VALGPLAKATER SKAL FJERNES NU

Valgplakater skal være fjernet senest klokken 24.00 onsdag. Billedet er taget under valgkampen. Foto: Jan Knudsen

Politikere modtager bøde, hvis ikke valgplakater er fjernet inden midnat.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 24.00 i dag, onsdag, skal gaderne i landsdelen være ryddet for samtlige valgplakater.

Hvis ikke det er sket, kan politikere, hvis ansigter pryder plakaterne, modtage en bøde.

Reglerne er nemlig meget strenge.

Senest otte dage efter valgdagen skal plakaterne fjernes - det gælder også strips, snore og andet, som er brugt til at hænge plakaterne op med.

Har politikerne ikke selv fjernet deres valgplakater, er det i sidste ende kommunerne, som har ansvaret. De kan sende en regning til de politikere, hvis ansigter pryder plakaterne.