Hovedpinepiller giver 100.000 hovedpine
Foto: Bax Lindhardt /Scanpix
Bax Lindhardt /Scanpix
Hvis du er en af de danskere, som lider af tilbagevendende hovedpine eller migræne, så skal du måske overveje, om årsagen ligger gemt i pilleglasset.
Hovedpinepiller, der ellers skulle kurere din hovedpine, kan nemlig have den stik modsatte effekt, hvis du indtager for store mængder, viser forskning.
Det sker jævnligt for op mod 100.000 danskere, skriver 24timer tirsdag.
Og det gælder både almindelige håndkøbspræparater og stærkere medicin mod migræne.
Dansk Hovedpinecenter ved Glostrup Hospital oplyser, at hver fjerde patient, de ser, har såkaldt MOH, som står for medication overuse headache, altså overforbrugs-hovedpine.
Mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af overforbrugs-hovedpine, fastslår centrets leder, overlæge og professor Rigmor Højland Jensen.
- Mennesker, som har medicinsk fremkaldt hovedpine, får intet positivt ud af at tage pillerne, men får alene vedligeholdt deres hovedpine. Pillerne har ikke anden effekt på dem, end at de får hovedpine af dem, siger Rigmor Højland Jensen.
Hun forklarer, at forskning har vist, at man ikke bør tage mere end to hovedpinepiler om ugen - ellers er der en risiko for, at pillerne gør skade.
- Tager man dem hyppigere end det, får man kronisk hovedpine. Undersøgelserne viser også, at hvis man tager håndkøbsmedicin i mere end 14 dage pr. måned eller medicin mod migræne i mere end ni dage pr. måned, så får man også pillefremkaldt hovedpine, siger Rigmor Højland Jensen.
Hun advarer derfor danskerne mod at tage for mange hovedpinepiller.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet