Det er sjældent sjovt at være den, der bliver valgt sidst.
Det gælder, når der skal vælges hold til boldspil i skolegården, og tirsdag aften må flere i og omkring håndboldligaklubben NFH have siddet med samme fornemmelse, da der blev trukket lod til kvartfinalerne i pokalturneringen.
Her er de fire kvartfinaler:
Team Esbjerg - København Håndbold
Viborg HK - Ikast Håndbold
Horsens Håndbold Elite - Sønderjyske
Odense Håndbold - NFH
Kampene spilles i perioden 28.-29. oktober. Final 4 spilles præcis to måneder senere.
Her blev holdet fra Nykøbing nemlig trukket op af bowlen som det sidste af de otte hold. Det betyder dels, at man får udebane i kvartfinalen, som er sidste skridt inden det eftertragtede Final 4-stævne mellem jul og nytår, hvor medaljerne skal fordeles.
Men da holdet, der blev trukket umiddelbart inden NFH, var Odense Håndbold, betyder det også, at det er fynboerne, som NFH skal møde i kvartfinalen - og altså i den fynske hovedstad.
Odense fører i øjeblikket Bambuni Kvindeligaen efter fire sejre i sæsonens fire første kampe - blandt andet blev NFH besejret med 29-20 i Odense for blot 14 dage siden.
Odense er samtidig sammen med Team Esbjerg de absolutte favoritter til at blive danske mestre, når det hele skal afgøres til sommer, og det er traditionelt et hold, som NFH har haft det svært mod de senere sæsoner.
- Vel den værst mulige lodtrækning
NFH-træner Niels Agesen er da heller ikke udpræget begejstret for udsigten til endnu et opgør mod Odense.
- Odense eller Esbjerg på udebane var vel den værst mulige lodtrækning, og det bliver ikke mindre træls af, at vi også er i pulje med Odense i Champions League, så det bliver til mange opgør mod den samme modstander, og det er ikke sportsligt attraktivt.
- Men hvis vi vil vinde noget på dansk jord, skal vi forbi Esbjerg og Odense, og vi har da også nogle positive ting, vi kan tage med os fra de første kampe mod Odense, så det er jo ikke sort regn, der er faldet ned, selvom det bliver svært, siger Niels Agesen.
Falstringerne kan finde håb i, at man få dage før det seneste nederlag i Odense formåede at spille uafgjort mod fynboerne, da de to hold mødtes i Nykøbing i Champions League.
Og i sæsonen 2023/24 snød NFH Odense for en DM-finalebillet, da holdet højst overraskende vandt den tredje og afgørende DM-semifinale på samme bane, som pokalkvartfinalen nu skal spilles.
Kampen er endnu ikke programsat, men skal spilles enten 28. eller 29. oktober. Vinder NFH, skal man til Odense igen præcis to måneder senere, hvor det store finalestævne spilles.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst