Tusindvis af geofoner graves ned på Lolland

Snart skal tusindvis af geofoner stikkes i jorden på en stor del af Syd- og Midtlolland. Og hvis du ikke ved, hvad en geofon er, er du næppe alene.

Et opslag i ordbogen kaster dog hurtigt lys over sagen: En geofon er en ”mikrofon hvormed man i eller på jordens overflade kan registrere lyde eller rystelser i jordskorpen”. Har man målinger fra tilpas mange geofoner, kan man lave et tredimensionelt kort over undergrunden.

Sådan et kort vil firmaet Carboncuts skabe. Det er nemlig interesseret i at bygge et CO₂-lager på Lolland og har foreløbig fået tilladelse til at undersøge, om Lollands undergrund egner sig til et sådant lager. Det gør undergrunden, hvis der i den rette dybde ligger et stort lag af tilpas porøse sandsten, som CO₂’en kan pumpes ind i.

30 dage med målinger

Sandstenen er der. Det er allerede slået fast via analyser i en gammel brøndboring. Men sandstenens præcise placering, omfang og porøsitet skal kortlægges, før Energistyrelsen vil tage stilling til, om Carboncuts skal have lov til at lave lageret.

Kortlægningen vil formentlig tage to-tre år. Optagelserne fra de mange tusinde geofoner skal nemlig læses ind i en computer, analyseres og tolkes, og det er et større arbejde, for det tredimensionelle kort skal dække et areal på 220 kvadratkilometer. Fra Søllested og Holeby i nord til Kramnitse, Rødbyhavn og Hyldtofte i syd.

Men først skal geofonerne altså stikkes i jorden. Og selv om de kan registrere rystelser i en radius på tre kilometer, skal kortet være så detaljeret, at der er brug for fra målinger fra 40.000-50.000 punkter. Det er altså ganske mange steder, geofonerne skal placeres.

Det bliver de i begyndelsen af næste år, så de er klar til at måle i februar. I 30 dages tid vil en særlig lastbil fra det franske firma Smart Seismic Solutions nemlig i dagtimerne krydse rundt på stort set alle de lollandske veje og markveje i området og undervejs gøre små stop for at skabe de rystelser, som geofonerne kan opfange.

Er rystelserne farlige, og kan de skade beskadige bygninger? vil nogen måske spørge.

Men det behøver man altså ikke at frygte, forsikrer Charlotte Laurentzius, der er geolog og efterforskningsleder hos Carboncuts.

Hun forklarer blandt andet, at lastbilen kan skrue op og ned for, hvor kraftige rystelsernes skal være, og at der vil blive skruet ned, når man er tæt på huse.

Særligt udsatte huse vil i øvrigt også få monteret geofoner, så det kan blive dokumenteret, at der er blevet passet ordentligt på dem. Man vil også kun køre uden for byerne, og man vil holde mindst 100 meters afstand til fredede bygninger.