Skolestrid i Nakskov: - Jeg er skuffet over Venstre

Thomas Østergaards (til venstre) Socialdemokratiet og Jesper Volmers Venstre er uenige om fremtiden for Nakskovs skoler. Arkivfotos: Jan Knudsen

Venstre ønsker at slå skoledistrikterne i Nakskov sammen. Det skuffer formanden for Børne- og Skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), som synes, at det på ingen måde giver mening at pille ved struktur efter flere års stormvejr.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Det blev en split decision.

Sådan lyder det fra Thomas Østergaard (S), formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune, til spørgsmålet om, hvorvidt udvalget stemte for at lægge de to skoledistrikter i Nakskov, Byskolens og Stormarkskolens, sammen.

Med bokseudtrykket "split decision" henviser han til, at flertallet - de fire socialdemokratiske politikere og Per Kim Nielsen fra SF - stemte for at bevare begge skoledistrikter, mens de to Venstre-folk gerne så en sammenlægning. Uenigheden opstod, da udvalget holdt møde torsdag.

Stuk og skolelukninger

Thomas Østergaard forstår på ingen måde sine blå kolleger.

- Normalt har vi et godt samarbejde, men her er jeg skuffet over Venstre. Jeg er skuffet over, de ønsker at lave strukturændringer med tanke på, hvad vi har været igennem med skolerne.

Her henviser udvalgsformanden dels til forløbet med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), der har haft kommunens skoler under tilsyn, men også til skolelukningerne i Horslunde, der har sendt hundredvis af elever til andre skoler i kommunen - især til Byskolen.

- Vi skal ikke begynde at lave om på strukturerne. Nu skal skolerne have lov til at arbejde med de handleplaner, der er lavet. Vi synes, det er helt naturligt, at de skal arbejde med kvalitet i stedet for struktur, siger udvalgsformanden og fortsætter:

- Der er ikke sådan, der ikke er masser af børn i Nakskov - en stor del af dem vælger privatskolen. Det har jeg intet imod, men procentdelen af dem, der tager på privatskole, er for høj. Det skal vi udfordre ved at fokusere på kvaliteten, siger udvalgsformanden.

Flere årsager til diskussion om sammenlægning

Den årelange diskussion om Byskolen og Stormarkskolen i Nakskov skyldes flere ting:

  • Frit skolevalg: Flere forældre ønsker deres børn på Stormarkskolen, end der er plads til, hvilket har ført til en højere privatskolefrekvens i byen.
  • Social balance: Politikerne har været optaget af at udjævne de sociodemografiske forskelle mellem skolerne - blandt andet for at mindske parallelsamfund.
  • Besparelser: Faldende børnetal i kommunen har sat fokus på klasseoptimering og økonomiske gevinster.
  • Sammenhold: Byrådet har gentagne gange givet udtryk for et ønske om en større vi-følelse mellem de to skoler for at mindske polarisering.

Når det så er sagt, lukker Thomas Østergaard ikke døren for, at en sammenlægning kan komme på tale i fremtiden.

- Det er ikke nødvendigvis sådan her de næste 20 år. Hvis børnetallene fortsætter med at falde, bliver man på et tidspunkt nødt til at se på, om der er plads til to store skoler i Nakskov, siger Thomas Østergaard.

Venstre vil ikke vente

Venstres Jesper Volmer, som sidder i Børne- og Skoleudvalget, mener, at det ville være dumt at vente med at tage hånd om fremtiden.

- Venstre har været fortaler for at kigge på skolestrukturen i Nakskov, og jeg er selv meget fortaler for det. En sammenlægning af skoledistrikterne giver bare mere mulighed for fleksibilitet, omkring hvor børnene bor, siger han og påpeger de sociodemografiske forskelle, de to skoler igennem årene har været mærkede af.

Sådan ser skoledistrikterne ud i Lolland Kommune. Grafik: Lolland Kommune

- Vi tror på, det ville være godt med én bestyrelse, der fik lidt mere ansvar og lidt mere råderum. Her har man mulighed for at optimere, og vi har mulighed for at udnytte økonomien, siger han.

Stadig to skoler

Trods ønsket om ét distrikt fortæller Jesper Volmer, at man fortsat ønsker at have to skoler i Nakskov, der begge har klasser fra 0.-9. klasse på hver sin matrikel. Tidligere har der været snak om en såkaldt to-fasemodel, som man kender det fra Maribo, hvor indskoling og mellemtrin er på én matrikel og udskoling på en anden.

- Det ville være en god idé, men der er vi slet ikke endnu, siger Jesper Volmer.

Modeller, der tidligere har været i spil

Der var i 2021 fem modeller i spil for de to Nakskov-skoler:

1. En fusion af Byskolen og Stormarkskolen til én skole på to matrikler med ét skoledistrikt, én bestyrelse og én skoleledelse.

2. To selvstændige skoler på hver sin matrikel med hver sin ledelse og bestyrelse - en for indskoling- og mellemtrin og en for udskoling.

3. Justering af skoledistrikterne i Nakskov.

4. Dimensionering af Stormarkskolen til to spor fra 0. klasse.

5. Fastholdelse af den nuværende løsning.

Thomas Østergaard fortæller, at I normalt har et godt samarbejde, men at han er skuffet over Venstre i den her sag. Hvad tænker du om det?

- Vi har faktisk et godt samarbejde, og han spurgte mig også på mødet: "Mener I det?" Og ja, det gør vi, siger Jesper Volmer og påpeger, at man tilbage i 2023 forpligtede sig til at kigge ind i skolestrukturen i Nakskov.

- Det gør vi så også, men vi kigger på dem og holder fast. Jeg synes, det er dem (Socialdemokratiet, red.), der stiller sig afventende og ikke rigtig ønsker at se, hvad vi kan bruge det her til i fremtiden. Hvorfor ikke få en model, som kan tilgodese den ændring, så vi er agile i den tilgang?

- Der synes jeg sådan set, det er Socialdemokratiet, der lurepasser og stiller sig bagerst. Men hvis det er deres politik, må de om det. Jeg vil helst gerne prøve at forebygge noget. Jeg synes, det er lidt at holde borgerne og de unge mennesker stolen for døren, fordi der skal jo ske noget på sigt. Børnetallet er faldende, og hvis vi havde ét skoledistrikt, havde vi allerede taget hånd om det, siger Jesper Volmer.

Beslutningen skal en tur forbi byrådet, hvor et flertal efter alt at dømme kommer til at stemme beslutningen om at bevare de nuværende to distrikter igennem.