Mads' skæbneår begyndte med flammer og frygt: - Jeg var bare pissebange
Mads Damgaard må de næste mange måneder undvære sit store industrikøkken, når der skal kokkereres suppe, steg og is til selskaber i Idestrup Forsamlingshus. PrivatfotoPrivatfoto
Mads Damgaard stod på vippen - klar til at springe ind i et skæbneår som forpagter for Idestrup Forsamlingshus. Så raserede en brand køkkenet, og med fuldt booket kalender blev en i forvejen svær opgave tæt på umulig. Men han nægtede at kaste forklædet i ringen.
- Jeg var vitterligt et totalt følelsesmæssigt vrag de første tre-fire dage. Jeg var så bange for at skuffe alle de her mennesker. Jeg var bare pissebange.
25. marts ramte katastrofen. Mads Damgaard var dagen forinden kommet hjem fra en ferie i Spanien - klar og parat til at tage arbejdshandskerne på til det, han i forvejen havde defineret som "lidt af et skæbneår" for Idestrup Forsamlingshus.
Han fik afsluttet træningen, tog et hurtigt bad og hastede mod forsamlingshuset, som hænger sammen med byens hal. Halinspektøren havde opdaget branden, var faret ind i køkkenet og havde forsøgt at slukke den. Hvis det ikke var for ham, var det gået meget værre, fortæller Mads Damgaard.
- Da jeg kom frem, var der tre brandbiler, og halinspektøren var lige kørt afsted til tjek for røgforgiftning, siger forpagteren.
Skaden var sket. Røgskaderne efter branden var så omfattende, at mere eller mindre hele køkkenet skal totalrenoveres.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Sådan så det ud, da Mads Damgaard overtog forpagtningen af forsamlingshuset. Her er han sammen med Villy Østergård Pedersen, der er formand for bestyrelsen bag Idestrup Hallen og Idestrup Forsamlingshus. Arkivfoto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Med en kalender propfyldt med arrangementer var 2025 gået fra vanskelig til tæt på umulig for Mads Damgaard.
- Pludselig stod vi og havde ikke længere noget produktionskøkken. At producere mad til 80-100 mennesker kræver nogle muskler. Hvordan skulle jeg gøre det nu?
Men så tog han skeen i den anden hånd.
Frem og tilbage
For Mads Damgaard har naturligvis også et køkken i Café Pitstop - dog i en noget anden størrelse. Seks kvadratmeter har han at gøre godt med.
Annonce
Planen var klar. Han måtte lave maden på Pitstop og fragte den de godt 300 meter op ad Kirkevej og hen til forsamlingshuset.
- Det første arrangement, vi holdt, var en stor barnedåb for 80 gæster. De skulle have mexicansk mad, så det var ikke så slemt, siger han og fortæller, at den helt store prøve stod i søndags.
- Der holdt vi vores første store konfirmation, og det gik rigtig godt. Al maden kom fra Pitstop, og al opvask skulle også køres tilbage til Pitstop, så det er noget med at køre frem og tilbage løbende. Det var skidebesværligt, men det gik rigtig fint, siger han og fortæller, at der var 84 gæster til konfirmationen.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Mads Damgaard kalder forsamlingshuset for "en gammel dame". Vi skal helt tilbage til 1901 for at finde året, forsamlingshuset blev opført. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
Efter branden var det dog ikke kun afvikling af kommende konfirmationer, barnedåb og bryllupper, der fyldte i Mads Damgaards hoved.
Forvirring om forsikring
Med de omfattende skader skulle der gang i en hel del samtaler med forsikringsselskaber.
- Allerede lige da branden skete, havde jeg en dårlig fornemmelse af, at det med forsikringen ikke ville gå min vej, siger han.
Både Café Pitstop og forsamlingshuset hører under samme cvr-nummer. Så da han tegnede en forsikring, var han af den opfattelse, at den gjaldt for begge steder.
- Men de mener, den kun gælder for Café Pitstop. Der er åbenbart tale om en rigtig stor misforståelse. Summa summarum er, at vi pludselig var 100 procent afhængige af hallens brandforsikring, siger han og sender en stor tak og ros mod hallens bestyrelse.
Annonce
- De har været engle. Hold kæft hvor har de været hjælpsomme generelt og hjulpet med forsikringen, siger han og fortæller, at brandforsikringen går ind og dækker det meste.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Mads Damgaard er meget taknemmelig for al den hjælp, han har fået af formand Villy Østergård og resten af bestyrelsen bag hallen og forsamlingshuset. Arkivfoto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Han understreger, at forsikringsselskabet har været meget samarbejdsvillig, og at han allerede har købt nye glas og tallerkner - for alt skulle udskiftes grundet røgskaderne.
- Men alle de løsøre, jeg havde heroppe, var ikke dækket, og der var råvarer for mange penge. Jeg har mistet for 15.000-20.000 kroner, for alt skulle jo kasseres, siger han.
Den nye fremgangsmetode har kastet en hel del ekstra arbejdstimer oven i Mads Damgaards hverdag.
Fritid inddraget
For det tager tid at lave store mængder mad i et lille køkken.
- Jeg møder klokken lort. I forrige weekend havde jeg to 16-timers vagter i streg, og i seneste weekend havde jeg en "rolig" weekend med en enkelt konfirmation. Næste weekend har vi to konfirmationer oven i hinanden lørdag, en på Pitstop og en i forsamlingshuset. Det bliver vanvittigt, siger Mads Damgaard.
Trods de lange dage insisterer han på at forblive positiv. Se det vilde i præstationen. Prise sig lykkelig over de mennesker, han har omkring sig.
- Mine ansatte har været sindssygt skarpe på at være omstillingsparate. Der har været ingen tvivl om, at hvis vi bare holder sammen, skal det nok gå. Det samme med min kone, og særligt bestyrelsen bag hallen. Kæmpe tak, lyder det fra Mads Damgaard.
Annonce
Nu glæder han sig til at følge renoveringen af det gamle køkken, som ifølge Mads Damgaard i hvert fald har 60 år på bagen.
Prognosen lyder, at forsamlingshusets køkken kan stå klar til brug om et halvt års tid. Indtil da vil Mads Damgaard klø på - med sved på panden og smil på læben.
