Eurotunnel rummer værdifulde erfaringer

Deputy Manager, Jesper Bille, Femern Belt Development, mener, at der med fordel kan drages erfaringer fra både franske og engelske byer i nærheden af Eurotunnelen, når det handler om at opnå vækst og udvikling i Region Sjælland som følge af Femern Bælt-forbindelsen. Foto: Jan Knudsen

Områderne på begge sider af den kommende Femern Bælt-forbindelse

kan lære fra Eurotunnelen mellem England og Frankrig.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND Politikere, erhvervsliv og borgere på begge sider af Femern Bælt og den kommende tunnel mellem Danmark og Tyskland kan med fordel kigge mod områderne og byerne på begge sider af Eurotunnelen i England og i Frankrig.

Især når det handler om at blive klogere på, hvilken betydning et stort infrastrukturprojekt som Eurotunnelen har fået på begge sider af Den Engelske Kanal.

Det mener Jesper Bille, Deputy Manager i Femern Belt Development, der flere gange har besøgt området omkring Eurotunnelen, der stod færdig og åbnede tilbage i 1994.

- I Femern Belt Development arbejder vi for, at hele Region Sjælland skal udnytte potentialet af Femern Bælt-forbindelsen bedst muligt, når det kommer til bosætning, mobilitet, vækst og arbejdspladser. Derfor er det også meget relevant at lære af de erfaringer, som områderne på begge sider af Eurotunnelen har på området, siger Jesper Bille.

Maribo Erhvervspark er et godt eksempel på, at et område - i dette tilfælde Lolland Kommune - gør sig klar til Femern Bælt-forbindelsen. Foto: Salgsmateriale Business Lolland-Falster

Ashford og Calais

Han peger på to byer, der på vidt forskellig måde har taklet de muligheder, Eurotunnelen har givet: Engelske Ashford og franske Calais.

Eurotunnelen går i land på den franske side tæt på Calais.

- Da Eurotunnelen blev bygget, var styret i Calais kommunistisk, og der var stor modstand mod projektet i byen. Der blev bygget en station på strækningen tæt ved byen, men på grund af modstanden gjorde man ikke noget for at få infrastrukturforbindelse mellem Calais og stationen, fortæller Jesper Bille.

Han forklarer, at modstanden var stor, på trods af at mange i området blev beskæftiget i arbejdet med tunnelen.

- Resultatet af det har været, at Calais ikke har kapitaliseret af Eurotunnelen. Byen vil gerne i dag, men det er svært at få noget tilbage, som er gået et andet sted hen. Eksempelvis til byen Lille i Nordfrankrig, fordi den daværende borgmester i byen gjorde et stort lobby-arbejde for at få en station dér, der forbinder Eurotunnelen med Paris. Lille er i dag et handelscentrum, fortæller Jesper Bille.

Højhastighedstog

På den engelske side af Eurotunnelen var infrastrukturen de første år ikke opgraderet til højhastighedstog. Det betød, at rejsetiden mellem Paris og London var tre timer.

- Men i 2003 blev opgraderingen til højhastighedstog på strækningen mellem Ashford og London færdig. Det betød, at transporttiden mellem Ashford og London faldt fra 58 til 37 minutter, fortæller Jesper Bille.

Linjeføring går i øvrigt igennem byen i Ashford.

I 2007 blev hele strækningen fra Eurotunnelen til London/Ashford opgraderet til højhastighedstog, og rejsetiden fra Paris til London blev reduceret til 2 timer og 15 minutter.

- I England valgte man i 2003 at investere i Ashford og blev af den engelske regering udnævnt til at være et vækstområde i England. Med denne udnævnelse fulgte 50 millioner pund, som blev brugt på at gøre Ashford klar til vækst, fortæller Jesper Bille, der tilføjer:

- Der blev lavet planer for, hvor og hvordan væksten skulle ske. Hvor skulle der blandt andet udvikles boligområder, skoler, daginstitutioner og virksomheder. Det betød, at Ashford var klar til at modtage væksten, da højhastighedsbanen mellem eurotunnelen og London blev åbnet i 2007, fortæller han.

I strategien for vækstområdet Ashford var der budgetteret med, at Ashford skulle vokse med 1.000 husstande om året i perioden fra 2003-2031.

Udflytning fra London

Den reelle vækst har indtil nu, ifølge Jesper Bille, været på omkring 700-750 husstande om året.

- De nye borgere i Ashford er englændere, som er flyttet ud fra London til det billigere Ashford. Der er kommet nye virksomheder til, men også mange af de eksisterende virksomheder har oplevet vækst, fordi de har kunnet få kvalificeret arbejdskraft til at udvikle deres virksomhed. De mange nye borgere har løftet købekraften i Ashford, hvilket har medført en betydelig vækst i detailhandelslivet, slår han fast og peger desuden på, at byen i 2014 blev universitetsby.

Jesper Bille peger også på, at det på begge sider af Den Engelske Kanal har været den hurtigere forbindelse til metropolerne London og Paris, der har betydet mest for de respektive områder på hver side, mere end det har været selve tunnelen.

- For Ashfords vedkommende har nærheden til London betydet mest for væksten. Forbindelsen til Frankrig gennem Eurotunnelen spiller en mindre rolle, påpeger han.