Antallet af ansøgere er faldende, men Absalon i Nykøbing tror på, at tendensen kan vendes. Foto: Mikkel ChristensenFoto: Mikkel Christensen
Optimisme trods fald i ansøgning: - Vi har altid et fokus på, at endnu flere søger os
Antallet af ansøgere til Professionshøjskolen Absalons uddannelser i Nykøbing daler. Uddannelsesdirektøren har et bud på, hvorfor det sker - og hvordan man kan vende udviklingen.
Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing har fået 173 førsteprioritetsansøgninger til pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. Det er 10 procent færre end sidste år, men pædagog og sygeplejerske går lidt frem, mens socialrådgiver trækker ned.
Søndag formiddag sad de sidste kommende studerende måske og tjekkede deres prioriteter for videregående uddannelse igennem en sidste gang, før klokken slog 12 og valgene blev endelige.
På Professionshøjskolens Absalon står det nu klart, at 173 personer valgte skolens tre uddannelser i Nykøbing som 1. prioritet.
Det er et fald på 10 pct i forhold til sidste år, hvor 192 søgte ind på Nykøbing-uddannelserne. Det til trods er uddannelsesdirektør Patrizia Marchegiani fortrøstningsfuld.
Fald i ansøgere
- Helt generelt er vi meget glade for, at tallene viser en stabil søgning til uddannelserne og særligt til store velfærdsuddannelser, hvor vi ser en stigning, siger uddannelsesdirektøren.
Zoomer man ind på Nykøbing, der har uddannelser til pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske, er udviklingen dog let nedadgående. Pædagog og sygeplejerskeuddannelserne oplever en stigning, men søgningen til socialrådgiveruddannelsen trækker tallene ned.
28 procent færre har søgt denne uddannelse i Nykøbing - et fald på 39 ansøgere sammenlignet med 2025. For Professionshøjskolen Absalon som helhed er der til gengæld en lille stigning i antallet af ansøgere.
- Vi tror, det skyldes, at der er mindre søgning til vores e-læringstilbud i Nykøbing. Det kan hænge sammen med, at vores kolleger i København netop har åbnet en e-læringsuddannelse, siger Patrizia Marchegiani.
Uddannelsesdirektør Patrizia Marchegiani tror på, at man kan vende den nedadgående tendens på Absalon i Nykøbing. Foto: Professionshøjskolen Absalon
- Det kan betyde, at der er flere, der har søgt i hovedstaden, som før havde søgt i Nykøbing. Det retter sig mod ansøgere, der ikke nødvendigvis bor lokalt. Vi er optagede af at uddanne lokalt - for dem, der bor i området, siger hun.
På den sædvanlige del af uddannelsen til socialrådgiver, som ikke foregår online, er tallet ifølge uddannelsesdirektøren "stort set status quo".
Færre unge, færre ansøgere
Siden 2024 er antallet af ansøgere til uddannelserne i Nykøbing faldet med 71. Det er en udvikling Professionshøjskolen Absalon er opmærksomme på, og som man forsøger at vende, siger Patrizia Marchegiani.
- Vi arbejder hårdt på at se, hvad vi kan gøre for at imødekomme det. I år er søgningen stabil, så den nedadgående tendens er i hvert fald stoppet lidt op nu, siger hun.
Skolen arbejder i to spor i forsøget på at vende tendensen. Det ene spor ligger i reformen af professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, som trådte i kraft 1. januar 2026.
Med reformen følger 2,1 milliarder kroner til et løft af uddannelserne. Absalons del af midlerne har man valgt at investere i flere undervisningstimer, mindre hold og mere vejledning, uddannelsesdirektøren.
Det andet spor er at se på alternative veje til uddannelse end de sædvanlige for at ramme nye målgrupper. På Absalon har man allerede set "ret stor succes" med læreruddannelsen, hvor man har arbejdet sammen med kommuner for en skolebaseret facon, der gør det muligt at tage uddannelsen samtidigt med at man har ansættelse på for eksempel en skole.
- Vi har altid et fokus på, at endnu flere søger os. På den måde kan man sige, at fremgang er godt, men vi arbejder selvfølgelig altid på at vi får endnu flere - vi har brug for endnu flere velfærdsfaglige i regionen, siger Patrizia Marchegiani.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok