JA, MAN ER LYKKELIGERE, NÅR MAN BOR PÅ LANDET

Folk er lykkeligere på landet end i byerne. Det viser forskning både i Danmark, Europa, USA, Australien og det sydlige Afrika.

- Hvis man spørger folk og regner på det, er det ikke nogen myte. Befolkningen på landet er mere tilfredse med deres liv.

Det fortalte Pia Heike Johansen, der er lektor i sociologi og forsker i land-by-relationer på Syddansk Universitet, i en debat om land og by, som Realdania var vært for på Folkemødet på Bornholm.

Programchef Stine Lea Jacobi fra Realdania bakkede op om konklusionen. Hun bemærkede, at livskvaliteten generelt er høj i Danmark, både i byen og på landet.

- Men livskvaliteten er lidt højere på landet, fastslog hun og fortalte, at målinger har vist, at det er en tendens, der har været gældende i årevis.

Lavere stressniveau

Der kan være flere grunde til tilfredsheden. Når Realdania har spurgt til det, har svarene typisk været, at man på landet er nær naturen, der er et lavere stressniveau, og så er der fællesskab, et aktivt civilsamfund og gode naborelationer.

Pia Heike Johansen forklarede det med, at man på landet finder ud af, at der er nogle vilkår, man bare må acceptere: Der er mørkt, når der er mørkt, og kan man ikke slå græs den ene dag, fordi det regner, må man gøre det den næste.

- Man affinder sig med nogle ting, og det er rart, forklarede hun og blev suppleret af Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er i landdistrikterne, vi har sammenhold, fællesskab, tillid, tryghed og nærvær, sagde han.

Stærke fællesskaber

Med i debatten var også Keld I. Hansen, der er vicekommunaldirektør i Tønder Kommune. Her viser målinger, at folk er tilfredse med at bo, sagde han.

- Man er en del af et samfund, hvor man kerer sig om hinanden, forklarede han.

På nogle måder er fællesskaberne også stærkere på landet, argumenterede Steffen Damsgaard.

For nok er byboer også medlem af foreninger, men de er det på en anden måde end på landet. I byen er man mere en bruger, der kommer og benytter noget, mens man på landet i højere grad deltager og tager ansvar, argumenterede han.

- Skal man lave en legeplads, kommer man hinanden ved. Det, der kan være bøvl og besvær, gør, at man har med hinanden at gøre.

De ligner hinanden

Pia Heike Johansen argumenterede også for, at der er forskel på fællesskaberne:

- Der er masser af fællesskaber i byerne. Det er bare med folk, der ligner hinanden og er enige om det meste. På landet har de andre en anden alder, uddannelse eller politisk observans, og man bliver nødt til at finde ud af det. Det er ligegyldigt, om jeg er feminist, det afgørende er, hvad jeg bidrager med, og hvordan jeg behandler andre. Dét fællesskab er stærkt. Men hvis jeg bliver ved med at insistere på, at ”jeg taler som feminist”, så er der ikke hul igennem.

Når fællesskaberne på landet er stærke, kan det også hænge sammen med, at der er flere ældre på landet.

- I byen er de frivillige yngre, på landet er de ældre. Og de erfarne er med til at få fællesskaberne til at leve og bære, vurderer Stine Lea Jacobi.

Trætte af byerne

Det gode liv på landet er blevet opdaget af flere under coronapandemien. Blandt andet fordi vi begyndte at holde ferie hjemme i Danmark, og fordi det med at arbejde hjemme og mødes med kollegerne online blev mere udbredt.

- Der er en strømning fra hovedstaden og Aarhus i retning af de mindre bysamfund. Måske har coronaen været en anledning til at tage springet, sagde Steffen Damsgaard, og Pia Heike Johansen har også registreret tendensen i Odsherred, hvor hun bor.

Her lagde hun mærke til, hvordan byboerne kom og begyndte at motionere i stramt træningstøj.

- Det holdt i to-tre uger. Så kom folk ned i tempo. Og mange har valgt at blive længere i sommerhusene - og blive der permanent, bemærkede hun.

Tønder lå for langt væk fra de store byer, til at de har oplevet det der, indskød Keld I. Hansen. Men til gengæld strømmer tyskerne til - af nøjagtig de samme grunde.

- De er trætte af at bo i byerne, og de strømmer til. Vi har rigtig mange, der flytter til Tønder Kommune nu. Alle huse, der er til salg nu, bliver solgt til tyskere til priser, som ingen andre ville give. Og de vælger de danske skoler, for de er trætte af det tyske system, fortalte han.

Lad rønnerne stå

Stine Lea Jacobi beskrev dog corona-flytningerne som et skvulp i en stor og langsommelig strømning, der siden 1700-tallet har handlet om urbanisering. Og selv om voksne flytter ud af byerne, er der flere unge, der flytter ind.

Men i en undersøgelse fra 2020 svarede 35 procent, at de drømte om at flytte ud af byen. Der er dog grænser for, hvor langt ud på landet de fleste vil flytte.

- Folk flytter ud til det store H, hvor der er infrastruktur og arbejdspladser, berettede hun.

Men selv om infrastruktur er vigtig, advarede Pia Heike Johansen imod, at man i jagten på tilflyttere laver alt for meget om.

- Vi skal ikke lave by på landet. Man skal lade nogle af de der rønner stå, for mange køber dem, fordi de kan få lov at lave dem om. Livskvaliteten består i, at du selv kan bygge dem om, som du vil, sagde hun og advarede også mod en anden tendens:

- På et tidspunkt gik alle provinsbyer efter det samme udseende og de samme petanquebaner og badebroer. ”Det er nok det, de vil have, dem, vi ikke ved, hvem er”. Nu er man blevet mere opmærksom på at dyrke de kvaliteter, der er. Og en kvalitet kan også være, at ”her er vi lidt mere loose”.