I takt med vi bliver flere ældre vokser uligheden mellem dem

Danskerne bliver ældre og ældre, og mange oplever et sundere helbred og bedre økonomiske muligheder end tidligere. Men sådan er det ikke for alle.

Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen, fortæller, at der fortsat er en ældre befolkningsgruppe, der har dårligt helbred, føler sig nedslidte, ensomme og generelt oplever at være social isoleret.

Han fremhæver, at uligheden blandt de ældre er vokset over de seneste år.

- Det har altid været sådan, at der har været forskellige måder at blive ældre på. Men jeg tror, at spredningen og forskelligheden er blevet større, end vi har set tidligere.

- Der er nok en stigende ulighed, i hvordan er det at være ældre over tid. Der har altid været mangfoldighed og forskelle, men det er blevet mere markant her i de senere år.

I andet kvartal af 2023 havde 594.316 ud af de 5.947.988 danskere rundet de 75 år, viser de nyeste befolkningstal fra Danmarks Statistik. Det svarer til hver tiende dansker.

Kaare Christensen er professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.

Han fortæller, at en af hovedfaktorerne, der spiller ind på, at vi ser en større andel over 75 år, først og fremmest er en faldende dødelighed blandt de ældre.

Vi er blevet bedre til at forebygge og behandle en lang række ting, samtidig med at vores livsstil overordnet set er blevet sundere.

Det kan blandt andet ses i de faldende tilfælde af hjertekarsygdomme, som er en klassisk livsstilssygdom.

- Vi går ind i den høje alder med et bedre helbred på mange måder. Der er flere steder, hvor vi bliver klart bedre fra generation til generation, siger han.

Han fremhæver, at ældre i dag er mere aktive end tidligere. Det har de bedre mulighed for, fordi deres helbred er bedre end tidligere generationers.

De, der har mulighed for det, er dermed også med til styrke helbredet ved fortsat at være aktive ifølge professoren.

At flere ældre er aktive, kan de også nikke genkendende til i Ældre Sagen.

- Der er mange, som har et godt helbred, har et socialt aktivt liv og måske nogle børnebørn, de omgås, siger Michael Teit Nielsen.

- De har nogle interesser, de dyrker, og er måske frivillige i en forening. De oplever ting og udvikler sig.

- Generelt har de et virkelig godt liv, hvor tiden er deres egen, og de ikke skal stemple ind og ud på et arbejde otte timer om dagen.

Den del af de ældre, der lever et velstillet liv, når de rammer pensionsårene, har en større frihed økonomisk end tidligere.

Årsagen skal findes i, at de har sparet op til pensionen over mange år, samtidig med at de også er at finde længere tid på arbejdsmarkedet.

Det siger Britt Dinesen Christiansen, der er seniorøkonom hos Danica Pension.

I 2001 lå den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder på 62,4 år, mens den i 2021 lå på 66,1 år.

- Når man arbejder, tæres der mindre på den opsparing, man har, og der kan måske endda spares yderligere op, siger Britt Dinesen Christiansen.

- Jo senere man trækker sig tilbage, jo længere tid har man til at spare op. På den måde kan det give en bedre økonomi, når du så vælger at trække dig tilbage.

Michael Teit Nielsen fra Ældre Sagen kan også genkende billedet af, at flere har sparet mere op til deres alderdom gennem livet, end hvad der tidligere har været tilfældet.

- Men igen er det vigtigt at have nuancerne med, for der er altså stadigvæk en hel masse, som ikke har arbejdsmarkedspensionerne, og derfor kommer til at leve af en forholdsvis beskeden folkepension.

- Så det er meget bredspektret billede, siger Michael Teit Nielsen.

/ritzau/