Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse
Sådan så det ud tilbage i 2017, da gavlen blev renoveret på Stokkemarke Kirke. Foto: Claus Hansen
Pressefotograf Claus Hansen + 45 27 88 34 67
Stokkemarke Kirke har fået tildelt et stort beløb fra ministerium.
Den gamle, røde kirke i Stokkemarke kan se frem til en makeover.
By-, Land- og Kirkeministeriet skriver nemlig i en pressemeddelelse, at den lollandske kirke har fået tildelt hele 723.943 kroner. Pengene kommer fra puljen for 2024 i ministeriets kirkeistandsættelsesordning.
Kirkeminister Morten Dahlin (V) glæder sig over, at ordningen gør det muligt at give tilskud til de gamle kirker.
- Det er glædeligt, at Stokkemarke Kirke på Lolland kan få glæde af ordningen. Danmarks gamle kirker er en vigtig del af landets kulturarv. Vi møder dem, når vi bevæger os rundt i det danske land, og de er vigtige fortsat at vedligeholde og istandsætte, så vi passer på og bevarer vores fælles historie til glæde og gavn for os alle og for kommende generationer, siger han i pressemeddelelsen.
Utæt tag
Pengene er givet til Stokkemarke Kirke, fordi der er problemer med taget. Det skriver Nationalmuseet i deres vurdering af projektet:
"Nærværende projekt er foranlediget af en utæt tagkonstruktion, som har medført fugt- og insektskader i tagkonstruktionen. Også i kirkerummet er der fugtproblemer. Menighedsrådet ønsker at bevare den historiske bygning ved at holde den tæt på tag og fag, og projektet indebærer nye tagflader (tegl og skifer), istandsættelse af tagkonstruktionen, reparation af hvælvoverflader samt øvrige, nødvendige følgearbejder."
"Tagrenoveringen skal dels sikre en istandsættelse af det brogede tagværk, men projektet medfører også en istandsættelse af de middelalderlige hvælvinger, som udgør en væsentlig antikvarisk værdi. Projektet tåler ikke udsætning og bør prioriteres højt, da der er tale om en omkostningstung renovering, der er nødvendig for at bevare Stokkemarke Kirke og kulturværdi af stor lokal betydning fremadrettet. Menighedsrådets ansøgning er således absolut støtteværdig," skriver Nationalmusset.
I alt får 16 kirker tilskud fra puljen. De er til sammen blevet tildelt 14,8 millioner kroner.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst