Ny roman slår skår i tilliden på Fejø
Romanen "Insula" har skabt store dønninger på Fejø, hvor de skildrede personer kan genkendes en til en blandt beboerne på øen. Forfatteren, Thomas Boberg, bebrejdes især for at hænge børn ud. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, FT
Fejbattinger har mødt forfatter med fortrolighed. Nogle føler sig ført bag lyset.
FEJØ: "Elsker åbenheden ved øen."
Sådan lyder et af citaterne i forfatter Thomas Bobergs nye roman, "Insula", som får flotte anmeldelser.
Citatet, der som andre citater i bogen får lov til at fylde en hel side, tilskriver han sin kone, Rebecca.
Handlingen i romanen foregår på Fejø. Det er nemt at gennemskue, selv om Thomas Boberg lader færgen til øen sejle fra Bandholm. Forfatteren har også selv boet på øen i en længere periode i sin flexbolig sammen med sin kone, Rebecca, og parrets mindre søn og suget til sig af materiale til hans 35. værk.
Og det med åbenheden er der nu nok en del af øboerne, der vil tænke nærmere over, efter at have læst bogen.
Debat på Facebook
På Facebooksiden Fællesskabet Fejø diskuteres bogen.
Christina Brydegaard skriver sådan: "En ting er at være god med ord, en anden ting af vikle let identificerbare mennesker ind i noget, som nogen kalder fiktion. Det er lang fra ok!"
Hun er selv blevet til en af personerne i bogen - kan hun se - og siger til Folketidende, at hun føler sig forrådt, misbrugt, vred, såret og ked af det.
- Alle på Fejø kan genkende mig som en person i bogen, og jeg synes, at det er ondt, de ord Thomas Boberg lader komme ud af "min" mund, uddyber Christina Brydegaard, der tilføjer, at hun aldrig ville sige sådan noget, som "hun" er citeret for i borgen.
Det er ondt, de ord Thomas Boberg lader komme ud af "min" mund.
"Problemet" med den velskrevne bog er netop, at på Fejø og blandt folk, der kommer jævnligt på øen, er romanfigurerne så let genkendelige.
- Det groteske er, at folk er beskrevet til genkendelighed, selv om forfatteren kan henholde sig til, at det er fiktion. Omkring alle personer er der unødvendige detaljer med om deres job, eller hvor mange børn de har, så alle kan genkende dem, siger Ann-Mai-Hansen, også fra Fejø.
Usmageligt personangreb
På Fællesskabet Fejø skriver Ann-Mai Hansen, at hun synes, at der mangler en nuancering af boganmeldernes fremhævelse af bogens kvaliteter:
- Jeg syntes i hvert fald, at det er usædvanlig uanstændigt, at hænge særligt børn ud i en bog, børn som har familie, venner og tilhørsforhold på øen, hvis de da ikke stadig bor her, og som i langt de fleste tilfælde er fremstillet ganske uretmæssigt, skriver hun blandt andet.
Føler sig ført bag lyset
Formanden for Fejøforeningen, Anne-Grethe Laursen, er nem genkendelig i "Insula," som "ø-dronningen Gudrun".
Hun udstilles som en, der går enormt meget op i at lære børnene på Fejø Skole at bukke og neje før dronningens besøg i august 2022. Stenoskolen har lige taget over, efter at forældrene selv har været kastet ud i at forsøge at drive skolen og finde ro og struktur.
- Vi voksne skal nok klare det, og jeg synes selv, at jeg går meget pænt fri i bogen, men mange på øen føler sig ført bag lyset i den fortrolighed, de har mødt Thomas Boberg med, opsummerer Anne-Grethe Laursen.
Thomas Boberg, hans kone og søn har ikke længere fast bopæl på Fejø, som de havde det, da bogen blev til.
Intet svar fra forfatter
Folketidende har forsøgt at spørge Thomas Boberg, om han har fortrudt, at han er gået så tæt på folk, og hvis ikke, hvordan han så vil begrunde, at det var nødvendigt.
Kommunikationen med Thomas Boberg er desværre meget kompliceret, da avisen ifølge forlaget Gyldendal skal sende skriftlige spørgsmål til forlaget, der så sender dem videre til forfatteren. Avisen havde ikke hørt noget fra forfatteren inden deadline.