KRITIK AF GASLEDNINGEN STEMT NED
Et flertal i regionsrådet bakker op om den gasledning, der vil koble Lolland-Falster på det landsdækkende gasnet. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Enhedslisten, SF og De Radikale kom ikke igennem med deres kritik af gasledningen til Lolland-Falster.
LOLLAND-FALSTER: Det gik som ventet: Et forslag fra tre partier med kritik af gasledningen til Lolland-Falster blev stemt ned, da Regionsrådet tirsdag aften behandlede forslaget. Enhedslisten, SF og De Radikale stemte for deres forslag, mens resten stemte imod, og dermed faldt forslaget.
Forud for afstemningen tog politikerne en længere debat. De tre partier argumenterede for, at Region Sjælland skulle henvende sig til regeringen med en opfordring til at stoppe gaslednings-projektet, og at regionen skulle opgive en plan om at koble sygehusvaskeriet i Nykøbing til gasledningen.
Men det fik altså ikke nok opbakning.
- Vi kan godt henvende os til den nye regering, men det skal være for at anbefale, at projektet kører så hurtigt som muligt. Jeg synes jo i den grad, der er brug for den gasledning og det boost for den grønne omstilling, det er, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
Vi kan godt henvende os til den nye regering, men det skal være for at anbefale, at projektet kører så hurtigt som muligt.
Heino Knudsen (S), regionsrådsformand
Han henviser blandt andet til, at der i sammenhæng med gasledningen er planer om fire nye biogasanlæg.
- De gør, at det ikke så meget er biogas til Lolland-Falster, som biogas fra Lolland-Falster, siger han.
400 nye arbejdspladser
Heino Knudsen og flertallet lægger desuden vægt på, at det også handler om at skabe udvikling på Lolland-Falster.
- Vi har brug for i en regional udviklingsdagsorden at sikre, at regionen er i så meget balance som muligt, og vi skal skabe vækst og gode vilkår overalt i regionen. Der er det helt afgørende, at vi får de bedste udviklingsmuligheder på Lolland-Falster. Og vi kan se de investeringer, der er på vej i blandt andet power-to-x, at det er en god idé. Det er 400 nye arbejdspladser. Så der er et flertal, der klart støtter, at det er den rigtige udvikling for Region Sjælland og Lolland-Falster, siger han.
Fra forslagsstillernes side blev der argumenteret for, at gasledningen er en sort løsning.
- Men faktuelt er det et kæmpe boost af den grønne omstilling og en god måde at udnytte overskudsstrøm på Lolland-Falster, mener Heino Knudsen.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst