MARIBO: Skal Maribo Varmeværk dømmes for at køre grundlast på et anlæg, der kun er godkendt til spids- og reservelast? Det spørgsmål er Retten i Nykøbing ved at behandle, og mandag blev retsmøde nummer to holdt.
Her gjaldt det først en afhøring af Jørgen Kokhauge, der er driftsleder hos Refa MSK og i sin tid var med til bygge værket og sætte det i drift. Han kunne fortælle om samarbejdet mellem Refa MSK og Maribo Varmeværk - et samarbejde, der i det daglige fungerede fornuftigt med blandt andet møder en-to gange om året. Altså indtil konflikten brød ud. Så kneb det med samarbejdet.
Han fortalte for eksempel, at Maribo Varmeværk en dag i maj 2021 pludselig lukkede for MSK’s adgang til at levere til Lolland Varme - en leverance, der går igennem Maribos værk.
- Det gør de meget hurtigt, og det er ikke normalt. Normalt har vi kontakt med hinanden og siger lige ”vi lukker ned”. Her blev der bare lukket ned. Vi hører ikke noget, fortalte Jørgen Kokhauge.
Han kunne også fortælle, at konflikten har givet visse problemer for driften af Refa MSK. For at genåbne forbindelsen til Lolland Varme krævede Maribo Varmeværk nemlig, at vandet fra Refa MSK skal være 91 grader varmt.
- Det er nogle krav, de ved, at vi har svært ved at opfylde. Og som gør, at Refa MSK kører uøkonomisk, sagde Jørgen Kokhauge og forklarede, at leverancerne til Lolland Varme er så små, at MSK må køre op og ned for en turbine, som for en sikkerheds skyld er indstillet til 92 grader.
- Det stresser et anlæg voldsomt at skulle presse turbinen helt derop, og det stresser anlægget med start-stop, sagde han og udtrykte undren over, at Maribo Varmeværk kræver temperaturen på de 91 grader.
- Fra min side er det et teknisk unødvendigt krav.
MSK kan ikke dække behovet
Måske mere væsentligt for kernen i sagen - anklagen om, at Maribo Varmeværk har overtrådt varmeforsyningsloven ved at køre fuldlast/grundlast uden at have tilladelse til det - kunne Jørgen Kallehauge fortælle, at Refa MSK og Maribo Varmeværk via deres systemer har adgang til at se, hvad hinanden producerer.
Han kunne derfor fortælle, at Maribo Varmeværk havde kørt med alle sine tre kedler, efter at Refa MSK havde lukket for forsyningen. Og det gjaldt også den otte megawatt-træpillekeddel, som efter Lolland Kommunes mening blev besluttet nedlagt rent varmeplanmæssigt i maj 2016.
Maribo Varmeværks advokat, Pernille Aagaard Truelsen, borede til gengæld i, om Refa MSK overhovedet har kapacitet til at levere den nødvendige varme til ikke alene at forsyne Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Lolland Varme, men også Maribo.
Jørgen Kokhauge medgav, at der på de meget kolde dage ikke er ret meget varme tilbage til Maribo. Her kan Refa MSK kun dække omkring 20 procent af behovet. Men så har Maribo Varmeværk en akkumuleringstank, påpegede han.
Brug for alle kedler
Også Maribo Varmeværks driftsleder, Jens Henrik Nielsen, kom i vidneskranken - efter ønske fra forsvaret.
Og advokat Pernille Aagaard Truelsen fik ham til at skære ud i pap, at Maribo Varmeværk på de allerkoldeste dage har brug for alle sine kedler – for der kan Refa MSK ikke levere varme nok til at opvarme Maribo by.
- Kan Refa MSK dække 80 procent af jeres behov? spurgte hun, hvortil han svarede nej.
Dernæst spurgte hun til, at der i anklageskriftet står, at Maribo Varmeværk kun er godkendt til at producere spids- og reservelast ”svarende til cirka 20 procent af fjernvarmeforsyningen i Maribo Varmeværks forsyningsområde”.
- Har du set sådan et vilkår? spurgte hun
- Nej, det har jeg ikke! svarede han.
- Har I på noget tidspunkt administreret efter det?
- Nej.
- Hvad ville det betyde, hvis I kun måtte producere 20 procent?
- Så var der nogle borgere, der kom til at fryse!
