Studie af 5000 skeletter gør forskere klogere på gådefuld sygdom

Danmark har en af de højeste forekomster i verden af sygdommen sklerose målt i forhold til befolkningens størrelse.

Herhjemme lever cirka 18.000 mennesker med sklerose, der får immunsystemet til ved en fejl at angribe hjerne og rygmark.

Det har hidtil været lidt af en gåde, hvorfor sygdommen er særligt udbredt i Nordvesteuropa og Skandinavien.

Men nu er 175 forskere fra blandt andet Danmark blevet lidt klogere på det, forklarer dna-forsker og professor Eske Willerslev, Københavns Universitet.

Det er kortlægning af arvemassen fra tænder og knogler i 5000 skeletter fra mennesker udgravet i hele Europa og det vestlige Asien, der har givet forskerne ny viden.

- Vi kan se, at yamnaya'erne - bronzealderfolket, vi stammer fra - bringer de her genetiske mutationer, der giver øget risiko for sklerose, med sig, siger Eske Willerslev.

Yamnaya'erne kom fra dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og det vestlige Kasakhstan. De vandrede til Danmark for omkring 4850 år siden.

Med sig bragte de gener, der - ved vi nu - giver risiko for udvikling af sklerose.

De samme gener, der giver os risiko for alvorlig sygdom, havde den modsatte virkning hos vores forfædre, forklarer professoren.

- De, der havde de her mutationer, der i dag giver øget risiko for sklerose, fik dengang flere overlevende børn.

- Det skyldes med al sandsynlighed, at de gener giver en øget beskyttelse over for infektionssygdomme, virus, bakterier og parasitter, forklarer Eske Willerslev.

Vores forfædre var ifølge dna-forskeren udsat for et helt andet tryk fra bakterier og parasitter fra blandt andet kvæg og får.

Generne, der disponerer for sklerose, aktiverede immunforsvaret og holdt sygdomme på afstand.

- Man kan sige, at vores forfædre havde et superaktivt immunsystem. Men i dag, hvor vi ikke er udsat for samme tryk, og hvor vi har antibiotika til at hjælpe med at bekæmpe sygdomme, så har de her gener ikke noget at slås med. Derfor begynder de at angribe kroppen selv, siger Eske Willerslev.

At vi bærer rundt på risikogenerne, betyder dog ikke, at generne nødvendigvis manifesterer sig, og at vi bliver syge.

- Man kan sige, at der er en højere sandsynlighed, en øget risiko. Men om sygdommen kommer til udtryk, afhænger også af, hvordan du lever, siger Eske Willerslev.

På samme måde har forskerne kortlagt, at gener, der disponerer for type 2-diabetes og Alzheimers, også er spredt via folkevandringer og kan spores tilbage til vores forfædre.

Den nye opdagelse kommer ifølge Eske Willerslev til at spille en stor rolle for sygdomsforskningen.

- Tanken er, at læger og forskere kan bruges vores datasæt til at forstå, hvor sygdommene kommer fra. Første skridt for at kunne behandle en sygdom, er at man forstår, hvor den kommer fra, siger han.

Resultaterne af det internationale forskningsprojekt offentliggøres onsdag i fire artikler i tidsskriftet Nature.

/ritzau/

Der er sket en stigning af ny type bakterier: Flere unge kvinder får denne kønssygdom