Forsker: Skats ghetto-aktion er nyttesløs

Det vurderer Shahamak Rezaei, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i velfærd, diversitet og social sammenhængskraft.

- Når Skat laver den slags aktioner, har det måske en effekt i mindre end en måned. Men når Skat er væk, så vender tingene tilbage til deres normale tilstand igen. Aktionen er blot symptombehandling, det fjerner ikke svulsten, siger Shahamak Rezaei.

Han mener, at der i de udsatte boligområder eksisterer såkaldte parallelsamfund, hvor der eksisterer andre normer og værdier end i resten af samfundet.

- Det danske velfærdssamfund bygger på solidaritet, der giver samfundet sammenhængskraft. Men i de socialt udsatte områder begrænser denne solidaritet sig til ens nærmeste, forklarer Shahamak Rezaei.

- De føler kun, at de har pligter over for deres familie - ikke over for samfundet - og det fører til, at de danner normer og værdier, der kun varetager egne interesser.

I gennemgangen af de 26 udsatte boligområder har Skat fundet 908 tilfælde af skattesnyd.

Man afslørede blandt andet en lejlighed, hvor 10 fædre havde adresse, så deres koner figurerede som enlige forsørgere og dermed fik mere udbetalt i for eksempel kontanthjælp og boligsikring.

Men hvis man spørger Shahamak Rezaei nytter den slags storstilede aktioner ikke noget i det lange løb.

- Der er ikke noget, der tyder på, at kontrol hjælper. Reformerne skal komme nedefra, så folk selv indser, at deres manglende solidaritet med hele samfundet fører til deres egen undergang, siger han.

Problemet med skattefusk i ghettoer er langt fra nyt, og selv om han ikke kan sætte kroner og ører på udviklingen, er Shahamak Rezaei overbevist om, at problemet er langt større i dag end for 30 år siden.

/ritzau/