- Hvor er der sådan et sted til voksne? Så tog Sonja sagen i egne hænder - bogstaveligt talt

Det er sundt for vores mentale helbred at være kreative sammen. I Nykøbing har Sonja Heinecke åbnet et sted, hvor kreativitet og leg for både børn og voksne er i højsæde.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Hollands Gaard, lige mellem Lollands Bank og Smag, står hun og vinker foran et gulmalet hus. Sonja Heinecke vinker fra et godt sted. Det er nemlig med udgangspunktet i huset her, at drømmen i april blev til virkelighed.

- Det startede med, at min mand forærede mig et højskoleophold, og her oplevede jeg det her med at være kreativ i fællesskab med andre.

Oplevelsen satte sig så mærkbart i hende, at hun fik lyst til at skabe mulighederne for, at andre også kan opleve, hvad det gør ved os, når vi arbejder med hænderne og i fællesskab. Med en baggrund som psykoterapeut gik hun fagligt til værks. I dag er hun certificeret terapeut indenfor craft-psykologi.

- Vi ved, hvor sundt det kan være for sindet at dyrke sport eller spille musik. Alene om sport er det beskrevet i over 300.000 artikler og bøger. Craft-psykologi kan man kun læse om i 500 lignende kilder, fortæller hun og tilbyder noget at drikke.

Det bliver the, for den lille hvide kasse med forskellige slags the har lokket med sine dufte, siden vi trådte ind i lokalerne.

På faste hold eller i workshops slipper voksne og børn i følge med dem kreativiteten løs hos Sonja Heinecke. Foto: Kim Nielsen/ Koncept Lab

Misundelig på SFO

Ifølge Sonja Heinecke kunne flere på højskolen fortælle, hvordan de havde strikket sig ud af stress.

- Men i virkeligheden har vi mennesker jo altid haft noget ud af at bruge vores hænder og det har været helt nødvendigt for vores overlevelse. Vi har snittet og fremstillet tøj og sko, syltet, bagt og gjort ved. Og vi har længe vidst, at det er godt for mennesker med depression eller angst at være kreative, siger hun.

Om Sonja Heinecke

  • Født i 1977.
  • Opvokset i Nysted.
  • Mor til 3 - alle voksne.
  • Bor i et familiefællesskab med svigerfar i stuen, teenageren i kælderen og sig selv, plus ægtemand på 1. sal.  
  • Uddannet socialrådgiver og psykoterapeut, certificeret indenfor craft-psykologi.
  • Indehaver af Heunicke Craft
  • Vikar på et krisecenter.

Man skal dog ikke forstå Heinecke Craft som et sted, man kun kan komme, hvis man har brug for terapi.

- Ork nej, det er lige så meget opstået, fordi jeg selv hygger mig med det og fordi jeg som forælder til tre piger ofte misundte dem at gå i SFO. Mest om tirsdagen, som var krea-dag. Allerede dengang tænkte jeg, hvor er der sådan et sted til voksne? Til familier?  Og så gør det jo ikke noget, hvis det kan virke forbyggende.

Fra tigerflugt til ro

For dem, der allerede er ramt, for eksempel af stress, tilbyder hun for eksempel fordybelseskeramik.

- Man hilser naturligvis, men det er tanken, at man er her i fred og ro i et par timer. Jeg oplever, at det fungerer rigtig godt, hvis man for eksempel står udenfor arbejdsmarkedet. Så møder man andre, men skal ikke tale så meget og man får alligevel input med hjem.

Hvad er det, rent fagligt, som er gavnligt ved det?

- Når vi gør noget med gentagne bevægelser, aktiverer vi det parasympatiske nervesystem. Det modarbejder vores høje alarmberedskab, som vi bruger - for eksempel for at kunne flygte fra en tiger. Men vi har altså brug for at kunne komme i ro igen og hjernen har ikke godt af at lave ingenting. Det får den ikke ro af. Men man ved, og det er videnskabeligt bevist, at man ikke kan være bekymret samtidig med, at man gør noget med hænderne. I starten er det måske kun 10 sekunder, men man øger lige så stille og så kan man ende med at komme i flow, hvor man glemmer alt om tid og sted. Det kan ligefrem sænke blodtrykket.

Hjernen har ikke godt af at lave ingenting. Det får den ikke ro af. Men man ved, og det er videnskabeligt bevist, at man ikke kan være bekymret samtidig med, at man gør noget med hænderne.

Sonja Heinecke

Forskellen på en gåtur og en karklud

I dag er det heldigvis ikke så almindeligt, at vi flygter fra en tiger. Men det er kun ganske få år siden en anden og mere usynlig fjende vendte op og ned på vores hverdag. Og det var netop under coronaen, at craft-psykologien blomstrede, fortæller Sonja Heinecke.

- Mange var bange, fjenden var usynlig. Nervesystemet blev aktiveret, og så fik vi tid til at få den indre uro under kontrol.

Mange gik ture og oplevede, at det hjalp. Hvad er den store forskel?

- Her får man i sidste ende et produkt, der giver en mikrosucces. Der er ikke så meget at sige til, at du gik en tur, men når folk ser den karklud, du har strikket, får du anerkendelse. Det er forskellen.

Imens hendes egne døtre voksede op, måtte Sonja ofte til København, hvis hun ville være kreativ sammen med dem.

- Det synes jeg var irriterende, at man var nødt til. Vi kan så meget hernede, så hvorfor skulle man ikke også kunne noget lignende her?