser kommunens argument for ikke at have tegnet forsikringen altså ud til at smuldre.
Folketidende vil gerne høre, hvad kommunen siger til det, og om meldingen fra Ankestyrelsen får kommunen til at genoptage sagen. Allan Ruders har dog ikke reageret på ønsket om en kommentar.
