Blå blink
Politiet søgte blandt andet med både og specialtrænede vandsøgningshunde efter den forsvundne kvinde. Arkivfoto: Peter Foersom
Politiet har indstillet eftersøgning: Forventer ikke at finde Maibritt i live
Politiet ved ikke længere, hvor man skal lede efter kvinden fra Sakskøbing, og derfor er den aktive eftersøgning indstillet.
For en måned siden - natten til søndag 23. august - forsvandt den 55-årige Maibritt fra sin bopæl i Sakskøbing.
Siden har ingen set noget til hende, og nu har politiet også opgivet at lede mere efter hende.
- Vi har indstillet den aktive eftersøgning, for vi ved simpelthen ikke, hvor vi skal søge henne længere, fortæller politikommissær Mads Justesen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Han understreger, at der ikke er noget, der tyder på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse. Men hun er som sunket i jorden.
- Vi har søgt i alle offentlige områder i Sakskøbing, og vi har søgt flere gange i vandet. Vi søgte blandt andet to hele dage i fjorden med specialtrænede vandsøgningshunde, men vi har ikke fundet noget, forklarer han og tilføjer:
- Vi forventer derfor ikke at finde hende i live, og det har vi også meddelt hendes mand.
Men selvom politiet har indstillet den aktive eftersøgning, så er sagen ikke lukket. Politiet vil derfor stadig gerne høre fra folk, der måtte have oplysninger om Maibritt.
I så fald skal man kontakte politiet på telefon 114.
Den forsvundne kvinde beskrives som 165 cm høj, spinkel af bygning, har brunt mellemlangt hår og har en tatovering af en rose på venstre skulder. Hun var ved sin forsvinden iført briller med grønt stel.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst