LOLLAND: Det er Maribo Varmeværk mod myndighederne i den store strid om fjernvarmen på Lolland. En strid, der i øjeblikket udspiller sig ved Retten i Nykøbing, hvor Maribo Varmeværk er tiltalt for at bryde varmeforsyningsloven ved uden tilladelse at producere varme som fuldlast/grundlast.
Men da Flemming Møller Jensen - Maribo Varmeværks tidligere formand gennem mange år - blev afhørt, tegnede han et billede af, at myndighederne ikke havde orden i papirerne, mens Maribo Varmeværk henholder sig til de aftaler, der er nedfældet på papir.
Ansporet af spørgsmål fra varmeværkets advokat, Pernille Aagaard Truelsen, lagde han ud med at fortælle om det, der har fået varmeværket til at stå så stejlt på sin ret. Nemlig en aftale, der blev indgået tilbage i 1998, da Sjællandske Kraftværker opførte det kraftvarmeværk, der i dag kaldes Refa MSK.
- Der kom en henvendelse fra Sjællandske Kraftværker om, at vi skulle aftage varme. Bestyrelsen havde indstillet, at man skulle optage forhandlinger, og det fik den fuldmagt til under forudsætning af, at varmeprisen ikke skulle stige i Maribo, fortalte han.
Væsentlig præambel
Flemming Møller Jensen mindedes, at det udviklede sig dramatisk. Da forhandlingerne var slut, blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Maribo Varmeværk, og her indstillede bestyrelsen, at aftalen skulle forkastes, fordi den ville medføre højere priser.
Men kort inden generalforsamlingen lykkedes det at forhandle en aftale om en præambel til aftalen - en præambel, der slog fast, at "varmesiden" ikke kunne komme til at betale for "elsiden". Hvis kraftvarmeværket ikke kunn få økonomi i produktionen af elektricitet, skulle det altså ikke kunne gå ud over varmekunderne i Maribo.
Og det var altså ikke bare noget, man var blevet enige om for mange år siden. Aftalen løb nemlig i 30 år, og blev forlænget så sent som i 2016. Det fik forsvarer Pernille Aagaard Troelsen til at spørge, om Refa så ved den lejlighed ønskede, at præamblen blev fjernet?
- Nej. Der blev lavet en allonge til aftalen, og der stod ikke noget om det, sagde Flemming Møller Jensen.
Der står ikke noget
Han fortalte også om Maribo Varmeværks produktionsanlæg. Et anlæg, der består af tre kedler, som er bygget til at dække Maribos behov for varme - altså til at køre grundlast. Hvilket Maribo Varmeværk gjorde, inden Sjællandske Kraftværker kom på banen med kraftvarmeværket i Sakskøbing.
Flemming Møller Jensen afviste, at Maribo Varmeværk i sin tid fik tilsendt den projektgodkendelse af kraftvarmeværket, hvor det fremgår, at opførelsen af det værk ville ændre på vilkårene for Maribo Varmeværk. Eller at Maribo Varmeværk på anden vis har fået besked om, at vilkårene, der gjaldt for varmeværkets drift inden opførelsen af kraftvarmeværket, skulle være ændret.
Derfor mener Maribo Varmeværk, at der ikke er noget til hinder for, at værket nu igen producerer al varmen selv, efter at Refa MSK gik i rekonstruktion og ophævede den gamle kontrakt om levering af varme.
I den forbindelse påpegede han også, at der i den opsagte kontrakt ikke står noget om, hvad der gælder, hvis kontrakten opsiges.
- Det står der ikke noget om, så så går vi tilbage til det, vi kørte på, før vi fik kontrakten, sagde han.
Parat til aftale
Maribo Varmeværk vil dog gerne indgå en ny kontrakt med Refa MSK om at få leveret varme, og Flemming Møller Jensen vurderer også, at parterne godt kan blive enige om, hvad varmen skal koste.
