Overraskende fund i lokal kirke - nu skal dens historie måske skrives om
Anders C. Christensen og hans kolleger fra Nationalmuseet har udtaget en hel række borekerner af det gamle træværk i Torkilstrup Kirke. Foto: NationalmuseetNationalmuseet
Nationalmuseet har lavet en undersøgelse af træværk i Torkilstrup Kirke. Resultatet var overraskende.
Torkilstrup Kirke er en af de ældste kirker på Falster. For omkring 70 år siden anslog arkæologer, at den åbnede i 1160 - altså for 865 år siden.
Men den historie skal nu efter alt at dømme skrives om. Eksperter fra Nationalmuseet har nemlig gennemført en "dendrokronologisk undersøgelse", hvor de har dateret noget af kirkens træværk. Det er sket ved at bore i træværket med et hult bor og udtage borekerner, hvorefter årringene omhyggeligt er blevet opmålt (se faktaboks).
Dendrokronologi
De fleste har prøvet at tælle årringe for at se, hvor hvor mange år, et fældet træ nåede at vokse. Men under de rette forhold kan eksperter ikke blot se, hvor mange år et træ voksede, men også hvornår det voksede.
Metoden kaldes dendrokronologi. Dendro er græsk for træ, krono er tid og logi er viden, så dendrokronologi betyder læren om træers tidsforløb.
Dendrokronologi baserer sig på, at træer under gode vækstbetingelser vil danne brede årringe og under dårligere vækstbetingelser tyndere årringe. Da træer af samme art, som vokser i det samme område under ens betingelser, vil vokse ens, vil fordelingen af tykke og tynde årringe afspejle klimaet i de enkelte år.
Da man - blandt andet via iskerne-boringer - har viden om klimaets udvikling flere tusinde år tilbage, kigger man i dendrokronologien efter mønstre, der matcher forløb af gode og dårlige vækst-år med mønstret af tykke og tynde årringe i det stykke træ, man undersøger.
På den måde kan man fastslå, hvornår et givet træ voksede.
Undersøgelsen har vist, at den yngste, fuldstændig bevarede årring, man fandt i træet, blev dannet i år 1096. Og på baggrund af nogle beregninger konkluderer rapporten, at træet blev fældet efter cirka 1111.
Torkilstrup Kirke er en af de ældste på Lolland-Falster - og endnu ældre, end man hidtil har troet. Foto: NationalmuseetNationalmuseet
Dermed er kirken altså sandsynligvis blevet et halvt århundrede ældre end hidtil antaget.
- I forhold til for 70 år siden, da man kiggede på kirkerne, så kan de godt være lidt ældre, end man troede den gang, siger middelalderarkæolog Anders C. Christensen, som sammen med et par kollegaer har stået for undersøgelserne og også er en af redaktørerne på værket Danmarks Kirker.
Annonce
Et helt præcist årstal for åbningen af Torkilstrup Kirke kan han dog ikke komme med - også fordi der ikke er skriftlige kilder, som kan kaste lys over det.
- Det er jo altid et stort spørgsmål, hvor gamle vores kirker er. Men man har altid vidst, at Torkilstrup Kirke har hørt til blandt nogle af de ældste kirker på Lolland-Falster, og nu tror jeg godt, vi kan sige, at Torkilstrup Kirke i hvert fald hører til den ældste generation af stenkirker i Danmark. Vi kommer ikke helt præcist ned på årstallet, men der er mange indikationer på, at det er omkring 1111, siger Anders C. Christensen.
Han forklarer, at de første kirker blev bygget i træ. Siden kom naturstenskirkerne i kridt og granit og endnu senere teglstenskirkerne. Torkilstrup Kirke hører blandt naturstenskirkerne, og det samme gør Nørre Kirkeby Kirke, som også er blandt de ældre, men dog næppe helt så gammel som Torkilstrup Kirke.
Tagværk bevaret
Når arkæologerne har undersøgt netop Torkilstrup Kirke, hænger det sammen med, at den har bevaret noget af det gamle træværk.
- Det er meget sjældent, at man har de oprindelige tagværker fra kirkens opførelsestid bevaret, siger Anders C. Christensen.
Her ses en af tre bindbjælker fra 1100-tallet - de er indmuret i væggen i kirkeskibet. Foto: NationalmuseetNationalmuseet
Han forklarer, at det i senmiddelalderen blev moderne med hvælvede lofter i kirkerne, og at man derfor skar det gamle tagværk ned og satte nyt op. Men i Torkilstrup Kirke sidder der stadig en del bjælker i murværket fra det gamle tagværk. En hel del bjælker faktisk.
- Vi kan også se, at tre af de store bjælker er genbrugt i det senmiddelalderlige tagværk, så hvis man går ind og analyserer det, kan man være heldig at finde ældre dele. Det er det, vi har været i stand til. Og ved at undersøge det lidt nærmere kan man faktisk godt rekonstruere konstruktionen, siger han.
Men hvorfor er det egentlig vigtigt, hvor gamle kirkerne er?
- Fordi vi ikke ved det. Det er jo ikke tilfredsstillende ikke at kunne svare på, hvor gamle de er, vel? Det er jo det, alle gerne vil vide. Man vil gerne lave en kronologi: Hvad kommer først, og hvor lang tid går der, inden det næste kommer? Og så videre. Så det er altid interessant at få de her nuancer på. Det er simpelthen for at komme lidt videre i forhold til vores viden om kirkerne. Det er sådan en lille ekstra brik i forhold til at lægge det her store puslespil, som vi er nogle, der synes, er meget spændende.
Annonce
Det er jo ikke tilfredsstillende ikke at kunne svare på, hvor gamle de er, vel? Det er jo det, alle gerne vil vide.
Anders C. Christensen, middelalderarkæolog, Nationalmuseet
Venderne angreb
Dateringen af Torkilstrup Kirke til starten af 1100-tallet er også interessant, fordi det var på den tid, venderne fra Rügen gennemførte angreb på Lolland-Falster. Og man antager, at angrebene og plyndringerne var medvirkende til, at trækirker blev afløst af stenkirker med tykke mure, små vinduer og høje tårne, så de kunne fungere som tilflugtssteder ved angreb.
Sammen med sine kolleger er Anders C. Christensen nu ved at skrive en artikel om resultaterne af undersøgelserne - en artikel, der ventes klar i slutningen af året.
Anders C. Christensen og hans kolleger har i øvrigt også undersøgt teglstenskirken Gloslunde Kirke på Lolland. Den daterer de nu til omkring 1220-1230. Men det er en helt anden historie ...
Her ses en rest af en afkappet bindbjælke, der stikker ud af væggen under det senmiddelalderlige tagværk - da man i senmiddelalderen byggede hvælv i kirken, var der ikke længere plads til bindbjælkerne. Oprindeligt var der 13 af den slags bindbjælker, og 10 af dem er der endnu rester af i kirken. I kanten øverst kan man se et indgangshul, hvor Nationalmuseet har lavet en boreprøve. Foto; NationalmuseetNationalmuseet