På frugfestivalen med start i morgen kan man medbringe æbler fra haven og få dem artsbestemt eller få gode råd. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Frugtfestival har skiftet kokke ud med slagtere, bagere og frugtavlere.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Der er ikke længe til, at der er brug for alle sanser, når Sydhavsøernes Frugtfestival sætter gang i morgen klokken 10 i Sakskøbing for 11. gang. Det sker med åbningstale klokken 10.30 på Torvet i morgen ved Claus Meyer, og i år skal der på frugtfestivalen ses på, hvordan frugt anvendes til både kød og kager.
Madhistoriker Bettina Buhl fortæller på Sydhavsøernes Frugtfestival om Madam Mangor. Foto: PR-FotoPR-Foto
Helt nyt battle
Der er nemlig et helt nyt battle på banen med bagere, slagtere og frugtavlere. Efter fem år med kokkedyster af forskellig karakter er tiden kommet til at invitere andre fag med på frugtsjov i køkkenet og på scenen. Frugtbattlen er derfor i år kun for bagere, slagtere og frugtavlere. Hvem vinder den hemmelige bageudfordring? Hvem ved mest om frugtavl på Lolland-Falster? Hvem er hurtigst på blommesmadring og pærekastemaskinen?
Sådan lyder nogle af spørgsmålene forud for lørdagens dyst, hvor det klokken 11.30 til 12 går løs med første heat i Frugtbattlen. Her dyster to lokale bagermestre på bedste pæretærte og hvem, der bedst klarer den hemmelige bageudfordring, som går på fingerfærdighed på tid efterfulgt af skarpe spørgsmål om viden og frugt, frugtavl, og hvad og hvordan frugt har været og kan anvendes i kager.
Tre lokale slagtermestre
Annonce
I andet heat dyster tre lokale slagtermestre: Kjeld Hasselstrøm fra Meny i Maribo, pølsemager Christian Jørgensen fra SuperBrugsen i Sakskøbing og Peter Hansen fra Nystedslagteren. De dyster om, hvem der laver den bedste æblegrillpølse, som 75 publikummer skal stemme om. Efterfølgende skal de løse "Den hemmelige kødudfordring" på scenen og svare på spørgsmål om frugtavl og kød på scenen. I sidste og tredje heat dyster tre lokale frugtavlere om, hvem der har de lækreste pærer samt om frugtviden og fingerfærdighed på tid.
Børnene får mulighed for frugtsjov, lave pærevælling, prøve æblepressen til most samt smagsprøver, og så er elever fra Ellekildeskolen klar til at lære fra sig.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Fik 630.000 kroner til foreningshus: Nu står de tilbage med hul i jorden
Lokal fiskebar i fornemt selskab: Kan snart blive Danmarks bedste
Ordfører kaldte den ubruelig: Nu svarer udvalgsformand på kritikken
Nykøbing FC sejrer i Vanløse
Cirkusdirektrice Hanne Berdino er død - 81 år
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
DMI udsender varsel
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie
Afføring smurt ud på toiletter og ødelagte møbler på spritny skole