Mange spørger ikke pensionsselskabet til råds: Det kan gå galt

Pensionsselskaberne anbefaler typisk, at du selv vælger, hvem der skal arve din pension, når du dør. Hvis din familiesituation ændrer sig, skal du huske at ændre det igen. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

For de fleste er en pension en af de store investeringer i livet, og den skal finansiere alderdommen. Du bør derfor sikre dig, at du får korrekt rådgivning.

Offentliggjort

Hvem henvender du dig til, hvis du har spørgsmål til din pension?

I en ny spørgeskemaundersøgelse, som AnalyseDanmark har lavet for pensionskassen PKA, svarer kun halvdelen, at de spørger deres pensionsselskab til råds.

Hver tredje spørger et familiemedlem og hver fjerde sin bank.

- Det er meget positivt, at man interesserer sig for sin pension. Men hvis man ikke får den helt korrekte rådgivning, kan det i værste fald få økonomiske konsekvenser, siger PKA's medlemsdirektør, Tomas Frydenberg.

Han peger på, at det er dit pensionsselskab, som har overblikket over din pension og kan give den bedste rådgivning, så fejl undgås.

- En klassisk faldgrube er, at en pensionsopsparing kan ende med at blive udbetalt til en anden end den, man selv ønsker, hvis man dør før pensionsalderen, siger han.

I det store og hele kører din pensionsordning af sig selv. Men der er områder, hvor du selv bør tage stilling.

En ny undersøgelse fra pensionsselskabet PKA viser, at kun halvdelen spørger deres pensionsselskab til råds om pension. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Pensionsselskaberne anbefaler normalt, at du aktivt vælger, hvem der skal have din pension.

Hvis ikke du gør det, er det ifølge loven den nærmeste pårørende, som får pensionen. Og hvem det er, afhænger af, hvornår din pensionsordning er oprettet.

- For ordninger oprettet i 2008 og senere er rækkefølgen først ægtefælle og derefter samlever gennem minimum to år, siger han og fortsætter:

- Hvis man har en familie med sammenbragte børn, får en ny ægtefælle eller samlever altså hele pensionen efter de nye regler, mens ens egne børn ikke får noget.

Er din pensionsordning oprettet før 2008, får en samlever ikke udbetalingen.

Og hvis du ikke har børn, vil pensionen blive udbetalt til arvinger, der er skrevet ind i et testamente eller andre øvrige arvinger defineret af arveloven.

Når du har oplyst dit pensionsselskab, hvem der skal være den begunstigede, som får din pension, skal du huske at ændre det igen, hvis din familiesituation ændrer sig.

En anden udfordring kan være, hvis du opretter flere pensionsopsparinger, fordi der afhængig af opsparingstype er et loft for indbetalinger, som du kan få fradrag for.

Hvis du ikke kan få fradrag og skal betale skat, når opsparingen bliver udbetalt, ender du med at betale skat to gange - altså blive dobbeltbeskattet - af det, som du har indbetalt for meget.

Derfor er det så vigtigt at kende reglerne ned i detaljen.

- Det er smaddergodt, at man taler med familie, venner og banken. Men ring også lige til dit pensionsselskab, siger Tomas Frydenberg.

Hos Industriens Pension peger juridisk chef Mikkel Holmgren også på, at du bør oplyse dit pensionsselskab, hvor meget du i givet fald indbetaler til andre pensionsordninger.

- På den måde undgår man at komme i klemme, da vi så kan sikre, at indbetalingerne bliver fordelt på den mest optimale måde, siger han.

Pensionsselskaberne oplever også, at mange ikke ved, at deres pension har forsikringer tilknyttet.

Hvis du får tilbudt en forsikring, bør du derfor undersøge, hvilke forsikringer du i forvejen har.

En pensionsordning har for eksempel typisk en livsforsikring, som udløser en udbetaling til de efterladte ved dødsfald.

- Hvis man betaler for to livsforsikringer, får de efterladte udbetalinger fra begge. Men det kan jo være, at man kan nøjes med en livsforsikring og bruge resten på at spare lidt mere op til pension, siger Mikkel Holmgren.

Du kan få et overblik over alle dine forsikringer gennem pensionsordninger ved at logge ind på pensionsinfo.dk med dit MitID.

Alternativt kan du altså kontakte dit pensionsselskab med dine spørgsmål. Pensionsselskabet vil også kunne svare på, om du kan ændre i de forsikringer, som du har gennem en pensionsordning.

/ritzau fokus/

FAKTA: Udbetaling af andre pensioner ved dødsfald

* Du mister retten til folke-, førtids-, seniorpension og tidlig pension, når du dør. Dine pårørende får derfor ikke del i pensionen.

* Hvis du har boet sammen med en ægtefælle, registreret partner eller samlever, der selv modtager folke-, førtids-, seniorpension eller tidlig pension, kan den person dog få udbetalt din ydelse i op til tre måneder. Det kaldes efterlevelsespension.

* Hvis du går bort, før du når folkepensionsalderen, udbetaler ATP et engangsbeløb på 75.000 kroner til de efterladte. Men beløbet bliver nedskrevet med 15.000 kroner årligt efter din folkepensionsalder og bortfalder helt efter fem år.

Kilde: borger.dk.

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu