Endnu en præst er væk
Kirkedøren er smækket i for sidste gang for endnu en præst ved Sankt Nikolai Kirke i Nakskov. Arkivfoto. Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lars Mynster fritaget for tjeneste.
NAKSKOV: Rækken af præster, der forlader Sankt Nikolai Kirke i Nakskov, fortsætter.
Først på ugen er sognepræst Lars Mynster, der har virket ved kirken i mere end 30 år, blevet fritaget for tjeneste ved kirken af stiftet. På Sankt Nikolai Kirkes egen hjemmeside er Lars Mynster fjernet fra listen over præster ved kirken.
- Baggrunden for Lars Mynsters fritagelse for tjeneste ved kirken er af personlige grunde, oplyser stiftskontorchef Lene Krabbesmark, der tilføjer, at Lars Mynster fortsat kan virke som præst andre steder.
Ellers vil stiftskontorchefen ikke uddybe videre.
To vikarer og en børnepræst tilbage
Ved Sankt Nikolai Kirke virker nu sognepræst Ulrik Holm, der vikarierer for Jesper Vigant, der har opsagt sin stilling. Desuden er Finn Dyrhagen konstitueret provst, efter at den forholdsvis nyansatte provst, Nanne Mølhave, der havde været provst siden januar 2022 sagde sit job op efter et lille års ansættelse.
Desuden har sognepræst i Sandby, Janne Svensson, en deltidsstilling som børne- og ungepræst ved Nakskovkirken.
Formanden for menighedsrådet, Mogens Warrer, siger til Folketidende, at beslutningen er truffet af stiftet, og at det ikke er menighedsrådet, der ansætter præsterne.
Kvalitet og samarbejde
Er det menighedsrådet eller præsterne ved kirken, der er noget galt med?
- Hvad skal man sige til det? Præsterne vil nok sige menighedsrådet, og menighedsrådet vil sige præsterne. Det positive er nu, at vi kan starte på en helt frisk og få nye præster, der tilfører kvalitet og samarbejde, siger Mogens Warrer, der tilføjer, at nyansættelserne også vil betyde et stort arbejde.
Det positive er nu, at vi kan starte på en helt frisk og få nye præster, der tilfører kvalitet og samarbejde.
Mogens Warrer, formand for menighedsrådet
Det er nu to præster og en provst, tilsammen to og en halv stilling, der skal søges efter.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst