ANKLAGER VIL KONFISKERE MILLIONER HOS VARMEVÆRK

MARIBO: Fredag begyndte en længe ventet retssag, der er en udløber af den store konflikt om fjernvarmeforsyningen på Lolland.

14. januar 2021 anmeldte Lolland Kommune Maribo Varmeværk til politiet, og nu er varmeværket altså på anklagebænken, tiltalt for at overtræde Varmeforsyningsloven ved at producere grundlast, selv om anlægget kun er godkendt til at producere spids- og reservelast.

Anklagemyndigheden kræver varmeværket idømt fortløbende tvangsbøder, indtil det enten stopper med at producere grundlast eller får de nødvendige godkendelser til at køre grundlast.

Men overraskende nedlagde anklager Mia Østergaard også påstand om, at varmeværket skal have konfiskeret 1.873.000 millioner kroner, som værket efter anklagemyndighedens mening har fået i overskud ved at køre den ulovlige produktion.

Maribo Varmeværk nægter sig skyldig og afviser også påstanden om "udbyttekonfiskation", og retssagen kommer i høj grad til at dreje sig om definitioner.

For hvad er "grundlast", og kan man tale om "overskud" på driften af et varmeværk?

Energiklagenævnet

Varmeværket mener ikke, at det kører grundlast, men reservelast.

Det har ganske vist siden 9. januar 2021 produceret al varmen selv, men det er, argumenterer det, kun, fordi Refa MSK ikke vil levere.

Dermed er produktionen at betragte som reservelast, som værket altid har kunnet producere, når Refa MSK eksempelvis har været ude af drift på grund af renovering.

Og udbyttekonfiskationen finder varmeværket absurd. Driften skal nemlig hvile i sig selv, så der er intet overskud at beslaglægge.

Der er planlagt fire retsmøder, og en stor del af førstedagen gik med at dokumentere - altså læse højt fra - to afgørelser fra Energiklagenævnet.

Afgørelserne spiller en nøglerolle i anklagemyndighedens sag, fordi klagenævnet gav kommunen ret i, at Maribo Varmeværk ikke må køre grundlast.

Fra kommunens side er der en klar forventning om, at retten vil følge klagenævnets linje i sagen og finde varmeværket skyldig.

Omvendt har Maribo Varmeværk anlagt sag mod Energiklagenævnet for at få underkendt afgørelserne og varmeværket kan også glæde sig over, at Energiklagenævnet skriver i en af afgørelserne, at "Domstolene er forpligtet til at prøve skyldspørgsmålet tilbundsgående, uanset om Energiklagenævnet træffer afgørelse i sagen".

Skal retur til kunder

Udover dokumentationen bød det første retsmøde også på en forklaring fra Erik Holsko, der er formand for Maribo Varmeværk.

Dommer Allan Moltke - der også har behandlet sagerne om Refa MSK's rekonstruktion - bemærkede, at når Erik Holsko udtalte sig på vegne af varmeværket, var han at sidestille med en tiltalt, hvorfor han ikke havde pligt til at svare på spørgsmål. Men det gjorde Erik Holsko nu beredvilligt.

Spørgsmålene fra Mia Østergaard kredsede blandt andet om den beretning, der var blevet aflagt på Maribo Varmeværks generalforsamling 29. marts 2022, og som meldte om et plus på driften på 1.873.000 kroner. Men det er forkert at kalde det et overskud, fastslog Erik Holsko.

Han forklarede, at det hedder "overdækning" og handler om, at varmeværket har opkrævet mere a conto fra kunderne, end de endte med at købe varme for. Og denne overdækning skal retur til kunderne - enten direkte eller via næste års opkrævninger.

Derfor giver det ikke mening at kræve pengene konfiskeret, argumenterer varmeværket.

Det næste retsmøde holdes 24. oktober.