Vi får ikke varme
Spørgsmålet om opgavefordelingen mellem Maribo Varmeværk og Refa MSK kan dog anskues på flere måder. For der er forskel på, om man ser på en enkelt kold dag eller hen over et helt år.
På spørgsmål fra anklager Mia Østergaard oplyste Jens Henrik Nielsen således, at Refa MSK på årsbasis de sidste otte år har dækket et sted mellem 73 og 85 procent af behovet i Maribo.
Dermed blev det igen et omdrejningspunkt, hvad der egentlig forstås ved grundlast, spidslast og reservelast.
- Kan man se på kedler, om de er til grundlast, eller spids-/reservelast? spurgte Pernille Aagaard Truelsen, og det kan man ikke, svarede Jens Henrik Nielsen.
Han kunne også fortælle, at Maribo Varmeværk blev etableret før kraftvarmeanlægget i Sakskøbing - det, der først hed Sjællandske Kraftværker og siden blev til Refa MSK. Dermed var Maribo Varmeværks kedler i sin tid etableret for at køre grundlast.
Og da Refa MSK blev etableret, fik Maribo Varmeværk ikke besked om, at godkendelsen af dets kedler skulle være blevet ændret, forklarede han. Jens Henrik Nielsen fortalte også, at Maribo Varmeværk gennem alle årene har produceret efter behov - altså afhængigt af, hvor meget varme der kom fra Refa MSK.
På den baggrund afviste han også, at Maribo Varmeværk kører grundlast i dag.
- Jeg vil betegne det som spids- og reservelast. For om Refa MSK har haveri eller lukker for varmen er det samme: Vi får ikke varme.
Jens Henrik Nielsen argumenterede også for, at ”grundlast” eller ”spids-/reservelast” blot er betegnelser, man bruger i forbindelse med projektansøgninger, men at kedlerne skal kunne det samme, uanset om de er godkendt til det ene eller det andet.
Sagde ikke "Hov, hov!"
Et af stridspunkterne i den omfattende sag handler som nævnt om en gammel 8 megawatt-træpillekeddel, som Lolland Kommune mener er nedlagt rent varmeplanmæssigt.
Det indgik nemlig - mener kommunen - som en del af aftalen, da Maribo Varmeværk i maj 2016 fik projektgodkendt en ny 12 megawatt træpillekeddel.
Men Maribo Varmeværk hæfter sig ved, at varmeværket per e-mail i september 2018 skrev til en medarbejder i Lolland Kommune - værkets kommunale kontaktperson - og ansøgte om at nedlægge en gammel oliekeddel og bevare den gamle ote megawatt-træpillekeddel.
Det sagde medarbejderen i kommunen god for, men Maribo Varmeværk fik aldrig en formel godkendelse. Varmeværket er dog vant til, at kommunen ikke sender formelle afgørelser. Maribo Varmeværk kørte derfor videre med træpillekedlen og hører ikke noget for det.
- Har kommunen fulgt op og sagt ”Hov, hov! I skulle nedlægge træpillekedlen”? spurgte forsvarer Pernille Aagaard Truelsen.
- Nej, svarede Jens Henrik Nielsen.
- Så kommunen har behandlet træpillekedlen som om, den ikke er nedlagt?
- Ja, sagde han og fortalte, at kommunen også efterfølgende har givet en miljøgodkendelse til kedlen.
Så må værket spæde til
Jens Henrik Nielsen argumenterede også for, at der er en god grund til, at Maribo Varmeværk kræver, at varmen fra Refa MSK til Lolland Varme er 91 grader varmt.
- Det er for at beskytte vores anlæg, sagde han og forklarede, at det også hænger sammen med, at vandet skal være varmt nok til at holde en tilpas høj temperatur, når det når frem til Lolland Varme.
- Kommer Refa MSK med 80 grader, og Lolland Varme på en kold dag skal have 85 grader, må vi spæde til.
- Så kommer I til at give Lolland Varme gratis varme?
- Ja, så medfører det et tab at sige ja til den kontrakt, forklarede han og afviste, at Refa MSK har erstattet den slags tab hos Maribo Varmeværk.
Sådan bølgede det frem og tilbage med argumenter, og siden blev det tid til flere afhøringer - først af Flemming Møller Jensen, der er tidligere formand for Maribo Varmeværk, og siden af Bjarne Hansen, tidligere teknisk direktør i Lolland Kommune, samt Søren Volder Christensen, tidligere rekonstrauktør i Refa MSK. Men deres forklaringer må vente til næste kapitel.
