Indland

Susie Jessen ser især én stor mangel i regeringsgrundlaget. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Susie Jessen: Mange gode løfter, men hvor er finansieringen?

Danmarksdemokraternes Susie Jessen savner at se en finansiering af regeringsgrundlaget, som hun kalder "resultat af en brainstorm".

Offentliggjort

Ét af de første løfter, der blev præsenteret under valgkampen til Folketingsvalget handlede om at mindske forskellen mellem land og by.

Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslog fra Folketingets talerstol at fjerne ejendomsværdiskatten for boliger, der koster under én million kroner. Et forslag, der blandt andet ville gøre gavn på Lolland og Falster.

Lolland-Falster savner svar om pengene

  • Susie Jessen savner finansiering til løfter, der kan gavne Lolland-Falster.
  • Et centralt emne er flere statslige job uden for København.

Undervejs i valgkampen væltede det frem med løfter, blandt dem også forslag, der skulle gøre forskellen mellem land- og byområder. For eksempel præsenterede Danmarksdemokraterne undervejs et stort udspil, der skulle gøre livet bedre uden for byerne.

I det nye regeringsgrundlag er der gode takter for netop landområderne - men der er ét stort problem, mener Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jessen, der er valgt i Sjællands Storkreds.

Hvor er pengene?

Hun ser egentlig positivt på nogle af initiativerne i regeringsgrundlaget - blandt andet fordi Danmarksdemokraterne selv er fremkommet med lignende forslag.

Men i regeringsgrundlaget påpeger hun en stor mangel. Der står, at regeringen vil "anvise løbende finansiering til de beskrevne initiativer", og lige dét skurrer i Susie Jessens øjne, fordi der allerede er store investeringer blandt andet i forsvar. Det rejser en bekymring om, hvorvidt regeringen vil hente midlerne gennem "endnu flere skatter og afgifter", siger hun.

- De vil udskifte asbesttage og give kurser, så man kan gøre det selv. Det er gode initiativer, men jeg mener, at det er et bærende problem, at der ikke er noget af det, der er finansieret, siger hun.

- Det virker til, at det er resultat af en brainstorm uden at tænke på, om der skal være penge til det. Hvad ender regeringen så med at prioritere?

Større skævhed

Der er sket meget siden 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen som Venstre-statsminister præsenterede en stor udflytning af statslige arbejdspladser - den største nogensinde, ifølge Jyllands-Posten.

Mange statslige arbejdspladser er siden skudt op rundt i Danmark, men langt de fleste nye arbejdspladser er opstået i København. I regeringsgrundlaget skriver firkløverregeringen, at "der i de senere år taget initiativer, der skal sikre en omfattende decentralisering af uddannelser, arbejdspladser og adgangen til praktiserende læger".

Susie Jessen, er du enig i regeringens analyse?

- Det er jeg ikke. Det er rigtigt nok, at der under Løkke i 2025 blev rykket statslige arbejdspladser ud i landet. Men siden 2015 og indtil nu er fordelingen kun blevet mere skæv, siger hun.

- Skævheden bliver større og større, og det kan man få rettet op ved at lave en ny udflytningsrunde. Der lægger vi op til at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser over de kommende år for at få lidt mere balance i fordelingen.

Grøn energi

Danmarksdemokraterne præsenterede i det store udspil under valgkampen, at naboer til grønne energiprojekter skal have gavn af projekterne. Det samme fremgår af regeringsgrundlaget, hvor der står, at kommuner, "der tager ansvar for udbygning af vedvarende energi belønnes med en bonus, der kan understøtte velfærden lokalt".

- Det, der er det grundlæggende problem, som der heller ikke bliver taget hånd om, er at puste til, at vedvarende energi kun kommer op i visse områder af vores land.

- Når man bliver ved med at give gulerødder til de kommuner for at de skal sætte endnu mere op, så er det jo de kommuner, der måske ikke har så mange midler at gøre godt med, der bliver ved med at synes, at det er en god idé, fordi de får penge for det, siger Susie Jessen.