Fra venstre er det Jan Herluf Petersen, Diana Freisner og Ole Lysholdt fra Sakskøbing Handelsstandsforenings sommerudvalg, der nu for fjerde gang står for Sommer i Sakskøbing, Foto: Kim Møller Pedersen
Populær byfest vender tilbage – nu med lørdagstvist
Sommerudvalget i Sakskøbing Handelsstandsforening giver sidste års velbesøgte byfest et skud mere. Men det gennemprøvede fredagsprogram fuld af Kandisfest og stegt flæsk efterfølges af et lille lørdagstvist.
Billetter til Sommer i Sakskøbing kan købes hos Hermann Kop & Kande og ved køb af 10 billetter ad gangen sikrer man sig, at alle sidder ved samme bord.
- Kandis er bare vores husorkester.
Det bliver slået fast af Sakskøbing Handelsstandsforenings tidligere mangeårige formand Jan Herluf Petersen straks fra starten af det lille pressemøde hos Lampemanden på Torvet.
Sommerudvalget i handelsstandsforeningen med Jan Herluf Petersen, Ole Lysholdt, Diana Freisner, Ole Hermann og Birthe Kristensen tager sig i år for fjerde gang af at arrangere "Sommer i Sakskøbing", og her er der traditionen tro planlagt en koncert med populære Kandis.
Fra Vorbasse og sydpå
Johnny siger altid, at vi har sådan noget godt øl her i Sakskøbing
Ole Lysholdt, Sakskøbing Handelsstandsforening
- Johnny (Hansen fra Kandis, red.) siger altid, at vi har sådan noget godt øl her i Sakskøbing. De plejer også altid at spille en anden koncert samme dag, og i år ved jeg, at bandet spiller i Vorbasse klokken 14, inden de skal til Sakskøbing og spille om aftenen hos os, lyder det fra Ole Lysholdt alias Lampemanden.
Det er fredag den 18. juli, man kan opleve både en kæmpe servering af stegt flæsk til Saxinefest og ikke mindst aftenens koncert med Kandis samt naturligvis indledende musik ved Sakskøbing Tambourkorps klokken 16 til 17. Herefter gælder det opvarmning ved Sydhavsdrengene og senere på aftenen også musik ved Shaker Brothers, inden Kandis skal forsøge at samle måske lige så mange som sidste år på Torvet i Sakskøbing, hvor mere end 1000 mennesker gyngede med.
Den 19. juli fra 10.30 til 14 følges den store fredags-byfest denne gang op med et børnevenligt program som et lille ekstra lørdagstvist.
- Det bliver med ballonmand, skattejagt, ansigtsmaling, ponyridning, 4 gange Larsen med musik og dyr på besøg fra Krokodille Zoo og Pangea Park, forklarer Jan Herluf Petersen.
Nye leverandører af stegt flæsk
I år bliver den store fredags-byfest i øvrigt uden Restaurant Landsbyen til at stå for tilberedning af de store mængder stegt flæsk mm. til Saxinefest. Det har ellers været en mangeårig tradition. Forklaringen fra handelsstandsforeningens sommerudvalg på den manøvre lyder:
- Vi spurgte os lidt for, og der var ikke rigtig nogen, som ville påtage sig opgaven. Undtagen Sukkertoppen som er et nyt medlem af handelsstandsforeningen. Så nu prøver vi dem i år til at stå for stegt flæsk.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok