16-årig cyklist påkørt og fløjet på Rigshospitalet
Helikopteren fløj mod Rigshospitalet med den 16-årige pige. Foto: Jan Schmidt
En 16-årig kvindelig cyklist er blevet påkørt på Bindernæsvej ved Rødbyhavn.
Hun er fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter. Vagthavende ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Nicolai Lynge, oplyser om pigens tilstand:
- Hun har pådraget sig et hovedtraume. Hun havde heldigvis cykelhjelm på og var vågen og ved bevidsthed, da hun blev fløjet afsted, siger han.
Han fortæller, at anmeldelsen kom 17.59. Både læge, ambulance og politi kom til stedet.
- VI er derude, som vi altid er, når der er tale om en trafikulykke, for at kortlægge, hvad der er sket, fortæller vagthavende.
Han kan ikke oplyse, om der er tale om hastighed, alkohol eller hvad der ellers kan have forårsaget påkørslen af pigen.
- Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, siger han, men kan oplyse, at pigens pårørende hurtigt kom til stedet.
Han oplyser desuden, at politiet som standard altid tager alkoholtest på føreren af bilen i denne type sager.
Seneste artikler
På onsdag mister Rune sit ben: Men først venter et særligt øjeblik på stadion
Stiftets fremtid svæver fortsat i det uvisse – afgående biskop frygter ledelsestomrum
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst