Mareridt er væk: Christina flyttede på landet

Christina Sønderhegn har levet et råt liv. Som hjemløs og med diagnosen Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).

For fire år siden flyttede hun med sin mand Henrik Pedersen fra en husbåd i Humlebæk til en gård på det sydlige Lolland. Herfra kan man se, når bovporten på Scandlines' færge åbner, og biler og lastbiler kører ud af færgen. Landskabet er så fladt, at intet kan skjules.

Lamaen Leif

Der bruges i nærheden af 600 kilo wrap for at holde liv i Besøgsgården Klokkerholms mange dyr.

Når man nærmer sig gården, møder man de fire lamaer, som tuller rundt i en fold. I modsætning til gårdens andre dyr er lamaerne ikke specielt begejstrede for mennesker. Først da Christina Sønderhegn kommer med en spand fuld af gulerødder, kommer hingsten Leif nærmere.

- De er sjove at kigge på, men kæledyr er de ikke, konstaterer Henri Pedersen.

Mirakel

Det er noget nær et mirakel, som Christina Sønderhegn har oplevet, siden hun flyttede på landet.

Hun er ikke længere plaget af mareridt, og hendes PTSD er næsten væk. Christina Sønderhegn er overbevist om, at hendes mentale tilstand er forbedret, ganske simpelt fordi hun og hendes mand er flyttet på landet og omgiver sig med dyr, der kræver omsorg og pasning.

- Jeg nyder bare at gå rundt blandt dyrene og fodre dem, siger hun.

Hentede otte høner

Det hele startede, da Christina Sønderhegn hentede otte høner og en hane.

- Det greb lidt om sig, siger hun.

Det er noget af en underdrivelse.

Foruden lamaer er der geder, høns i alle afskygninger, ænder, æsler, hængebugsvin, shetlandsponyer og en påfugl.

Mange af dyrene har Christina Sønderhegn selv opflasket, og den nærhed mellem menneske og dyr oplever man, når dyrene kommer helt tæt på. De vil have opmærksomhed og meget gerne nusses. Gederne er særligt nærgående, men har ganske tydeligt et mildt gemyt.

- De er tamme og vil gerne nusses som en hund, forklarer Christina Sønderhegn, mens hun er omgivet af flokken af nysgerrige geder.

Spiser dræbersnegle

Blandt de mange ænder skiller løbeænderne sig ud. De står oprejst som om de var pingviner og kan løbe stærkt.

Løbeænderne er populære blandt havefolket, der kæmper en ulige kamp mod dræbersneglene. Sætter man et par løbeænder ud i haven, bliver de slimede sataner ganske enkelt spist.

- Folk er helt vilde med at have dem rendende i køkkenhaven, hvor de æder alle dræbersneglene, siger Christina Sønderhegn.

Griselda øffer rundt med noget halm. Hængebugsvinet er ved at forårsrengøre sit lille hus og bliver lidt irriteret over at blive forstyrret.

- Hvis jeg er lidt trist, går jeg ind i stalden og er sammen med dyrene og så bliver jeg glad igen, siger Christina Sønderhegn.