Byggeri er en klimasynder, men kravene stiger - også ude på skolebænken

Det kræver ressourcer at uddanne en elev indenfor byggeri. Ressourcer, som slider på klimaet til priser, der kan få enhver med indsigt i erhvervsskolernes budgetter til at rive sig i håret. Men kravene til undervisningen er også ændret markant. På Celf kan Søren Vikkelsø som direktør for erhvervsuddannelserne tale med om netop det.

- At uddanne for eksempel en tømrer handler i dag om meget mere end at save et bræt og skrue søm i. Det er blevet noget mere komplekst, ikke mindst når det kommer til klimaet. Kendskab til fremtidens byggematerialer er blevet en del af bekendtgørelsen, vi underviser efter og alene for tømrere har man tilføjet fem nye, grønne mål.

Flere varer på hylderne

Det har for eksempel betydet, at skolen har taget nye materialer ind for at undersøge deres egenskaber.

- Men det er ikke på skolen et bestemt produkt bliver valgt til eller fra. Når eleverne er i lære hos mester er der byggeregulativer, hvor den enkelte skal lave regnskaber i forhold til, hvordan byggeriet kommer til at påvirke klimaet. Jeg tror både de krav og forbrugernes forventning vil komme til at betyde, at der i fremtiden vil være flere grønne varer på hylderne. Hvis jeg virkelig skal spå om fremtiden, tror jeg også det bliver forhandlere, for eksempel trælasthandler, der kommer til at stå for klimaberegningerne på byggerier for mestrene. Sådan tror jeg, det bliver.

Mere end blot klimakrav

Der er altså nok at tage stilling til omkring Co2-aftryk på materialer og ifølge Søren Vikkelsø er der en masse andre krav, byggematerialer skal leve op til.

- Det er for eksempel krav til brandhæmmende materiale eller til at det kan holde til fugtigt klima. Men når man ser på klimaregnskab er holdbarheden også væsentlig. Er en mursten først brændt holder den jo i mange år. Men hvad med reglar af pap - kan det klare et fugtigt klima? Og meget af det nye er altså fortsat en nicheproduktion.

Udover at følge bekendtgørelserne i undervisningen, gør I så andet for at belaste klimaet mindst muligt?

- Vi genbruger, så meget som muligt - lige indtil det ikke giver mening længere. Hos murerne benytter vi os for eksempel af skolesten. Det er en mursten, som ikke er brændt så hårdt, derfor ikke har så højt et CO2 forbrug, men heller ikke holder lige så godt som en rigtig mursten. De kan dog sagtens bruges til at lære murerfaget. Og genbruges.