83 millioner i spil: Kommunens hidtil største projekt af sin slags

Guldborgsund Kommune er nu i mål med den første og afgørende del af arbejdet med Den Grønne Trepart. 

Omlægningsplanerne er færdige, godkendt i de lokale treparter og sendt videre til politisk behandling. 

Dermed er kommunen på sporet af den nationale tidsplan frem mod udgangen af 2025.

Det fortæller Jakob Lysholdt, leder af Miljø i Guldborgsund Kommune.

- Det vigtigste skridt var at få omlægningsplanerne på plads, og det er vi nu. Det faglige arbejde med at udpege arealer blev lavet før sommerferien, og planerne blev godkendt i de lokale treparter efter sommerferien. Så den del er vi i mål med, siger han.

Planerne fungerer som et mulighedskatalog, hvor lodsejere frivilligt kan gå ind i projekter, der skal reducere kvælstofudledning, forbedre vandmiljøet og skabe mere natur.

144 projekter på papiret

I alt rummer omlægningsplanerne omkring 144 mulige projekter i Guldborgsund Kommune. Lige nu er omkring 40 projekter i gang, og kommunen er i dialog med cirka 700 lodsejere.

- Det er både store og små projekter. Vi forventer, at der stille og roligt kommer flere til, men det afhænger helt af lodsejernes lyst til at være med. Det hele bygger på frivillighed, understreger Jakob Lysholdt.

Ifølge den nationale rammeaftale er målet, at to tredjedele af indsatserne skal være gennemført i 2027. Det kalder han ambitiøst - men ikke umuligt.

- Hvis lodsejerne vil være med, kan vi komme langt. Hvis de ikke vil, så kommer der i stedet reguleringer. Derfor er dialogen helt afgørende, siger han.

Stor interesse - men forskelle blandt lodsejere

Kommunen har sendt breve ud i flere omgange. Først til alle lodsejere med mere end to hektar jord og senere til omkring 1.500 lodsejere, hvis arealer er omfattet af omlægningsplanerne.

- Vi har fået mange henvendelser, og heldigvis også mange positive tilkendegivelser. Nogle ringer bare for at høre, hvad det handler om, mens andre meget gerne vil i gang med et projekt, siger Jakob Lysholdt.

Han oplever, at lodsejernes tilgang er meget forskellig.

- Det er meget personafhængigt. Nogle ældre landmænd kan se det som en god mulighed, mens andre er mere tilbageholdende, f.eks. hvis de er hårdt økonomisk bundet op eller har brug for alle deres arealer i driften. Det handler både om alder, økonomi og bedriftens opbygning.

Lavbundsprojekter fylder mest

Indtil videre er det især lavbundsprojekter, der fylder i arbejdet. Det skyldes, at kommunerne har haft en meget konkret opgave: at finde arealer, hvor man kan nå i mål med de fastsatte krav til kvælstofreduktion.

- Det har været en ret bundet opgave. Vi har skullet finde lavbundsarealer, hvor effekten på kvælstof er kendt, så vi kan leve op til kravene i både trepartsaftalen og vandområdeplanerne, forklarer Jakob Lysholdt.

Mange af projekterne handler om at hæve vandstanden en smule, lukke dræn eller slukke pumper - ofte i tidligere moser og inddæmmede områder.

- Det er ikke meningen, at der skal stå blankt vand over det hele. Typisk taler vi om at hæve vandstanden med 20 centimeter - ofte under jordoverfladen.

Hejrede Sø kan blive et fyrtårn

Det største projekt er lavbundsprojektet ved Hejrede Sø, hvor 28 lodsejere er med, og der er fundet 83 millioner kroner i finansiering. 

Projektet strækker sig over 467 hektar og er det største naturgenopretningsprojekt i kommunens historie.

- Hvis det bliver et godt projekt med tilfredse lodsejere, kan det få stor betydning. Folk ser, hvad naboen får ud af det, og gode erfaringer kan smitte. Det kan gøre det nemmere at få gang i nye projekter, siger Jakob Lysholdt.

Flaskehalse og travlhed

Arbejdet har dog ikke været uden udfordringer. Især statens IT-systemer og sagsbehandling har i perioder været en flaskehals.

- Vi var meget afhængige af statens systemer, som først var klar omkring marts. Samtidig havde vi en meget stram tidsplan og kun et par måneder til at få det hele tegnet ind, siger han.

Derudover mærker kommunen, at mange kommuner arbejder med de samme ordninger på samme tid, hvilket giver pres hos statslige myndigheder og rådgivere.

Næste skridt

I 2026 venter næste fase af arbejdet, hvor fokus udvides til også at omfatte skovrejsning, naturgenopretning og beskyttelse af drikkevandet.

- Vi kender endnu ikke alle rammerne, men det bliver et stort fokusområde. Samtidig er vores succeskriterium stadig at få så mange lavbundsprojekter i gang som muligt i samarbejde med de lodsejere, der gerne vil være med, siger Jakob Lysholdt.

Han understreger, at omlægningsplanerne ikke er en facitliste, men et dynamisk katalog.

- Det er muligheder og tilbud - ikke tvang. Det er vigtigt for os, at ingen føler sig presset.