Trods debat: Skolefri og konfirmationer er slut på store bededag
Tidligere på året valgte regeringen at afskaffe store bededag efter afstemning i folketingssalen. Fra 2024 vil helligdagen være en almindelig hverdag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere på året valgte regeringen at afskaffe store bededag fra 2024. På trods af debat har kommuner og præster indset, at det er slut med fridagen.
Ritzau RitzauLaura Pretzmann/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Da store bededag blev afskaffet af regeringen med virkning fra 2024, skabte det stor debat - også i landets kommuner.
I cirka 20 kommuner stillede medlemmer af byrådet fra Dansk Folkeparti forslag om at indføre et alternativ til helligdagen for at bevare den som fridag for skolebørn og kommunalt ansatte i deres kommune.
Men ifølge partisekretær i Dansk Folkeparti Steffen Vanggaard, der også er byrådsmedlem i Ikast-Brande, er forslaget blevet nedstemt stort set alle steder.
- I de fleste kommuner har det været til debat, men det er kun i København, hvor man er kommet et skridt videre med det politisk, siger han.
I København var der flertal for forslaget, og nu skal det undersøges, hvordan store bededag kan bevares i en eller anden form.
Annonce
For alle 98 kommuner gælder, at de har skullet forholde sig til, om skoleeleverne fortsat skal have fri på dagen.
Her er mange nået frem til, at skolerne sandsynligvis holder åbent. I stedet rykkes fridagen til en anden dag.
Mange forbinder store bededag med varme hveder, som ristes og spises med smør. Traditionen opstod, fordi bagerne på grund af helligdagen ikke kunne levere friskbagt brød. Her er det årets hveder hos Lagkagehuset. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det gælder eksempelvis i Fredericia Kommune, oplyser Magnus Kudahl Te Pas, der er fagchef for dagtilbud, skoler og fritid i en mail til Ritzau.
- Vi har foreslået børne- og skoleudvalget, at den fridag, eleverne tidligere har haft på store bededag, i stedet skal afholdes den 3. januar 2024.
Samme mønster tegner sig i andre kommuner, som også vil lægge en plan for, hvornår skolerne i stedet skal holde lukket, når store bededag fra næste år bliver en skoledag.
Eksempelvis Randers Kommune, siger vicekommunaldirektør Lars Sønderby.
- Store bededag skal være en almindelig hverdag i 2024.
- Af den grund rykker vi skolernes fridag til en anden dag, og derfor skal vi finde ud af, hvilken dag der skal erstatte store bededag.
I Aalborg Kommune er det allerede besluttet at holde skolerne lukket en ekstra dag i sommerferien, mens Aarhus Kommune vil lægge den ekstra fridag i forlængelse af juleferien.
Der bliver bagt masser af hveder til store bededag i Lagkagehusets centralbageri i Brøndby. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Når store bededag ikke længere er en fridag, kan det blive en udfordring for præster og konfirmander.
Annonce
Ifølge et byrådsdokument i Fredericia Kommune har Kirkeministeriet nemlig oplyst, at 26 procent af årets samlede antal konfirmationer finder sted på store bededag i 2023. Det svarer til hver fjerde konfirmand.
Formanden for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge, har dog en klar opfattelse af, at størstedelen af præsterne ikke vil holde fast i at afholde konfirmationer på store bededag i 2024.
- Alle de præster, jeg har hørt om, som har planlagt konfirmation til store bededag, har valgt at rykke det til en anden dag.
- For det er meget vigtigt for konfirmanderne, at de kan få deres familier med i kirke og til fest, siger Pernille Vigsø Bagge.
Tidligere på året var der stor debat om, hvorvidt præsterne ville fortsætte med at afholde konfirmation i 2024 på store bededag, selv om det ikke længere vil være en fridag.
Og ifølge Pernille Vigsø Bagge har det da også været noget af et logistisk arbejde at flytte dagen.
- Datoen er blevet rykket til alt lige fra Kristi himmelfartsdag til den forudgående søndag eller den efterfølgende søndag, lyder det fra Pernille Vigsø Bagge.
/ritzau/
Store bededag
Fra 2024 vil store bededag ikke længere være en fridag. Men hvad er store bededag egentlig for en dag?
* Store bededag er en særlig helligdag, som ikke findes i andre lande end i Danmark.
* Mange forbinder dagen med varme hveder og konfirmationer, men oprindeligt var det ikke det, dagen var sat af til.
* Tidligere blev dagen brugt på bod, bøn og faste.
* Store bededag er altid faldet på den fjerde fredag efter påske, og modsat andre helligdage har dagen ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger.
* Dagen blev indført af biskop over Sjælland Hans Bagger i 1686 og samlede og afløste en række bededage, der var blevet indført tidligere.
* På den ekstraordinære bededag måtte man ikke arbejde, og derfor kunne bagerne ikke levere friskbagt brød. I stedet bagte de hvedeknopper dagen før, som kunne varmes op efter gudstjeneste - og det er årsagen til, at vi i dag spiser varme hveder på store bededag.
Seneste artikler
Frisk vind og lave temperaturer venter i våd sommerweekend
Så var den gal igen: Over 200 kørte for stærkt på samme sted
Mæglere mærker boligboom på Lolland: - Der står op til 10 købere hver gang
- Jeg kunne godt være blevet lidt længere her i Allinge
Her er revyens første numre: - Den lokale badboy kommer hjem
Mest læste artikler
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Her er den nye købmand: - Vi har store planer for Nykøbing
Lastbil ramte bro i Maribo
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget