Sjælden Odin-amulet fundet på Vestlolland

Den lokale detektørfører Carsten Helm og sønnerne Lauritz og Lukas var temmeligt heldige, da de var en tur ved Magletving på det nordvestlige Lolland.

Op ad jorden kunne man nemlig hive en 1500 år gammel guldskat bestående af blandt andet en guldbrakteat. En brakteat er en lille, rund og tynd guldskive med en dekoreret forside, der er indrammet af en perlet guldtråd og forsynet med en øsken, en snoet ring, så man har kunnet bære den i en snor eller kæde om halsen.

Guldbrakteaten fra Magletving er dekoreret med et billede af et stort mandsansigt, der svæver over en hest. Et motiv, der er kendt fra en lang række andre brakteater, og formodes at være Odin, gudernes konge i den nordiske mytologi. Formodningen er baseret på andre fund af denne type brakteat, hvor der ud over motivet ligeledes er en runeindskrift med ordene ”Den Høje,” som er et af Odins kaldenavne, der er kendt fra vikingetiden.

- Selvom det er en kendt type, er det et sjældent og spændende fund – der er i tidens løb kun fundet tre på Lolland, den seneste i 1906 – og fra hele Nordeuropa har man kun kendskab til omkring 1000 stykker, hvoraf de fleste er fra Danmark og Norden, fortæller Marie Brinch, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster i en pressemeddelelse.

Guldbrakteaten fra Magletving blev ikke fundet alene. Inden for et område på cirka 130 kvadratmeter blev der fundet endnu et guldvedhæng, tre afhuggede guldstykker, som formentlig stammer fra halsringe, samt en guldring. Derudover blev der fundet nogle afhuggede sølvstykker, som sandsynligvis kommer fra sølvsmykker.

Det er muligt, at alle guld- og sølvsmykkerne er blevet gravet ned samlet enten som en skat eller som et offer til guderne, men omstændighederne omkring fundet har ikke kunne kaste lys over dette.

Til gengæld er det mulighvis ikke tilfældigt, at guldskatten og brakteaten er gravet ned engang i 500-tallet.

- Det er den periode i Danmarks oldtid, hvorfra vi har flest guldskatte – og det hænger muligvis sammen med en stor naturkatastrofe, der fandt sted i år 536. Skriftlige kilder fra både Romerriget, Europa, Mellemøsten og endda Kina fortæller om et år, hvor solen ikke skinnede, og der var frost om sommeren. Man ved ikke præcis, hvad der er sket, men noget kunne tyde på, at et voldsomt vulkanudbrud eller et meteornedslag har kastet aske eller støv op i atmosfæren og dermed forårsaget en længere periode med nedsat sollys.

- At begivenheden har været traumatisk for de overlevende, kan vi måske finde spor efter i forestillingen om Ragnarok – jordens undergang. Det er en interessant tanke, at begyndelsen på Vølvens Spådom netop nævner, at solen forsvinder, og derefter følger Fimbulvinteren – tre vintre uden sommer imellem. Om guldskatten fra Magletving er udtryk for en lokal persons angst for jordens undergang, finder vi aldrig ud af, men sammenhængen mellem de to fænomener er påfaldende. Det var jo ikke bare rigdom, man ofrede, men magiske amuletter og symboler, afslutter Marie Brinch.

Det er muligt at se guldamuletten på stiftsmuseet i Maribo fra i dag, fredag, og indtil den 20. december.