NEJ, REGERINGEN VIL IKKE ÆNDRE UDLIGNINGEN

LOLLAND-FALSTER: "Regeringen har ikke aktuelt planer om at ændre på udligningsreformen, som et bredt flertal i Folketinget står bag."

Sådan skriver indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i et svar til Venstres Peter Juel-Jensen.

Svaret er overraskende, fordi mediet NB Økonomi - som omtalt i Folketidende - for nylig fortalte, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et møde i Odense meddelte en stribe socialdemokratiske borgmestre, at regeringen efter et valg er parat til at drøfte udligningen.

Dermed lagde hun op til at imødekomme Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), der i årevis har råbt op om behovet for en reform af udligningssystemet.

Systemet skal jo sikre, at landets kommuner har mulighed for at tilbyde et nogenlunde ensartet niveau af service, men Lolland Kommune falder igennem og er derfor helt afhængig af store særtilskud.

Men nu punkterer Christian Rabjerg Madsen altså meldingen om, at regeringen skulle have planer om at gøre noget ved problemet.

Glad for, det lykkedes

Peter Juel-Jensen havde spurgt til udligningen, efter at det kom frem, at 50 af landets 98 kommuner søgte om midler fra en pulje til "særligt vanskelligt stillede kommuner". For når så mange kommuner søger, mener ministeren så, at udligningsreformen fra 2020 har ramt plet? spurgte han.

Det mener Christian Rabjerg Madsen tilsyneladende, at reformen har. I hvert fald svarer han:

"Jeg er glad for, at det er lykkedes at gennemføre en udligningsreform, hvor der omfordeles mere fra de mest velstillede kommuner til de mere udsatte kommuner. Med udligningsreformen flyttes der 1,4 milliarder kroner mere til yderkommunerne. Samtidig er der tilført permanent ekstra finansiering til alle kommuner."

Og han uddyber:

"Regeringen har, siden den kom til, prioriteret årlige løft af de kommunale serviceudgifter og blandt andet sikret, at der følger penge med, når der kommer flere ældre og børn. Uagtet de årlige løft, som kommunerne tilføres, ved jeg, at det kan kræve svære prioriteringer, når budgettet skal falde på plads. Det gælder alle kommuner og ikke kun de mest vanskeligt stillede kommuner. Det afspejles formentlig i antallet af kommuner, der hvert år i forbindelse med budgetprocessen ansøger om særtilskud."

Åbenlyse urimeligheder

Peter Juel-Jensen mener selv, at der er problemer med det nuværende udligningssystem. Det kan han se på Bornholm, hvor han bor.

- Jeg synes, der er nogle åbenlyse urimeligheder. Jeg kan se, at vi bliver straffet, fordi vi gør det lidt bedre, end vi har gjort før, med at få tilflyttere og flere folk i beskæftigelse, siger han og tilføjer, at han dog ikke selv mener, at man skal lave hele udligningssystemet om - sådan som Holger Schou Rasmussen har efterlyst.

- Jeg lægger på ingen måde op til, at vi skal kaste det op i luften igen, for jeg ved godt, at det er svært. Der er partier med i reformen, der ikke er helt tilfredse, og jeg ved godt, at Socialdemokratiet er trængt i København, så man har svært ved at tage mere fra dem, der har mest. Men jeg troede, man kunne stille på et af de utroligt mange tandhjul, der er i systemet, siger han.

Peter Juel-Jensen lægger ikke skjul på, at der efter hans mening mangler balance mellem land og by. Og han er helt på linje med Holger Schou Rasmussen, der lægger stor vægt på, at det er landdistrikterne, der har alle vindmøllerne og solcellerne. Det bør landkommunerne stå sammen om at udnytte, mener Peter Juel-Jensen.

- Landdistrikterne leverer den energi, man har så meget brug for i de store byer. Skulle vi ikke blive enige om allesammen at sælge os lidt dyrere? Vi vil ikke både aflevere vores unge borgere til uddannelserne i de store byer og blive straffet for det - og så oveni plante vores marker til med vindmøller og solceller, så vores helbred bliver udsat, uden at de store byer vil være med. Jeg vil ikke lave bål og brand i gaden, men jeg synes, de store byer kræver ind i øjeblikket. Det er et oprør fra landdistrikterne!