Det var først og fremmest en gruppe hipstere med fuldskæg og kasketter, der valgte at tage busturen fra ølfestivalen i København til Frederiksdal. Og øl-elskere er faktisk en vældig god målgruppe for Frederiksdal, fortæller Harald Krabbe. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En busfuld amerikanske ølentusiaster - deriblandt en bar-ejer fra Atlanta - gæstede Frederiksdal.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
FREDERIKSDAL På "The Porter Beer Bar" i Atlanta i USA har kunderne flere end 800 forskellige øl at vælge imellem. Men går de ind uden en klar idé om, hvad de vil drikke, er det slet ikke utænkeligt, at de ender med at bestille et glas kirsebærvin fra Frederiksdal.
Den sødlige, dybrøde vin har nemlig en fremtrædende plads på bardisken, og bartenderne er vilde med den lollandske vin, som de ivrigt anbefaler til kunderne.
- Det er meget populært, for det er lækkert og unikt, fortæller Nick Rutherford.
Det er ham, der er indehaver af The Porter Beer Bar, og som inkarneret ølentusiast er han i disse dage i Danmark for - for femte gang - at deltage i Mikkeller Beer Celebration Copenhagen 2019. Det er en stor ølfestival, der tiltrækker ølelskere i tusindvis fra hele verden, og blandt dem altså barejeren fra Atlanta, Georgia.
Sammen med omkring 60 andre af ølfestivalens deltagere - primært amerikanere, men også enkelte brasilianere og taiwanere - benyttede han sig torsdag af et tilbud om at stige på en stor dobbeltdækkerbus fra John's Busser for at blive kørt til det yderste Vestlolland.
Annonce
Her stod Frederiksdals indehaver, Harald Krabbe, og hans folk klar til at vise rundt og fortælle. Og selv om det måske umiddelbart lyder som lidt af en misforståelse at byde ølentusiaster på kirsebærvin, er det faktisk en god målgruppe.
- Det er en kundegruppe, der er nemmere at have med at gøre, for øldrikkere er meget fordomsfri og synes, det er vildt sjovt at få serveret kirsebærvin, fortæller Harald Krabbe, der dog som det første bød gæsterne på en velkomstdrink bestående af kirsebærvermouth med tonic.
Vermouthen lancerede Frederiksdal for et års tid siden. I første omgang bare et par tusinde flasker, men produktionen kan hurtigt skrues i vejret, og Harald Krabbe tror på produktet.
- Jeg tror, vi står lige på tærsklen til en vermouth-bølge, siger han og vurderer, at vermouth bliver det nye gin.
De 62 gæster smagte da også begejstret på drinken - én del vermouth til tre dele tonic - inden rundvisningen begyndte. Ude blandt kirsebærtræerne fortalte Harald Krabbe om, hvordan hele kirsebær-vineventyret begyndte, og hvordan det, der foregår på marken, er det allervigtigste. At det er umuligt at lave en god vin, hvis man ikke har et godt råmateriale. Og at klimaet spiller en afgørende rolle.
Men netop udviklingen i klimaet og miljøet bekymrer ham. Derfor arbejder Frederiksdal på at omlægge til biodynamisk produktion, og så vil han gøre en indsats for de vilde bier. Mellem kirsebærtræerne skal der plantes store bælter med blomster, og der skal også udlægges træstammer, som bierne kan bo i.
- Det er vilde bier, som ikke producerer honning, men som bare bestøver, fortalte han, mens gæsterne lyttede opmærksomt og flittigt fotograferede med mobiltelefonerne.
Frederiksdal vil gerne dyrke biodynamisk, fortalte Harald Krabbe. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
De besøgende blev budt på en velkomstdrink med kirsebærvermouth. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Det var den store dobbeltdækkerbus fra John's Busser, der fragtede gæsterne til Frederiksdal. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
De omkring 60 gæster var primært fra USA, men også Brasilien og Taiwan var repræsenteret. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Mobiltelefonerne blev flittigt brugt til at fotografere kirsebærvinen og -træerne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Frederiksdal lancerede en kirsebærvermouth for et års tid siden, og vermouth er på vej til at blive et globalt hit, vurderer Harald Krabbe. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Frederiksdal vil gøre noget for de vilde bier, der skal bestøve kirsebærtræerne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kirsebærtræerne står med stor afstand. Mellem dem skal der sås blomster, som kan tiltrække bier, fortalte Harald Krabbe. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Morten Brink Iwersen, der er en af mændene bag kirsebæreventyret, fulgtes med gæsterne fra København og var med til at vise rundt og skænke smagsprøver. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Gæsterne hørte alt om, hvordan produktionen på Frederiksdal foregår. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Også likøren fik gæsterne lov at smage - og til sidst blev der grillet for gæsterne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Marianne fra Nakskov styrer militærmusikken til brofesten
Jens til indvielse: - Jeg voksede op med historier om Storkereden på den gamle bro
Se video og billeder: Storstrømsløbet er i gang
Henrik og Ulla er rejst flere hundrede kilometer for at fejre broerne
Kaj og Nannas Chevrolet var med i 1937 - nu skal den køre foran kronprinsen
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen