HVAD KAN 6000 ÅR GAMLE FODAFTRYK FORTÆLLE OM MENNESKET?

MARIBO: Der er langt fra de mudrede museumsudgravninger ved Syltholm til konferencebordene på Hotel Søpark Maribo. Men torsdag og fredag er afstanden blevet noget mindre, når 55 arkæologer fra otte lande er samlet på hotellet til konferencen "LOST 2022 - A Stone Age conference on the topic of Changing Identity in a changing World".

Her bliver en mands 5000 år gamle fodaftryk ved siden af et fiskegærde, en velbevaret gedehjerne, hundeknogler, ofrede økser, fiskelystrer, gamle plantedele, en gennemgnasket begklump og meget andet brugt til at fortælle stenaldermenneskets historie - og vores forhistorie.

- Det her er en af de største stenalderudgravninger, vi har - ikke bare i Danmark, men i verden. Det er så overvældende, at et lille museum som vores ikke kan klare det alene. Vi har brug for samarbejdspartnere. Her får vi en chance for at gøre opmærksom på de mange muligheder, der er for at forske i materialet, siger vært for konferencen - museumsdirektør i Museum Lolland-Falster Ulla Schaltz.

Mennesket tilpasser sig

De mange arkæologer fra ind- og udland er samlet for - med udgangspunkt i Museum Lolland-Falsters fund ved udgravningerne forud for byggeriet af Femern-forbindelsen - at diskutere, hvordan stenaldermennesket ændrede levevis i takt med, at geografien og klimaet ændrede sig på Sydlolland.

Det er muligvis mange tusinde år siden, Lola gik og gnaskede på sit lille stykke beg. Men fundet af klumpen - og de mange andre genstande, arkæologerne har trukket op af plutten på Sydlolland - fortæller ikke blot historien om hende og hendes folk, men også historien om, hvordan mennesket ændrer sig og tilpasser sig en foranderlig verden ... nøjagtig, som vi gør det i dag.

- Der er noget i fundene, der handler om klimaforandringer og bæredygtighed, og det er jo meget aktuelt. Vores opgave som museumsfolk er også at gøre vores fund relevante for de mennesker, der lever i dag, siger Ulla Schaltz om den opgave, der forestår nu, hvor udgravningerne er ved at lakke mod enden.

Et nyt bekendtskab

Når arkæologerne hiver et stykke træ, reb eller knogle op af mudderet på Syltholm, er der lang vej, til at de kan konkludere noget om stenaldermenneskets levevis. Derfor begynder de nu arbejdet med at undersøge og teste alle fundene - og på forskningen, der skal konkludere på dem.

- Vi har allerede fået åbnet vinduet på klem med interessante fund, der fortæller os om datidens husdyrhold og fiskemetoder. Vi har fået ny viden og et nyt bekendtskab - Lola, der gav os et menneske ... et rigtigt menneske, at forholde os til. Dét er jo fascinerende i sig selv. Men, vi har kun åbnet vinduet på klem. Nu skal vi åbne det helt. For at gøre det, må vi forske videre, sagde chefarkæolog på Femern-udgravningerne Bjørnar Måge.

- Hvis vi gør det, kan udgravningerne ved Syltholm for alvor sætte dagsorden på den internationale arkæologiske scene, forudså han.

- Der er kommet mange nye analysemetoder til de seneste år, så resultaterne fra de her udgravninger kommer til at rykke på mange af vores forestillinger om stenaldermenneskets liv. Der kommer hele tiden nye teser, nye konklusioner. Det er meget spændende, siger Ulla Schaltz.

Lokket i baghold

Spørgelysten hos de fremmødte var stor, og diskussionerne var allerede torsdag formiddag godt i gang.

- Alle, vi har her på konferencen, er potentielle samarbejdspartnere. Der er stor begejstring for det materiale, vores udgravninger har frembragt, siger Ulla Schaltz.

For arkæologerne på Museum Lolland-Falster er dagene også en mulighed for at lære af internationalt store kapaciteter på stenalderområdet.

- Det er fantastisk, at vi kan samle så mange kollegaer med så stor viden fra resten af verden. Det giver inspiration til os. Det her er en festdag, lyder det fra museumsdirektøren.

Hun indrømmer med et stort grin, at hun og medarbejderne på Museum Lolland-Falster havde lokket deltagerne på konferencen i et lille baghold.

Det blev klart, da konferencelederen, museumsinspektør Daniel Gross fra Museum Lolland-Falster, sluttede sit indlæg af med lidt lektier til gæsterne.

- Vi arkæologer er gode til at pakke ting ned i kasser med en seddel på. Men først, når vi pakker kasserne ud og begynder at arbejde på den viden, kan de indsamlede data for alvor imponere, og vi kan lære noget nyt om verden. Derfor indsamler vi alt det, der er sket her på konferencen i en bog. Og hvor er det super, at I alle gerne vil skrive en artikel til bogen. Deadline er 30. september, sagde han muntert til store grin fra konference-deltagerne.