- Bestyrelsen har haft den klare holdning, at der i Sakskøbing står en bygning og nogle maskiner, der selvfølgelig skal bruges, til de er slidt ned, sagde han og tilføjede, at Maribo Varmeværk inden rekonstruktionen af Refa MSK også tilbød at betale mere for varmen - nærmere bestemt 5,5 millioner kroner om året.
- Så på trods af præamblen tilbød I at betale mere? spurgte Pernille Aagaard Truelsen.
- Ja, bekræftede Flemming Møller Jensen og tilføjede, at elprisen også steg, så Refa MSK havde udsigt til at tjene fem millioner kroner ekstra på det.
Som en blankocheck
Men Refa MSK krævede endnu mere, og særligt en ting fik Maribo Varmeværk til at sige nej.
- I den aftale, vi havde, var det til en fast pris med en årlig index-regulering. Det betyder, at risikoen for driften af Refa MSK - havari, investeringer, elpriser - alt sammen lå på Refas side, sagde han og forklarede, at i Refa MSK's udkast til en ny aftale overgik risikoen til Maribo Varmeværk, Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Lolland Varme.
- Så I skulle give en form for underskudsgaranti?
- Ja!
- Ville I få indflydelse?
- Vi blev tilbudt en bestyrelsespost. Én ud af otte. Så Refa skulle bestemme over drift og investeringer, og bruger man fem millioner kroner på et eller andet, kan Refa lade varmeregningen stige hos vores forbrugere, sagde han og tilføjede, at det svarede til at give Refa MSK sit checkhæfte med alle checks underskrevet.
Fik ikke et dokument
Men tilbage til spørgsmålet om anklagen om, at Maribo Varmeværk bryder loven. I den forbindelse er der fokus på en af de tre kedler, nemlig en gammel træpillekedel.
Den er efter Lolland Kommunes mening nedlagt i kommunens varmeplan, men det afviser varmeværket, som fortsat bruger den på kolde dage, hvor der er brug for alle de kedler, værket råder over. Når kommunen argumenterer for, at kedlen er nedlagt, henviser den blandt andet til en ansøgning fra varmeværket om en ny træfliskedel. En ansøgning, hvor det nævnes, at den gamle træpillekedel skrottes.
Men Flemming Møller Jensen forklarede, at skrotningen blot var en teoretisk mulighed, der indgik, fordi man i den slags ansøgninger skal vedlæggesamfundsøkonomiske beregninger af forskellige muligheder. Og så påpegede han, at kommunen også selv siden har sagt god for at bevare kedlen.
Fik ikke noget svar
I september 2018 kontaktede varmeværket nemlig Lolland Kommune for at spørge til muligheden for at bevare træpillekedlen. Og det kunne kommunen ikke se nogen problemer i, fik varmeværket at vide i en e-mail.
- Andet svar fik vi ikke, sagde han.
- I fik ikke et formelt dokument?
- Nej, og det var heller ikke vores forventning, sagde han og beskrev, at Lolland Kommune ikke gik meget op i at sende formelle godkendelser på ansøgninger.
- Da vi søgte om at opføre en fliskeddel til 50 millioner kroner, fik vi heller ikke noget svar. Vi fik at vide, at vi bare kunne gå ind på hjemmesiden og se referatet fra byrådet. Så vi var ikke vant til at få andet end ingenting. Så vi har ingenting hørt, før vi kommer i konflikt med Refa og Lolland Kommune. Og vi har heller ikke fået afslag. Så hvis det ikke var ønsket, kunne man jo skrive det, sagde han og tilføjede, at kommunen så sent som otte dage tidligere havde givet en ny miljøgodkendelse til den kedel, som den altså mener er nedlagt.
Vi var ikke vant til at få andet end ingenting.
Flemming Møller Jensen, tidligere formand for Maribo Varmeværk
- Det er kommunen, der godkender det, så i oktober 2022 har man officielt ikke nedlagt den, påpegede han.
