Loftet gemmer mange historier

Sanne Yding Feddersen tegner tagkonstruktionen på købmandsgården op, mens Reiner og Katrin Atzbach giver gode råd Foto: Jan Knudsen

Bygningsarkæologer har over det seneste år kortlagt købmandsgård.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO Sidste år blev to længer af den historiske købmandsgård, der både har båret navn efter købmand Krøyer og købmand Grandfeldt, revet ned. I dag står kun forhuset, der endnu rummer et pizzeria og et tomt sidehus tilbage. Begge skal også rives ned for at gøre plads til nybyggeri.

For at bevare historien om den gamle købmandsgård, er hele byggeriet blev kortlagt og registreret af bygningsarkæologer fra Aarhus Universitet. Forleden uge var professor Rainer Atzbach i Maribo sammen med sin hustru, bygningsarkæolog Katrin Atzbach, og studerende Sanne Feddersen, hvor opmålingerne blev gjort færdige.

For Sanne Yding Feddersen, der skal i gang med sit 2. år på arkæologistudiet, har det været en stor oplevelse at deltage i arbejdet.

- Det giver en helt anden forståelse for tingene, når du kommer ud og ser dem i virkeligheden, og ikke bare skal læse om dem i bøgerne, forklarer hun på loftet af den gamle købmandsgård.

Ved at komme helt tæt på de historiske bygninger, er det nemmere for hende at huske den viden hun får, for det kan nemt være glemt, hvis det bare læses fra en bog.

- Arkæologi er ikke kun at sidde og skrive. Det aktive og fysiske arbejde er lige så stor en del, siger Sanne Yding Feddersen.

Samtidig er der lidt dansk Indiana Jones ved at få lov til at gå i dybden med en bygning inden nedrivning.

- Jeg har hygget mig så meget ved at gå på jagt i de ting, der lå på loftet. Det har været lidt som at finde en skat, selv om det ikke har været noget af stor værdi. Men der stod en gammel stol fra 1800-tallet og lå et gammelt flag.

Der er også kommet egentlig viden om byggeriet med hjem. Blandt andet viser undersøgelsen, at huset er bygget med et såkaldt hængeværk i tagkonstruktionen. Det har sikret, at underetagen, hvor købmanden havde butik og gæstgiveri kunne stå som et stort åbent lokale uden generende stolper.

- Men vi ser også en højremskontruktion, som var meget almindelig i middelalderen. Åbenbart var man meget konservative i Maribo og holdt fast i denne konstruktion helt frem til slutningen af 1700-tallet, forklarer Rainer Atzbach.

På den ene af de store bjælker er der med romertal skrevet 1790, og dermed har man en ret nøjagtig tidsangivelse for tømrernes arbejde. Foto: Jan Knudsen
Med lygte bliver konstruktionen tjekket efter, så opmålingen og tegningerne bliver helt præcise. Foto: Jan Knudsen
De to længer af købmandsgården er alt, hvad der i dag står tilbage. Det øvrige blev opmålt inden nedrivningen. Foto: Jan Knudsen
Rainer Atzbach håber, at der bliver mulighed for at dokumentere flere lollandske bygninger. Foto: Jan Knudsen
Den tegnede kongekrone er måske lavet med en drøm om at blive hofleverandør Foto: Jan Knudsen