Borgmesterens bedste råd: Tag ikke telefonen ved ukendt nummer

I fem måneder har borgmesterkæden i Lolland Kommune tilhørt Marie-Louise Brehm Nielsen. En tid, hvor Lollands første kvindelige borgmester har været igennem lidt af hvert.

En sag om administrationen i Lollands Kommune, der endte med en offentlig debat om Folketidende – og selvfølgelig Lollands anstrængte økonomi, hvor Marie-Louise Brehm Nielsen er klar til at lade kommunen komme under administration.

De sager er velbeskrevet, så derfor har Folketidende taget pulsen på borgmesterens personlige oplevelser af de første måneder i den varme stol.

 Hvornår mærkede du første gang, at nu er du faktisk borgmester?

- Det gjorde jeg kort tid efter valget, da jeg var ude at handle i den lokale 365 i Søllested. Hvor der med kærlig stemme, skal jeg huske at sige, blev råbt efter mig:

- “Der er jo borgmesteren!”

- Og det siger de så stadigvæk, når jeg går ind i min lokale butik.

- Der er også den for mig meget besynderlige måde, at man ikke længere er et navn, men en titel. At jeg oftest bliver tituleret “borgmesteren”. Det har jeg svært ved.

Hvad har overrasket dig mest? Ikke politisk, men menneskeligt?

- Hvor hurtigt tempoet i en sag kan eskalere i pressen som sagen om Lolland Kommune og Folketidende.

Og det har du ikke oplevet før?

- Jo, med Pleje Plus-sagen, men den synes jeg jo var berettiget og nuanceret.

- Der stod familier frem, som i den grad var blevet svigtet. Og selvom det ikke var mig, der ikke dukkede op ude hos borgerne om natten, så var det mig, der sad som formand.

- Så jeg kunne ikke gøre andet end at lægge mig ned. Den eskalerede jo også voldsomt.

Hvem taler du med, når du er i tvivl?

- Jamen, først taler jeg lidt med min hund om det, hahaha – men jeg tror, det er vigtigere at tale med sin mand derhjemme. Ikke om det politiske, men om tankerne. Han kender jo mig vældig godt som menneske.

- Og der er ingen tvivl om, at hans gode råd er, at det er mennesket, der er blevet bragt ind på posten. At jeg faktisk er et omsorgsfuldt menneske.

-  Så det er råd fra manden.

Hvad gør dig mest stolt, når du sidder i din bil og kører rundt på Lolland?

-  Det er de fællesskaber og den frivillighed, vi oplever, hvor end man dukker op henne.

- Det er jo en del af det lollandske DNA at være i fællesskaber og skabe fællesskaber. Det kan ikke andet end gøre mig stolt, taknemmelig og beriget at få lov til at være en del af det.

Hvornår har du sidst tænkt, at det her job er hårdere, end jeg nogensinde havde troet?

- Jeg har tænkt lidt over det, og jeg fandt aldrig et svar. Men nu tror jeg faktisk, at jeg har et svar.

- Det gik op for mig, også i forbindelse med Folketidende-sagen, hvor meget mere byrådet havde brug for, at jeg delte mig endnu mere ud af mig selv.

- Og det er hårdt med en kalender, som jo i forvejen er pakket.

- Det er hårdt, hvis man kan sige det sådan, at lægge møder ind i sine pauser. Man kører en dag, hvor første pause er klokken 17.45, og byrådsmødet så kører 18.00 til 23.00.

-  Men så længe det giver mening for dem, jeg inviterer, så bliver jeg ved med at holde de her møder på tværs af byrådet.

Læs også

Nu åbner hun op: Borgmester fortryder ikke bruddet med Folketidende

-  Og der kommer jo hele tiden noget. Når vi skal i gang med budgetprocesser som vi jo så småt begyndt på. Men i den sidste måned har min kalender været meget tæt pakket.

Er der noget, der stadig gør dig nervøs, før et møde eller en debat?

-  Jeg kan tilbagevendende tænke: Formår jeg at fortælle befolkningen, hvor alvorligt det ser ud i Lolland Kommune?

-  For det er jo paradoksalt, at man står i den kommune med flest skabte jobs i forhold til befolkningsantal, med en ledighed under landsgennemsnittet, og så samtidig står så tæt på at komme under administration.

-  Hvis jeg ikke lykkes med at kommunikere det ud til borgerne, så kan jeg jo godt forstå, hvis de tænker: Hvad i alverden foretager de sig med så voldsomme strukturelle ændringer?

-  Så det kan gøre mig nervøs, om jeg lykkes med det.

Hvad er det bedste råd, du har fået som borgmester?

-  At lade være med at tage telefonen, hvis du ikke kender nummeret. For folk skal nok skrive dig en sms eller mail, hvis de vil i kontakt med dig.

Hvilken type borgerhenvendelser rammer dig mest?

- Det er mange typer, for borgerhenvendelser er jo altid hjerteblod for nogen. Og det er jo råb om hjælp, måske.

- Det er frustrationer, ærgrelser, undringer. Men alt andet lige er det jo hjerteblod. Og så er det egentlig ligegyldigt, hvilken type henvendelse jeg får.

Og hvad håber du så, at folk siger om dig, når du en dag hænger borgmesterkæden op på en efterfølger?

-  Jeg håber, at de vil se, at borgmesteren også var Marie-Louise. At personen kom med ind i jobbet.