GYMNASIUM FRYGTER AT SKULLE SPARE

MARIBO: Rektor Michael Levy Bruus fra Maribo Gymnasium er bekymret.

Hvis ikke den socialdemokratiske regerings forslag til en finanslov for 2023 opblødes, står gymnasiet over for at skulle spare omkring 1,2-1,3 millioner kroner næste år.

Beløbet skal ses i forhold til, at gymnasiet har et budget på omkring 33 millioner kroner om året og forventer at komme ud af 2022 med et nul eller måske et beskedent overskud.

Udsigten til at skulle spare skyldes flere forhold i finanslovsforslaget.

Det første er, at regeringen lægger op til ikke at forlænge et ”udkantstilskud”, der de senere år er blevet givet til mindre gymnasier i provinsen.

Tilskuddet - som blandt andre Nakskov Gymnasium & HF også får - er på en halv million kroner om året.

Det blev indført som en delvis kompensation, efter at alle landets gymnasier - ligesom alle mulige andre offentlige institutioner - i en årrække var blevet pålagt år efter år at spare to procent i ”omprioriteringsbidrag”.

Læs også: Forskere: Unge skal fortsætte med at udvikle sproget

Flere problemer

Det andet problem med finanslovsforslaget er, at en pulje på 15 millioner kroner til landgymnasier også står til at blive sløjfet. Og den pulje har Maribo Gymnasium hidtil fået cirka en halv million kroner fra om året.

Puljen blev indført som en midlertidig løsning, indtil et nyt og længe ventet taxameter-system blev indført. Det er stadig ikke sket, men alligevel lægger Socialdemokratiet altså op til at sløjfe puljen.

Det tredje problem er, at de beløb, staten betaler per elev - det er det, der kaldes taxameter-systemet - sænkes med omkring 700 kroner per årselev på stx og 800 kroner per årselev på hf.

Med det elevtal Maribo Gymnasium forventer, vil det betyde omkring 200.000-300.000 kroner mindre til gymnasiet. Og dermed løber det samlede sparekrav op i 1,2-1,3 millioner kroner.

Valgfag i fare

Nu er der kun tale om et forslag til finansloven, så Michael Levy Bruus håber, at den endelige finanslov ender uden sparekravet.

For at gøre opmærksom på problemet havde han inviteret tre politikere på besøg torsdag, nemlig de to folketingsmedlemmer Kasper Roug (S) og René Christensen (DF) samt kandidaten Iben Krog (V).

- Samlet set ser vi ind i et år, hvor vi nok har 1,3 millioner kroner mindre at drive skole for, og det er vi bekymret for, sagde han og forklarede, at det for eksempel kan betyde, at gymnasiet må opgive at tilbyde valgfag, hvor holdene bliver små og dermed dyre.

Faren ved det er bare, at det kan få nogle elever til at fravælge gymnasiet, og så er en ond spiral sat i gang.

- Valgfagene er vigtige for at være en komplet skole, så vælger jeg at lade være med at oprette et hold, kan det accelerere en udvikling, påpegede han og mindede René Christensen om, at han i sin tid var en af bannerførerne for at indføre ”udkantstilskuddet”.

Principiel sag

René Christensen ser da også sagen som principiel.

- Ønsker man at have gymnasier decentralt? Vil man give de ekstra tilskud til at holde liv i de gymnasier? ridsede han spørgsmålene op og fastslog, at Dansk Folkeparti vil gå til forhandlinger om finansloven med et ønske om at bevare tilskuddene.

- Og det skal ikke være en etårig bevilling, for det giver utryghed, fastslog han.

Iben Krog tilføjede, at hun har aktiveret sit bagland i Venstre, så partiet nu er opmærksom på problemet og vil lægge ”max tryk på” for at løse det - og så stak hun til Kasper Roug, der jo repræsenteret Socialdemokratiet:

- Kasper, hvad pokker er det for et udspil?!

Statslige job

Kasper Roug bemærkede, at der er en ny taxameter-ordning på vej.

- Og den nye ordning skal gerne afspejle, at vi gerne vil holde hånden under de små uddannelsessteder. Det er en erklæret målsætning for Socialdemokratiet og støttepartierne, Og når alle siger, de vil holde hånden under de små gymnasier, så skriger det til himlen, at bevillingerne forsvinder, sagde han og forsikrede, at han også vil presse på i sit bagland for at finde en løsning.

Hen mod slutningen på mødet mindede Michael Levy Bruus om, at man fra Christiansborgs side har været villig til at bruge mange penge på at udflytte statslige arbejdspladser, og at gymnasiet netop er en statslig arbejdsplads. Så de omkring 25 millioner kroner, der er lagt op til at spare, mener han, at partierne bør finde:

- Det her er småpenge for at skabe ro om statslige arbejdspladser.

Uden at love noget gav Kasper Roug da også udtryk for en vis optimisme i forhold til at sikre særtilskuddene.