GAMMEL KÆRLIGHED OG NY KALFATRING

For 20 år siden gik den gamle bugserbåd "Nakskov Havn 1" på pension og var egentlig klar til ophugning.

Men sådan en årgang 1914 kan ikke bare sådan uden videre gå over i glemslen. Derfor stiftede en gruppe ildsjæle en forening, der skulle holde den gamle havne- og bugserbåd sejlende.

Lørdag havde foreningen og foreningsskibet ”Nakskov Havn 1” 20-årsjubilæum. Det blev fejret på Plutteøen og i Nakskov havn, hvor der selvfølgelig også blev fyret op for den gamle 120-hestes Gardner-dieselmotor til en lille tur rundt i havnen.

Skipper siden 1979

Skipper på turen var Erling Langhoff, der var med til at stifte foreningen tilbage i 2002.

Men skippers forhold til bugserbåden går meget længere tilbage. Han blev nemlig skipper på båden tilbage i december 1979. Seks år senere blev Ove Jensen også indrulleret i besætningen, og i 1993 kom maleren Bruno Wilhelmsen med på holdet.

Sammen med foreningens formand, Benny Jacobsen, og Ole Spang Frandsen, der var kommet kørende fra Fyn i sin 100 år gamle Ford T, var der således god basis for havnehygge og gamle (sø)røverhistorier på turen rundt i havnen.

... og en halv flaske snaps

Én af de historier var den om dengang, båden skulle ud at efterse og vedligeholde bøjer i Nakskov Fjord. Skipper Langhoff var kravlet ud på bøjen og havde åbnet det lille mandehul for at tjekke, at alt var i orden, da der kom en anden bugserbåd sejlende tæt på.

Ove Jensen og resten af besætningen råbte til skipper, at nu var de nødt til at komme af vejen for de bølger, den passerende båd ville skabe. Fra skipper ude på bøjen lød det da desperat, at ”I får en halv flaske snaps, hvis I tager mig med tilbage”.

Og det kom han så tilsyneladende. Det handler om at kende den lokale, gangbare valuta.

"Nakskov Havn 1" har ikke fuldkommen trukket sig tilbage fra aktiv tjeneste. Hun blev i sin tid bygget - i Nakskov selvfølgelig - til at være med i arbejdet med at etablere en sejlrende gennem fjorden fra Nakskov Havn til Langelandsbæltet.

Og med en dybgang på bare 140 centimeter kan hun stadig besejle hele fjorden og har således tjansen med at optage og vedligeholde bøjerne i Nørre Dyb ud for Albuen.

Den sømand han må lide

88 års tro tjeneste som havne- og bugserbåd og efterfølgende tyve år som foreningsskib sætter selvsagt sine spor, forklarer skipper Erling Langhoff:

- Vi blev en gang klemt mellem en flydepram og havnekajen. Det gjorde skibet en halv meter smallere. Og en anden gang kom vi i klemme på den anden led, og det tog en halv meter af længden, fortæller han.

I dag er det mere fredelige sager, den gamle dame kommer ud for. Sådan da.

"Nakskov Havn 1" deltager hvert år i sejladsen Fyn Rundt for træskibe. Her får hun dieselolien betalt mod at stå til rådighed som bugsér- og bjærgningsfartøj, såfremt et af de andre gamle skibe skulle komme i bekneb.

Det skete et år, da der udbrød brand i maskinrummet på et af skibene, som så skulle bugseres ind til havnen i Middelfart:

- Den aften var vi på arbejde til klokken 22. Og så sad alle de andre bare inde på havnen og spiste og drak, og det havde de gjort i timevis, sukker skipper Langhoff.

Sidste havnenostalgi

Foreningen Nakskov Havn 1 holder til i et gammelt hus i Havnegade i Nakskov. Her mødes medlemmerne og udveksler minder fra dengang, skibene var af træ og mændene af stål:

- Det her er jo det sidste stykke havnenostalgi, der er tilbage i Nakskov. Alle bygningerne får bare lov til at forfalde, siger Erling Langhoff, der suppleres af foreningens formand, Benny Jacobsen:

- Jeg har altid været glad for gamle skibe. Og det ville da virkelig være ærgerligt, hvis hun bare skulle hugges op, siger han.