- Min drøm er, at ingen andre skal stå i det her helvede
Der går ikke en dag, hvor Sofie Amalie Øster Jensen på 28 år ikke tænker over sin gæld. Det sker især, når hun konfronteres med det liv, hun ikke har. Foto: Maria Glasius Lange
Maria Glasius Lange
Institut for Menneskerettigheder mener, at der er rig mulighed for at forbedre fremtiden for de mindst 680 børn og unge, der lever med gæld efter en kriminel handling.
NYKØBING: Hundredvis af børn og unge, som er dømt for kriminalitet, er bundet af ubetalelig gæld til staten resten af deres liv.
Sagsomkostningerne fra retssager kan forhindre dem i at komme ud af deres kriminalitet og dermed også videre i livet. Det viser en rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra efteråret 2023, der efterlyser, at man tager større hensyn til børn og unges alder i lovgivningen, når de dømmes for kriminalitet.
Organisationens gennemgang af dansk retspraksis viser nemlig, at domstolene sjældent tager hensyn til alder, når unge samtidig med en dom bliver pålagt at betale sagsomkostningerne.
- Det er vigtigt, at lovgivningen bliver ændret, så både domstole og politi har pligt til at tage hensyn til alder i forhold til sagsomkostninger. I dag bliver det ikke gjort tilstrækkeligt, så unge risikerer at slæbe rundt på gæld, de aldrig kommer af med, siger Marya Akhtar, der er juridisk chef på Institut for Menneskerettigheder.
Min drøm er, at ingen andre skal stå i det her helvede.
Sofie Amalie
Sofie Amalie Øster Jensen fra Nykøbing håber, at reglerne for børn og unge fremover vil blive ændret, så en erstatning ikke også rummer for eksempel renters rente. Derudover ønsker hun, at kommuner er mere opmærksomme på at få tegnet forsikringer på anbragte børn - uanset alder eller længden på anbringelsen.
- Anbragte børn har ofte været igennem mange ting, som fagfolk ikke kender til. Min drøm er, at ingen andre skal stå i det her helvede. Jeg har ikke en ambition om at blive gældfri. Men jeg har en drøm om at blive fri for at betale af på renterne, så jeg en dag kan indgive en aftale på et vist beløb og betale af på det hver måned - og dermed få mulighed for at eje et hus.
Sagen kort
- Sofie Amalie Øster Jensen mistede sin mor som 13-årig, hvorefter hun blev anbragt hos flere forskellige plejefamilier. Hun udviklede spiseforstyrrelser, var indlagt på psykiatrisk afdeling, og som 15-årig blev hun af Guldborgsund Kommune anbragt i botilbuddet Husmandsstedet i Præstø.
- Som 16-årig sparkede hun 6. december 2011 en lærer på Abildhøjskolen i Præstø over skinnebenet og truede også læreren. En anden lærer fandt ud af, at Sofie Amalie Øster Jensen havde hentet en brødkniv i køkkenet.
- 20. august 2013 kom sagen for retten. Her blev hun dømt for vold mod en tjenestemand i funktion og forsøg på "legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter", som det hedder i straffelovens paragraf 245. Retten konkluderede dog, at hun havde været utilregnelig på gerningstidspunktet og dømte hende til at undergive sig psykiatrisk behandling.
- Ved en efterfølgende civil retssag krævede læreren 57.420 kroner i erstatning, og Sofie Amalie Øster Jensen blev dømt til at betale. Det gjorde hun med penge, hun havde arvet efter sin mor.
- Men et halvt års tid efter konflikten på skolen var læreren gået ned med stress i en sådan grad, at hun endte med at gå på førtidspension. Erstatningsnævnet tilkendte hende også en erstatning, som i første omgang blev betalt af politiet. Men efterfølgende krævede politiet, at Sofie Amalie Øster Jensen skulle betale.
- I første omgang drejede det sig omkring 800.000 kroner, men i takt med, at læreren blev tilkendt yderligere erstatning, voksede beløbet.
- 22. september 2022 mødte hun i retten, stævnet af Civilstyrelsen, der nu krævede 2,5 millioner kroner. Styrelsen argumenterede for, at Sofie Amalie Øster Jensen skulle betale, fordi det var hendes skyld, at læreren havde mistet sin arbejdsevne.
- Hun havde ikke råd til en advokat, og hendes anmodning om at få fri proces blev afvist af Civilstyrelsen, så hun måtte føre sagen selv. Og retten gav Civilstyrelsen medhold. Inklusive sagsomkostninger blev hun dømt til inden 14 dage at betale 2.657.864,79 kroner.
- Det har hun ikke gjort, og i dag er hendes gæld opgjort til knap 3,7 millioner kroner.
Bør tage flere hensyn
I Danmark bliver børn og unge som det klare udgangspunkt pålagt at betale sagens omkostninger, hvis de dømmes i en straffesag.
Fakta
- Institut for Menneskerettigheder er i sin rapport "Jeg bliver aldrig fri af gælden" kommet med tre anbefalinger til, hvordan man kan løse udfordringen:
- Folketinget og regeringen ændrer retsplejelovens regler, så hensynet til domfældtes alder fremgår udtrykkeligt af retsplejelovens § 1008.
- Folketinget og regeringen tilføjer en bestemmelse i kapitel 16 i straffuldbyrdelsesloven, så politiet kan undlade at opkræve sagsomkostninger af hensyn til domfældtes alder.
- Justitsministeriet med inddragelse af anklagemyndigheden, politiet og domstolene sikrer tydeligere oplysning om klageadgange over sagsomkostninger, samt at politiet vejleder om adgangen til administrativ klage over opgørelsen og opkrævningen af sagsomkostninger.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder
I 2022 havde 680 børn og unge gæld fra sagsomkostninger, og deres samlede gæld var på cirka 16 millioner kroner. Gældsstyrelsen vurderer, at stort set ingen af de børn og unge, der hos styrelsen har gæld fra sagsomkostninger, har en betalingsevne. De er altså ikke i stand til at afdrage på gælden.
En arbejdsgruppe med navnet "Ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger" har siden juni 2022 arbejdet på at finde en ny løsning. Arbejdsgruppen er nedsat af Justitsministeriet, og i den sidder også en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder. En ny model er dog ikke offentliggjort endnu.
