- Genialt med mindre karakterræs i gymnasiet

NYKØBING Optag på videregående uddannelser kan i fremtiden blive baseret i mindre grad på karaktergennemsnit fra gymnasiet. Sådan lød beskeden fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forleden i forbindelse med, at ministeriet fremlagde en rapport om området.

Initiativet får opbakning lokalt, blandt andet fra hhx-rektor Helle Holst.

- Eleverne i gymnasieskolen kan gå helt i spåner, hvis ikke de får gode nok karakterer til at komme ind på drømmestudiet, så jeg er enig i, at det fylder for meget, siger hun og afviser optagelsesprøver og kun at basere optag på enkelte fag som løsninger:

- En af de ting, elever synes er vildt uretfærdigt, er, at det er karaktergennemsnittet, der tæller, at man, hvis man for eksempel er rigtig god til et eller andet, man gerne vil læse, kan blive forhindret, fordi man ikke er så god til andre fag. Men det ville være problematisk i gymnasiet kun at basere det på nogle fag, der skal man have hele pakken.

Hun forventer, at man vil styrke kvote 2-delen, hvor der i forvejen laves motiverede ansøgninger.

- Her kan man begrunde og forklare, hvorfor man gerne vil læse det fag, og hvorfor man vil være god til det, siger hun.

Andet bør afgøre optag

Uddannelses- og Forskningsministeriet lavede et eksperiment, hvor det fandt frem til, at en ud af seks studerende ændrede uddannelsesvalg alene baseret på, at karakterkravene til en given uddannelse var høj. Var den det, var der flere, der søgte ind på den, selv om dens indhold ikke var noget for dem.

Det er imod hensigten med systemet, lyder det fra ministeriet, der peger på, at optagelsessystemet ikke fungerer, som det skal.

Ane Halsboe-Jørgensen mener, at det skal sikre, at det i højere grad er de unge, der er fagligt kvalificerede og motiverede for en uddannelse, der optages.

- Karakterer vil stadig skulle spille en væsentlig rolle, når vi optager, men der er for mange tegn på, at det nuværende systems dynamikker går ud over både læring og faglige interesser i uddannelsesvalget. Det bliver et problem for både den enkelte studerende og for samfundet som helhed, og det skal vi have gjort noget ved, siger hun i en pressemeddelelse.

Ministeriet vil drøfte evalueringen med Folketingets partier, og ministeren forventer til omkring årsskiftet at komme med et politisk oplæg til et forbedret optagelsessystem.

Det vil glæde Simon Kirkegaard, elevrådsformand på hhx på Celf.

- Det ville jeg synes var genialt, for der er meget mere end karakterer, der bør være afgørende. Hvis man skal videre på et studie, hvor et fag er afgørende, kan man blive trukket ned af andre fag, der ikke er relevante, og det er helt galt, siger han og bekræfter, at karaktererne fylder meget blandt eleverne:

- Taler jeg med en kammerat om, hvad man gerne vil, kræver nogle ting et højere snit, hvor man måske ikke har karaktererne, og det er rigtig surt, at det skal sætte en stopper for det.

Han ønsker, at optagelsesprøver og -samtaler bruges i højere grad.

Karakterer har stadig rolle

Også på Katedralskolen modtages forslaget godt. Rektor Kirsten Danving har læst rapporten med interesse og kalder det en uheldig udvikling, at nogle fag søges alene i kraft af deres høje adgangskrav.

- Vi er ikke ramt at prestigeræset, men jeg var i Nordsjælland i rigtig mange år, og der var det et stort problem, siger hun.

Hun vil ikke gå dybere ind i, hvilke optagelseskrav der skal bruges, og understreger, at der nok stadig skal gode karakterer til for optag på bestemte fag.

- Men nu, hvis man vil læse biologi, kræver det ikke høj karakter i biologi, men i matematik og kemi. Det er rigtigt at se på, om det skal være sådan, siger hun.