Har snydt Knuthenborg for knap 450.000 kroner
Gennem et årti har Knuthenborg Gods betalt for meget for at få varme fra Maribo Varmeværk. Arkivfoto: Anders Knudsen
En klage til Forsyningstilsynet har givet Knuthenborg Gods ret i, at Maribo Varmeværk har opkrævet alt for meget i betaling. Det er ikke første gang, godset får medhold, men varmeværket undlod at rette ind.
En flere år gammel strid mellem Maribo Varmeværk og Knuthenborg Gods er nu - igen - blevet afgjort. Og endnu en gang har Knuthenborg Gods fået ret. Varmeværket er derfor blevet pålagt at betale knap 450.000 kroner til godset.
Sagen handler om betalingen for en stikledning, som blev lagt ind til Knuthenborg Gods af Hunseby-Maglemer Varmeværk for snart mange år siden. Det kostede en million kroner at anlægge stikledningen, og det skulle Knuthenborg Gods betale for. I 2011 indgik de to parter derfor en aftale om, hvordan beløbet via varmeregningerne skulle afdrages over 30 år.
I 2014 overtog Maribo Varmeværk så Hunseby-Maglemer Varmeværk og aftalen med Knuthenborg Gods, men i 2017 protesterede godset. Selvom renterne var faldet, og selvom godset gennem nogle år havde afdraget, blev Maribo Varmeværk nemlig ved med at opkræve et beløb, som godset fandt alt for højt.
Den sag kørte i flere år, men i 2020 fik Knuthenborg Gods ret: Varmeværket opkrævninger var urimelige, fastslog Forsyningstilsynet. Problemet var to ting: Dels krævede varmeværket, at godset skulle betale renter af hele den oprindelige anlægssum på en million kroner, selv om godset løbende havde afdraget. Og dels krævede varmeværket seks procent i rente.
Fik lektier for
Den gang i 2020 fandt Forsyningstilsynet det ikke dokumenteret, at Maribo Varmeværk faktisk havde renteudgifter på seks procent, og derfor fik varmeværket lektier for. Det skulle beregne, hvor meget godset havde betalt for meget og komme med en plan for, hvordan fejlen kunne udlignes, ligesom renten skulle nedsættes til det faktiske renteniveau.
Men den beregning, varmeværket fremlagde, kunne godset overhovedet ikke acceptere. Varmeværket mente nemlig, at det kunne blive ved med at kræve seks procent i rente af den oprindelige anlægssum på en million kroner.
Godset klagede derfor endnu en gang til Forsyningstilsynet. Og i en ny afgørelse fastslår tilsynet, at varmeværket gennem et årti har opkrævet for meget og derfor nu skal betale 447.750 kroner tilbage til godset.
Forsyningstilsynet finder det dermed ikke hverken begrundet eller dokumenteret, at den faktisk renteomkostning skulle være seks procent.
Forsyningstilsynet
På flere forskellige måder har varmeværket nemlig handlet forkert.
Godset har således fundet ud af, at stikledningen er finansieret gennem lån i Kommunekredit til en rente, som inklusive en garantiprovision er på 2,03 procent i gennemsnit. Men varmeværket krævede fem procent plus en ekstra procent i risikotillæg. Det er nemlig, hvad varmeværket skal betale for sin kassekredit, argumenterede det.
Ikke dokumenteret
Men den går ikke. Varmeværket kan ikke indregne et risikotillæg, fastslår tilsynet, som også kalder det urimeligt at bruge renten fra en kassekredit som beregningsgrundlag.
Forsyningstilsynet kan ganske vist ikke afgøre, om godset har ret i, at stikledningen er finansieret via lånet hos Kommunekredit, eller om varmeværket har ret i, at det er finansieret via kassekreditten. Men tilsynet fastslår, at det vil være usædvanligt, hvis man virkelig har finansieret en stikledning via kassekreditten.
”En kassekredit anvendes typisk til kortvarige udsving i den løbende arbejdskapital og ikke til blivende finansiering af anlægsaktiver med lang levetid. Forsyningstilsynet finder det dermed ikke hverken begrundet eller dokumenteret, at den faktisk renteomkostning skulle være seks procent”, står der i afgørelsen, som også går i rette med opkrævningen af et risikotillæg:
”Et risikotillæg dækkende kreditrisikoen ved et erhvervsudlån er allerede indeholdt i bankens rentemarginal og må derfor vurderes at være inkluderet i den rentesats, som Maribo Varmeværk betaler på sin øvrige langsigtede gældsfinansiering. Anvendelse af et yderligere tillæg vil således medføre en dobbelt indregning af den samme kreditomkostning.”
