KAMPKLAR DIREKTØR ANGREB VARMEVÆRK

MARIBO: Det var Bjarne Hansen, den tidligere direktør for det tekniske område, der på vegne af Lolland Kommune meldte Maribo Varmeværk til politiet. Og han var tydeligvis en mand med meget på hjertet, da det blev hans tur til at blive afhørt i retssagen, hvor varmeværket er tiltalt for at bryde varmeforsyningsloven.

Der skulle således blot et enkelt indledende spørgsmål til, før han gav en længere redegørelse om kommunens syn på sagen. En redegørelse, der tog udgangspunkt i, at kommunen som tilsynsmyndighed skal se til, at varmeforsyningsloven overholdes.

Mistede tilladelsen i 99

Da kommunen i Folketidende i december 2020 kunne læse, at Maribo Varmeværk efter en strid med Refa MSK havde tænkt sig selv at producere al varmen - altså at køre grundlast - studsede man derfor. For det har værket ikke tilladelse til, fastslog han.

- Det er os, der giver tilladelse, og det havde vi ikke givet, sagde han og slog fast, at Maribo Varmeværk mistede tilladelsen til at køre grundlast, da det nyopføre kraftvarmeværk i Sakskøbing blev sat i drift i 2000.

Fra da af var det kraftvarmeværket, der skulle producere grundlasten, mens Maribo Varmeværk kun måtte køre spids- og reservelast. Og den fordeling måtte Maribo Varmeværk også være bekendt med, for inden byrådene i Sakskøbing og Maribo i et parallelt forløb godkendte opførslen af kraftvarmeværket efter det princip, var projektet i høring hos de relevante parter.

- Alt materiale i hele processen var i høring, og der kom svar ind fra Maribo Varmeværk, sagde Bjarne Hansen og tilføjede:

- Det følger af Varmeforsyningsloven, at man ikke egenhændigt kan ændre en meddelt godkendelse. Det skal man have behandlet og godkendt.

Der er væsentlig forskel

Han tilføjede også, at Maribo Varmeværk er velkommen til at søge kommunen om en projekttilladelse til at køre grundlast. Det meddelte kommunen også på et møde med repræsentanter fra varmeværket, der dog ser anderledes på sagen.

- Man havde en opfattelse af, at man har de nødvendige tilladelser, refererede han og fortalte, at kommunen ved behandling af en sådan ansøgning skal se på den og ”med nationaløkonomiske briller” vurdere, hvor fornuftigt det vil være.

Dertil kommer, at der er væsentlig forskel på behandlingen af ansøgninger om henholdsvis grundlast og spids- og reservelast.

- Spids- og reservelast er enklere i regler, vilkår og omfang, fordi det kun skal bruges i ganske bestemte situationer, sagde han for at understrege, at man ikke bare kan køre grundlast på kedler, der kun er godkendt til spids- og reservelast.

Fire ud af fem var for

I sin redegørelse påpegede Bjarne Hansen også, at Varmeforsyningsloven ikke giver tilsynsmyndigheden - her Lolland Kommune - andre muligheder for at håndhæve loven end at indgive en politianmeldelse. Så det anbefalede administrationen til politikerne i Teknisk Udvalg.

Og her stemte fire ud af fem politikere på et ekstraordinært møde 14. januar 2021 for at melde Maribo Varmeværk til politiet.

- Én mente, at man kunne fortolke loven. Det skal jeg ikke kommentere, sagde han og vendte tilbage til kernen i sagen - spørgsmålet om Maribo Varmeværks ret til at køre grundlast.

- Det er Refa MSK, der har en grundlast-godkendelse til Maribo og Sakskøbing forsyningsområder, sagde han og tilføjede, at grundlast typisk dækker op til 90 procent af behovet i et område, og at det her har været sådan, at Refa MSK stod for at dække 80 procent af behovet, mens Maribo Varmeværk så supplerede med 20 procent spids- og reservelast.

Den nærmere fordeling er det op til værket med grundlast-tilladelsen at bestemme, bemærkede han også og afviste derfor, at det skulle ændre noget, at Refa MSK nogle år har leveret mindre end de 80 procent.

Helt klart ulovligt

- Anser du Maribo Varmeværks produktion for at være grundlast eller spids- og reservelast? spurgte anklager Mia Østergaard.

- Det er hele produktionen. Dermed er det jo grundlast, sagde han og tilføjede, at det jo ikke er sådan, at Refa MSK’s værk har været ude af stand til at levere, og at man derfor - som Maribo Varmeværk ellers gør - kan kalde det spids- eller reservelast.

Han slog også fast, at Maribo Varmeværk kun har to godkendte kedler, og at det er spids- og reservelast, de er godkendt til. Dermed fastholdt han også, at Maribo Varmeværk agerer i strid med tilladelserne, når det producerer varme på en tredje kedel - en gammel træpillekedel:

- Den sidste kedel har ikke nogen godkendelse. For i ansøgningen fra maj 2016 (om en projektgodkendelse af en ny træfliskedel, red.) er det beskrevet, at når den nye blev sat i drift, vil den (den gamle træpillekedel, red.) blive taget ned.

- Det kunne ikke forstås på andre måder, fastslog han og konkluderede:

- Det er helt klart ulovligt, at man kører på den.

