Det er endegyldigt slut med morgendagens største stjerner på gæstevisit i Nakskov. Det slog byrådet fast, da det torsdag valgte at sige ja til at sætte et mindre lysanlæg op på stadion i Nakskov end det, der står der i dag.
Valget stod mellem helt at droppe et lysanlæg, hvilket ville sende FC Nakskov på udebane i Danmarksserien, når de i virkeligheden skulle spille på hjemmebane, at få et lysanlæg på de 250 lux, som der kræves for at spille kampe op til og med 2. division, eller et anlæg som det nuværende, der har så meget power, at der kan spilles landskampe på banen.
Vores primære opgave er at sikre de daglige aktiviteter for de mange børn, unge og voksne, som bruger anlægget uge for uge.
Martin Boesen
Tidligere har blandt andet Christian Eriksen spillet ungdomslandskamp på banen i Nakskov, men det bliver der ikke mere af i fremtiden.
Farvel til landskampe
Løsningen, som ville give mulighed for besøg af landshold, kostede op mod 3 millioner kroner, og byrådet valgte i stedet for løsningen med 250 lux, der vil koste cirka 1,6 millioner kroner. FC Nakskov vil selv bidrage med 300.000 kroner.
- Vi siger for altid farvel til muligheden for landskampe på det her stadion med den her løsning. Men der er altså også mange andre steder i Danmark, hvor man har sagt farvel til den mulighed, også på grund af stigende krav fra DBU, forklarede formanden for børne-, skole-, fritids- og kulturudvalget Martin Boesen (S), der også har en ansættelse hos DBU Lolland-Falster.
Formanden konstaterede samtidig, at der i en årrække ikke har været afviklet landskampe på banen i Nakskov.
- Vores primære opgave er at sikre de daglige aktiviteter for de mange børn, unge og voksne, som bruger anlægget uge for uge. Ikke at få en ungdomslandskamp i vores geografi, slog formanden fast.
For Martin Boesen handlede sagen om noget mere end fire nedslidte lysmaster, der efterhånden er så farlige, at det bare handler om at få dem skiftet hurtigst muligt.
- I virkeligheden handler det om noget, der er langt vigtigere. Den handler om, hvorvidt man fortsat ønsker, at vores børn, unge og voksne kan spille fodbold, dyrke fællesskab og opleve idrætten på vores største udendørsstadion - også når mørket falder på.
Det kommer de til med politikernes valg af et nyt lysanlæg.
Kedeligt farvel
Anders Bo Jørgensen fra Din Stemme ærgrede sig lidt over, at det er slut med landskampe.
- Selvfølgelig er det kedeligt, at vi ikke kan afholde de her ungdomslandskampe mere. Jeg har selv været til nogle af dem, da jeg var lidt yngre - ikke som spiller bevares - men det var jo vældig interessant at se nogle kommende stjerner.
Annonce
Han bakker dog op om byrådets beslutning, for det vigtigste for ham er også, at den lokale klub har en bane med et godt lysanlæg at spille på. Og samtidig med at han hyldede FC Nakskovs flotte oprykning til danmarksserien, sendte han også en hilsen til klubbens U15-hold, der blev sjællandsmestre i sin række.
Kommunen finansierer de 1,3 millioner kroner ved at hente penge fra Masterplanpuljen.
Folketidendes Palle Nevad Frandsen gennemgik sagen inden byrådsmødet i sidste uge:
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret