Den historiske taks som den så ud for en måned siden. Onsdag blev træet fældet for at give plads til det kommende byggeri. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen, arkivfoto
Det lykkedes aldrig at redde en taks, der måske er tilbage fra Leonora Christinas tid på Maribo Kloster.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO I folkemunde lyder beretningen om den taks, der har stået i haven bag købmandsgården Grandfeldts Gård, at den har været passet af selveste Leonora Christina, da hun i en årrække boede på Maribo Kloster. Taksen har derfor også været kendt som "Leonora Christinas Taks". I onsdags blev den fældet.
Godt halvdelen af Grandfeldts Gård er blevet nedrevet sidste år, men parcelhuset, der i 1974 blev bygget i stedet for en gammel længe ned mod søen, står stadigvæk. Når en ny lokalplan for området er godkendt, er det tanken, at der skal bygges en boligblok i stedet for parcelhuset, og den levner ikke plads til det historiske træ.
For at få en brandvej fra Vestergade og op til det nye byggeri, er det nemlig nødvendigt at rykke den nye bygning cirka fire meter ind på grunden, og dermed nærmest oven i det sted, hvor den historiske taks stod.
Af gode grunde er det umuligt at vide, præcis hvor gammel taksen var, og om Leonora Christina virkelig har nydt udsigten til den, mens hun levede på klostret. På et tegnet kort over Maribo fra 1674 fremgår en gård, der har haft nøjagtig samme placering som Grandfeldts Gård, men de fleste bygninger på købmandsgården var væsentligt yngre end det.
På det gamle kort, som er tegnet 14 år før Leonora Christina kom til Maribo, er klostret adskilt fra gårdens placering, og da landsdommer Johan Baltzar Høserich købte ejendommen i 1741 beskrives det også, at der var "have ned til Klostersøen". Landsdommeren fik indrettet haven i fransk stil, og dengang var flere taks, som indgik i anlægget.
Annonce
At taksen er gammel, er der dog ingen tvivl om. Den fremgår af et maleri fra 1868, og i 1915 blev træet fotograferet af museumsinspektør ved Nationalmuseet Hugo Matthiessen.
Da de første planer om nybyggeri på stedet kom frem for over 15 år siden var træet allerede i fokus, og det har tidligere uden held været forsøgt at frede det. Det er kun i særtilfælde, at enkeltstående træer bliver fredet, og det er en omstændig og ressourcekrævende proces.
Ved en tidligere lokalplanshøring for området, blev Lolland Kommune kontaktet af Torben Grandfeldt, der er søn af Helmer Grandfeldt. Det er Torbens far og farfar, der har lagt navn til købmandsgården, der før deres tid var kendt som Krøyers Gård.
Torben Grandfeldt gjorde kommunen opmærksom på træet, og fortalte, at hans far var ked af, at han aldrig fik træet fredet.
Men det blev det ikke, og selv om den flere hundrede år gamle taks er nævnt i flere bøger, så stod den ikke til at redde.
En taks kan blive op mod 1.000 år gammel, så der var masser af år tilbage i træet, der havde nået en højde på 13,5 meter, og omkreds på 3,01 meter og en diameter på 0,95 meter.
Til selve byggeriet af de nye boligblokke er der givet dispensation for overskridelse af sø- og fortidsmindebeskyttelseslinjerne. De to dispensationer har henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening og Maribo Domsogns menighedsråd dog gjort indsigelser imod. Samtidig har kommunens teknisk udvalg besluttet at sende en ny lokalplan for området i høring.
Taksen overlevede nedrivningen af bygningen mod vest, hvor der i 1974 blev bygget et parcelhus, men den kom ikke til at indgå i haven ved det kommende byggeri. Foto: Det kongelige bibliotekDet kongelige bibliotek
Seneste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Udbrændt: - Pludselig stod den bare i flammer
Guldborgsundlisten har fået ekstra tid i partistøtte-sag
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Ikonisk kro solgt til indisk milliardær
Spor blokeret på motorvej
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel