TILBAGEFLYTTER: - DER ER INGEN FØLELSER FORBUNDET MED NYBYGGERI

Da Anja Jørgensen som barn voksede op på Falster, husker hun tydeligt at have kørt forbi Slagtehuset på havnen i Nykøbing.

Og da hun nogle år senere begyndte på Arkitektskolen, steg interessen yderligere. For området var ikke blot bemærkelsesværdigt ved et første øjekast. Det var et område, der virkelig var muligheder i, mente hun, der nu har specialiseret sig i kulturarv.

- Nu er jeg tilbageflytter, og det giver noget stolthed at se historien i Nykøbing og Guldborgsund, forklarer hun fra en interimistisk bænk banket sammen af to europaller ved beachvolley-banen på havnen.

I dag er det hende, der peger de historiske bygninger ud for sin femårige datter. Sukkerfabrikken. Vandtårnet. Slagtehuset. De taler om, hvordan tingene foregik i gamle dage, og hvordan det mon ser ud i fremtiden. I dag forbinder datteren mest af alt vandtårnet med en isbutik.

- Alle har deres egne følelser lagt ind i de her steder. Det kan man ikke bare lave på ny. For der er ingen følelser forbundet med nybyggeri. Heller ikke nødvendigvis om 100 år, for man bygger på en anden måde nu. Jeg brænder virkelig for de gamle mursten. Både igennem min faglighed og som tilflytter.

Danner en kulisse

I denne uge mødtes hun med syv andre, der også mærker en ærgrelse i maven over udsigten til måske at miste et historisk miljø, i gruppen Kulturbase Sydhavnen.

Godt nok vil arkitekterne fra C.F. Møller, der har tegnet Guldborgsund Havneby, bevare Markedshallen, men det udgør ikke et miljø i sig selv, mener hun.

- Havde man kun slagtehuset alene, ville det heller ikke have den samme værdi, som nu hvor vi også har markedshallen og de andre bygninger omkring. De danner en kulisse i udeområdet med gårdmiljø, et større stræde og skalatrin, der kan være gode til at trække folk til. Der er en stor markedshal og et mindre gårdmiljø med større og mindre rum.

For Frederik Schütt, der er stifter af Kulturbase Sydhavnen, er det en gammel drøm at bruge det eksisterende sydlige havneområde til noget mere end i dag.

- Jeg er specielt forelsket i sydhavnen i Aarhus, som er en næsten tro kopi af det her sted. Der ligger også et slagteri, som stadig er i brug. Og så er der et område med 150-200 cvr-numre på kunstnere, der bruger området som deres base. Det er i de senere år blevet meget mere udadvendt, end det var tidligere, forklarer han.

I gruppen blev de meget hurtigt enige om formålet - nemlig at skabe kultur, der kan vokse nedefra.

- Det mangler vi i Nykøbing. Et sted, hvor kulturen kan skabes og leve, og hvor kunstnere, publikum, lokale og turister kan mødes, mener Frederik Schütt.

Autentisk miljø bør ikke fjernes

Eva Kobberrød er enig. Hun er billedkunstner og ønsker sig et miljø, hvor der både er plads til atelierer, et keramikværksted på andelsbasis og et sted at udstille.

- Jeg er sikker på, at folk vil strømme til et sted som det. Jeg har også boet i storbyer, og det er det hyggelige, det at man samles, der er attraktivt.

Men det kan der vel stadig skabes uden slagtehuset?

- Det kunne der godt, supplerer Frederik Schütt.

- Men det ville være noget andet. Hvis man ønsker et autentisk miljø, og man kan se, at det tiltrækker folk, så skal vi ikke starte med at smadre det.

Inddrages i parkmiljø

Til Folketidende oplyser programleder for arbejdet med at udarbejde helhedsplanen, Anders V Møller, at Guldborgsund har afsat 100 millioner kroner til udførelsen af arbejdet - den øvrige investering skal hentes udefra. En restaurering af slagtehusbygningen vil tage en god bid af det beløb, og derfor ønsker man at prioritere pengene på andre dele af projektet.

I stedet vil man bevare de sundeste dele af bygningerne og indarbejde dem i et parkmiljø på grunden.

Kulturbase Sydhavnen er nu klar til at søge midler hos fonde, der ligesom dem selv ser muligheder i at bevare alle bygningerne omkring slagtehuset.

- Vi kan se nogle løsninger, som ikke er særligt indgribende. Samtidig kan man begynde med at sikre huset uden at rekonstruere det. Så kan renoveringen komme i etaper nogle år ude i fremtiden, siger Anja Jørgensen.