Er ikke en fejl

Anklageren spurgte også til det forhold, at Lolland Kommune for nylig har givet en miljøgodkendelse af den omstridte kedel, som Bjarne Hansen jo ellers siger, at kommunen betragter som nedlagt.

- Det er ikke en projektgodkendelse. Det er bare, at miljøforholdene er i orden, sagde han og tilføjede, at det er to forskellige afdelinger i kommunen, der behandler de to slags godkendelser.

- Er det en fejl, der er sket en miljøgodkendelse?

- Nej, det er det ikke, sagde han og fastslog, at en miljøgodkendelse ikke giver varmeværket ret til at producere på kedlen.

- Min bil har også en miljøgodkendelse. Men hvis ikke der er en nummerplade på den, må jeg ikke køre i den, forklarede han.

Kan være en udfordring

Bjarne Hansen benyttede også lejligheden til at minde retten om, at Energiklagenævnet har behandlet sagen og slået fast, at Maribo Varmeværk ikke må køre grundlast, men skal nøjes med at være et supplement til Refa MSK.

- Energiklagenævnet har været grundigt og omhyggeligt, og vores beslutning er godkendt, påpegede Bjarne Hansen.

Maribo Varmeværks advokat, Pernille Aagaard Truelsen, havde dog også en række spørgsmål til Bjarne Hansen. Det første handlede om, hvorvidt kommunen hjalp Refa MSK i konflikten med Maribo Varmeværk.

Hun refererede således, at Søren Christensen Volder - som hun konsekvent kaldte ”den inhabile rekonstruktør” for Refa MSK - i en orientering til byrådet havde meddelt, at ”det kan være en udfordring for rekonstruktionen (af Refa MSK, red.), hvis Maribo Varmeværk forsyner egne kunder”.

Altså med andre ord: Maribo Varmeværk kunne vanskeligt presses til at indgå en ny kontrakt med Refa MSK, hvis ikke Maribo Varmeværk var afhængig af at skulle aftage varme.

Store tab for kommunen

- Var det noget, I tænkte, I ville hjælpe med? spurgte Pernille Aagaard Truelsen, men det afviste Bjarne Hansen:

- Vi brugte ikke det materiale som varmeplanmyndighed, og Søren Volder har aldrig været inde over kommunens sagsbehandling som varmeplanmyndighed, sagde han.

Som noget af det første havde han da også fortalt retten, at uenigheden om kontrakten mellem Maribo Varmeværk og Refa MSK ikke er et kommunalt anliggende.

Den forklaring fandt Pernille Aagaard Truelsen tydeligvis ikke helt troværdig, for der er mange penge på spil for kommunen. Hun citerede således fra en afhøring, politiet havde foretaget af Bjarne Hansen. Her havde han bemærket, at det vil medføre store tab for Lolland og Guldborgsund kommuner, hvis Refa MSK erklæres konkurs.

Foreslog konfiskation

Men der var ikke noget forkert i, at kommunen var opmærksom på de økonomiske konsekvenser af en konkurs, gjorde Bjarne Hansen det klart.

- Som varmeplanmyndighed skal man netop forholde sig til nationaløkonomien, sagde han og tilføjede, at det i den sammenhæng er lige meget, om det er statens eller kommunernes penge, der er i klemme.

- Men er det ikke rigtigt, at det er jer som ejere, der får tab?

- Det kan det godt være, men det er ikke noget, der indgår i vores behandling, fastholdt han.

Pernille Aagaard Truelsen refererede også, at det var Bjarne Hansen, der i en e-mail til politiet havde foreslået, at der skulle konfiskeres et ”overskud” hos Maribo Varmeværk. Det vedstod han dog gerne.

- Når vi ser, der har været en fordel på 1,8 millioner kroner ved at producere varmen selv, står der i straffeloven, at har man økonomisk fortjeneste ved ulovlig aktivitet, kan den konfiskeres, sagde han og afviste, at det gjorde nogen forskel, om der var tale om et overskud eller en overdækning:

- Det er irrelevant. Har man udbytte ved en ulovlig aktivitet, er det en mulighed, at staten konfiskerer det.

Det gælder ikke

Pernille Aagaard Truelsen borede også i sagen om en korrespondance fra 2018 mellem Maribo Varmeværk og Lolland Kommune. Den gang havde Maribo Varmeværk søgt kommunen om at sløjfe en oliekedel og i stedet benytte den nu så omstridte træpillekedel som reservekedel, og det havde en miljøsagsbehandler i kommunen i en e-mail godkendt.

Men den godkendelse kan ikke bruges til noget, lod Bjarne Hansen forstå.

- Den har i hvert fald ikke været til politisk behandling. Og skulle der være givet en projektgodkendelse, forudsætter det en politisk behandling, sagde han og underkendte miljøsagsbehandleren:

- Det er en miljøsagsbehandler, der har skrevet nogle synspunkter om, hvad han synes. Han er ikke kompetent. Det gælder ikke!

- Men det er et svar fra Lolland Kommune! fastholdt advokaten.

- Det opfylder ikke forudsætningerne. At en miljømedarbejder skriver, det er ikke en godkendelse. Det kan I ikke basere noget på. Den der mailudveksling … det er ikke en projektgodkendelse, fastholdt han.